Læsetid: 3 min.

Koloniherrens ret

Om en vestindisk forfader, der fik barn med sin sorte kokkepiges datter. Han var ikke konsul, men blev sidenhen etatsråd
18. oktober 2005

I disse dages avisskriverier om de varme lande, nærmere betegnet Haiti, optræder en person, der betegnes som datter af "cook", d.v.s. datter af Jørgen Leths sorte kokkepige.

Det har været fremdraget i Informations debat, at dette ligner tidligere tiders koloniale forhold, hvor det måske ikke var helt usædvanligt, at medlemmer af husstanden stod til rådighed for herren i huset.

Historien giver associationer til de danske kolonier i Caribien, særligt St. Croix. Det var så sent som i 1917, at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA.

Betegnelsen "cook" kendte jeg tidligt i min barndom; det betød kulørt kokkepige. Der var meget Vestindien i familiehistorien.

Mine oldeforældre boede på St. Croix. Min oldefar, Adrian Benoni Bentzon Knudsen, var dansk garnisons- og sygehuslæge. Min oldemor, Susannah Elizabeth, født Miller, var af vestindisk slægt. Hun var en del hjemmefra, på rejse til Europa. Min oldefar fik i 1857 et barn med sin kokkepiges datter - han var da 52, hun, der hed Sophia Heyliger, var 25. Denne historie bringes her.

De kulørte børn

Men først - hvad var det for en verden, hvori disse begivenheder udspilledes? Betød de danske mænds forbindelser med befolkningens kvinder kulørte børn? Pardannelserne var mange - der kom flere mænd end kvinder til øerne, og dødeligheden blandt europæerne var stor. I de mere velstillede kredse tog den sorte farve i løbet af 1800-tallet af, efterhånden som generationerne fulgte hinanden. Der var tale om et slags matriarkat. Et kendt eksempel på pardannelse var generalguvernør von Scholtens mangeårige samliv med Anna Heegaard, der var ottendel neger og derfor ikke sort. Hun var kulørt - fra den kulørte overklasse. Da de fandt sammen, var hun 37 og han 43, med kone og børn i København.

I min familiemyte fylder tre kvinder særligt i landskabet: Anna Heegaard, min oldemors tante, barnløs og velhavende. Hun tog sig meget af sin søsters børn. Hun bekostede således min oldemors opdragelse i Danmark, hvor hun og min oldefar traf hinanden og blev gift i 1833. Min oldemor havde været i huset hos en præsteenke, der var i nær familie med Anna Heegaards samlever før von Scholten.

Charlotte Amalie Bernard, Anna Heegaards bedstemor, min oldemors oldemor, født 1753, død 1856. Hun havde været slave. Hun havde hjulpet sin fallerede herre til flugt - det var kgl. kasserer Eigtved, en søn af hofbygmesteren. Hun, der betegnedes som 'samboinde', skulle i 1793 sælges til fordel for Eigtveds konkursbo, men frikøbtes af sin 'svigersøn', en dansk skibskaptajn, for 200 rigsdaler - 50 rigsdaler over vurderingen. Hun fik et langt liv som en anset person, bl.a. medlem af negermenighedens forstanderskab. Hendes efterkommere omtalte hende som 103 - en henvisning til hendes lange levetid.

Min gudmor, der var født 1848 og først døde i 1939, fortalte os om 103. Det var fantastisk: En stammoder havde været slave, og det sad min egen gudmor og fortalte! Efter sigende var 103 på sine gamle dage lidt usikker om sine børns fader, når hun pegede på sine billeder.

Susannah Elizabeth, f. Miller, min oldemor. Hun omtaltes som Granny. Min far og hans brødre spurgte hende: "Sig os, Granny, var dine forældre ikke gift?" Granny svarede: "Det brugte man ikke i de tider."

Trøsten hos Sophia

Min faster har fortalt en noget sukkersød historie om cook. Det skulle være gået således til: Dr. Knudsen var utrøstelig over sin elskelige 18-årige datters død af gul feber. Familiens trofaste cook greb ind, og for at bortlede hans tanker rådede hun ham til at søge trøst hos hendes datter Sophia - der forøvrigt allerede havde to sønner.

Det nye barn kom til at hedde Lizzy. Granny, min oldemor, tog Lizzy til sig som plejebarn. Alle vidste, at faderen var hendes mand, men det taltes der ikke om. Min oldefar døde i 1873, og Granny flyttede til København med Lizzy, der blev dansk gift. Det kom der en lang historie ud af. Den er dog slut nu, da Lizzys børn ikke fik efterkommere.

Min bror, der holdt af relikvier, havde som dørskilt et nydeligt messingskilt, der havde været min farmors. En gang, da en datter af Lizzy var på besøg hos min bror, sagde hun, da han lukkede op: "Det er jo miss Annas dørskilt." Engang fortalte jeg en gammel dame om min da endnu levende vestindiske gudmor. Da hun hørte, at min gudmor var født i 1848, sagde hun: "Tænk at have levet så mange år samtidig med Grundtvig."

Johan Garde er fhv. ankechef og født i 1917

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her