Læsetid: 4 min.

Et kolossalt svigt

5. juni 2002

Kunne CIA og FBI have stoppet terrorangrebet den 11. september 2001 i opløbet? For en uge siden forekom det noget tvivlsomt. På baggrund af de seneste dages sensationelle afsløringer om de to institutioners eklatante inkompetence, bureaukratiske rivalisering og søvngængeragtige håndtering af foruroligende forvarsler er det på tide at vove skindet og hævde at – ja, nogle kvikke hoveder i de amerikanske efterretningstjenester kunne faktisk have lagt to og to sammen og gjort et kup.
At de 19 flykaprere uhindret fik lov til at rejse ind i USA, træne på pilotskoler i flere måneder – at de uhindret kunne snuse rundt i lufthavne, indrette sig på business class fire-fem stykker ad gangen og flyve på tværs af det amerikanske kontinent uden at vække myndighedernes mistanke, er allerede svært at acceptere. Det bør nemlig erindres, at al-Qaeda havde slået til mod destroyeren USS Cole i 2000 i Yemen og mod to amerikanske ambassader i Østafrika i 1998. Præsident Bill Clinton havde givet svar på tiltale og affyret krydsermissiler mod en træningslejr i Afghanistan, hvorfra Osama bin Laden og hans rådgivere med nød og næppe undslap i tide. Det var kun naturligt at forvente hævn fra den islamiske terrorgruppe. I stedet synes højtstående ledere i CIA og FBI at være faldet
i søvn ved roret.
I dag foreligger der nok oplysninger til at berettige en gennemgribende kulegravning af efterretningssvigtet, som bør ende med, at de ansvarlige bliver stillet til regnskab. I ethvert andet demokratisk land ville så mange brølere med så tragiske konsekvenser forlængst have medført afskedigelse af højtstående embedsfolk og politisk udnævnte ministre. Men indtil videre har USA’s justitsminister, John Ashcroft, og hans underordnede, FBI-chefen Robert Mueller forsøgt sig med bombastiske afledningsmanøvrer og useriøse reformtiltag.

Da skandalen først begyndte at rulle i slutningen af maj og det blev afsløret, at præsident Bush under en briefing fra CIA den 6. august 2001 havde fået nys om et forestående terrorangreb i USA, offentliggjorde Ashcroft og Mueller i det næste døgns tid en generel advarsel om en overhængende fare for et attentat i New York. Forudsigeligt afledte det medierne fra den egentlige historie. Senere skulle det vise sig, at kilden var suspekt. Ugen efter offentliggjorde de to herrer en reformplan for FBI, ifølge hvilken organisationens kontraterrorisme-afdeling skal tilføres over 400 nye medarbejdere – som om det store efterretningssvigt den 11. september skyldes mangel på mandskab og ikke manglende analytisk talent.
Justitsminister Ashcroft gjorde ondt værre, da han sidste fredag erklærede, at FBI for fremtiden vil få lov til at snuse rundt på internettet og udspionere moskeer og offentlige forsamlinger uden at være i besiddelse af inkriminerende indicier om et forestående terrorkomplot. Hidtil skulle FBI sandsynliggøre over for en dommer, at der var optræk til en forbrydelse, hvis man ville snage i folks privatliv og sende civilklædte agenter ind i Guds hus eller til politiske forsamlinger.
Det krav er nu stille og roligt blevet viftet til side i det almindelige politiske hysteri i Washington over det kolossale efterretningssvigt i tiden op til 11. september. Som følge heraf bliver amerikanernes forfatningsgaranterede frihedsrettigheder undergravet. Man må spørge, hvad disse tiltag egentlig har at gøre med CIA’s og FBI’s svigt? Svaret er: Praktisk talt intet.

Det ved vi, fordi det på baggrund af de nye afsløringer nu står klart, at årvågne agenter i de to efterretningstjenester ikke burde have været i tvivl om, hvor overhængende faren var for et ødelæggende terrorangreb i selve USA. Newsweek kan i denne uge fortælle, at CIA allerede i begyndelsen af 2000 vidste, at to af flykaprerne – der deltog i et møde med folk fra al-Qaeda i Kuala Lumpur i januar samme år – havde fået udstedt amerikanske visa og kunne bruge dem til at rejse tilbage til USA efter mødet i Malaysia. Men efterretningen blev ikke sendt videre til FBI og immigrationsmyndighederne, og de to flykaprere slap uhindret ind i USA en uge senere. At man på baggrund af FBI-agenters memoer i sommeren 2001 om mistænkelige mellemøstlige unges pilotuddannelse i Arizona og Minnesota ikke slog alarm og satte en storjagt ind på de to al-Qaeda-terrorister i USA, er uforståeligt, når man betænker, at der var masser af ’støj’ på nettet om et forestående angreb.
Værre er det, at New York Times i går citerer Egyptens præsident Mubarak for oplysningen om, at den egyptiske efterretningstjeneste havde infiltreret al-
Qaeda et helt år før den 11. september. Den egyptiske informant vidste, at al-Qaeda ville gennemføre et terrorangreb mod USA, en uge inden det skete. De egyptiske myndigheder forsøgte desperat at få deres agent til at overtale sine kontakter i al-Qaeda til at udsætte attentatet. Og CIA blev underrettet. Igen skete der ikke noget. En offentlig efterlysning af de to al-Qaeda- folk i USA kunne have givet de 19 flykaprere kolde fødder. Svigtet er vitterlig kolossalt.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu