Læsetid: 3 min.

Det er koldt at være rødspætte

Brian Mikkelsens kulturkanon er en blanding af katekismus og fiskerinoteringer
19. august 2006

Her håbede man, at diskussionen havde lagt sig - om værkbegreb, formynderi og nationalkultur. Men det er åbenbart som med salmonella og havalger - bedst som man troede, det var overstået dukker smitten op igen!

Nu er Brians kulturkanon udkommet som bog, der med indlagt dvd og fondsstøtte skal sælges til høkerpris og kyles i nakken på skoler og plejehjem. Så denne gang lyder spørgsmålet: Er bogen og skiven noget værd? Hvad kan anstrengelserne bruges til?

Udgivelsen skal ses som pædagogisk redskab. Men er den også i sig selv et værk? - sådan som kriteriet lød for hvert af de 12 eksempler de syv kanon-udvalg skulle udpege inden for de enkelte genrer.

Bogen er en form for tvangs-leksikon eller katekismus med velskrevne oversigter og mange billeder. Men som gavebog usædvanlig grimt layoutet, med tung grå bjælke i toppen af hver sides forvirrede fordeling af tekst, noter og skæve farvegengivelser.

Dvd'en er en blanding af doceren, ukommenterede lysbilleder og meget korte uddrag af film og musik. Derved bliver det samlede værk - bog og dvd - på længere sigt en kulturel 'Trap Danmark', som på godt og ondt giver indtryk af det hjemlige kultursyn ved årtusindskiftet.

På godt - fordi stilforvirringen er total og derfor åben for crossovers mellem demokratisk kultur og høje dyder.

På ondt - fordi værkbegrebet som gennemgående kriterium er sat over styr, og projektet som helhed derfor kuldsejlet.

Ulogisk redskab

Hvis man går positivt med på tanken om, at det er godt med kanonisk afmålte eksempler, bliver spørgsmålet, hvorvidt udgivelsen er pædagogisk anvendelig. Og da må svaret lyde: næppe!

For hvordan kan det forklares, at Thorvald Bindesbøll er repræsenteret med hele sit livsværk, men Herman Bang kun med én enkelt roman. Og hvorfor er Hover Kirke ved Vejle solitær repræsentant for en altudbredt arkitektonisk betydning i det danske landskab, når dansk guldalder-jazz er indsat noget nær in toto. Til gengæld er dansk guldalderkunst kun på banen med to skilderier.

Man kan godt forstå, at der skal 24 danske digte til at opveje J.F. Willumsens overdådige livsrelief. Og nok er Poul Reichhardts allersidste dans med Bodil Kjer tårestyrtende hver evige uventede gang, men helt ærligt: Er Kai Normann Andersens melodier så betydningsfulde, at et dusin af dem opvejer Thorvaldsens Jason med det gyldne skind?

Crossover-viljen er trods alt ikke større, end at musikudvalget egenrådigt oprettede to samlesæt med 12 i hver - et for partitur-musik og et andet for populærmusik.

Efter samme dubleringsprincip kunne Sylfiden have fået scenegulv til en pas-de-deux med Den toppede Høne, og Drot og Marsk lejlighed til at tude Genboerne ørerne fulde.

Stum og sparsom dvd

Sådan kan man blive ved, og dét er også Brian Mikkelsens og Jørn Lunds udtrykkelige mening - at kulturens kanon er til for at blive diskuteret! En kulturradikal tankegang øvrigt, hvorfor PH også er repræsenteret på både design- og sangsiden, men ikke med sin visuelt nyskabende Danmarksfilm, som filmudvalgets litterært fladtrådte fiskeri-notarer har hevet af krogen. Det er koldt at være rødspætte!, for nu at citere den kanonfraværende Storm P., der kunne have fået meget sjov ud af, at heroisk oprørende filmbilleder fra besættelsestiden til overmål præger et hovedværk i Fogh Rasmussens regeringstid.

Men hvorfor kulturkanonens dvd i øvrigt er så karrig med originale filmklip er en gåde, som formentlig bunder i copydan- og rettighedsproblemer.

Og når det ikke er berettere, der har været involveret i kunstfrembringelsen, var man gerne foruden de indlagte forstå-sig-på'ers causeren hen over sparsomt originalmateriale.

Størstedelen af genrerne er kun illustreret med stumme lysbilleder, og det er måske lige det fattigste på en moderne dvd. Hvorfor er der ikke en kamera-tur gennem Århus Rådhus? Eller gamle Tivolibilleder ind over "Champagnegaloppen"? Og hvorfor overværer vi ikke Rifbjerg læse højt af novellen "Frække Jensen"?

Der er meget at spørge om. Først og fremmest hvad vi skal med den rustne kanon?

Kulturkanon. Politikens Forlag for Kulturministeriet.
ISBN: 87-567-8050-8

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu