Læsetid: 3 min.

Kom glad!

27. juni 1997

"Hun er en altid på toppen type & hun har så vidt man ved ingen intentioner i retning af at se herned; på det plan hvor alle andre render rundt på må og få uden selv at vide hvordan det føles at være ovenpå" (C.V.Jørgensen, Lidt Til & Meget Mer, fra 'Mig & Charly',1978)

DA C.V. JØRGENSEN allerede i 70'erne påpegededet kritisable ved polariseringen i samfundet, mens den blev mere og mere tydelig, medførte det ikke den store berømmelse, højst lidt anerkendelse i venstreintellektuelle musikanmelderkredse. De liberale vinde blæste stærkt, både i Danmark og resten af Europa, og 90'ernes neoliberalisme fik ekstra vind i sejlende med Murens fald, Golfkrig, Ny Verdensorden, globalisering og frihandel.
At Carsten Valentin midt i de senere års neoliberalisme har spillet for fulde huse og fået kommerciel succes, er på den baggrund umiddelbart ironisk. Der kan imidlertid være en anden forklaring: At manden slet ikke er håbløst naiv, men blot forud for sin tid. At han her i 90'erne rammer lige ind i kernen i de svagheder, som neoliberalismen så åbenbart har: Polarisering, udstødelse, arbejdløshed og økologisk nedtur.

MENS C.V. PESSIMISTISK har påpeget problemerne, har ingen imidlertid hidtil fulgt op med svar, der kan bruges til noget.
Dommedagsprofeter på venstrefløjen har prædiket løs om, at det hele går af helvede til. Det faktum, at verden skrumper ind (globaliseringen) ses som et onde, og mange har, ofte med rette, været frustrerede over, at ingen gad høre på, hvor slemt det ser ud til at gå med velfærden, solidariteten og naturen. Men hidtil har de ikke kunnet producere konstruktive løsninger, men blot udstillet deres afmagt.
Fra borgerligt hold har man blot benægtet, at neoliberalismens såkaldte sejrsgang over hele verden overhovedet skulle være problematisk. Man har tilmed arbejdet kraftigt på at fremstille neoliberalismen som uundgåelig ved at sætte lighedstegn mellem globalisering og liberalisme.

EN NY OG MERE optimistisk 'tredje vej' mod en bedre verden er imidlertid ved at komme ud af svøben: Aktive, initiativrige og socialt orienterede regeringer, der vil sætte dagsordenen for, hvordan verden skal skrumpe ind.
På konferencen Signs of the Times i sidste weekend i London (omtalt i Information mandag og torsdag) herskede der oven på New Labours valgsejr i Storbritannien en optimisme uden lige med hensyn til, at progressive regeringer sagtens kan stille noget op mod den 'uundgåelige' globalisering. Det gennemgående budskab hos eksperter, politikere og græsrødder var følgende:
Selv om man holder fast i markedet, er der masser af værktøjer at bruge for både nationalstaterne og for de internationale organisationer. På nationalt niveau kan man med demokratisering, uddannelse og genskabning af stolthed i de sociale institutioner vække solidariteten til live igen. På internationalt niveau kan man med aktivisme sagtens ændre dagsordenen, så miljø og beskæftigelse finder sin rette plads som de øverste punkter. På den måde kan man få globalisering med et menneskeligt ansigt.

POSITIVT ER DET, at der igen hersker en tro på, at politikere kan gøre noget. Positivt er det også, at Verdensbanken er hoppet med på bølgen og i sin nye rapport The State in a Changing World (omtalt i her i avisen torsdag) slår fast, at minimalstater og ren neoliberalisme ikke dur. Samtidig giver den anvisninger til, hvordan regeringer kan gøre deres statsapparater mere effektive og dermed vinde tilliden hos befolkningen tilbage.
Der er hårdt brug for den ny 'tredje vej' til at gøre noget ved den stigende klassedeling af samfundene, tilbageslag for kvindernes ligestilling, de økologiske katastrofer og den manglende respekt for menneskerettighederne. Problemer, som neoliberalismen ikke løser, men i flere tilfælde tværtimod indirekte tilskynder til.
Der er således lang vej mod målet. Men det er bekræftende, at der begynder at blive taget skridt i den rigtige retning. Eksempelvis, når Danmark, Tyskland og Storbritannien går foran som gode eksempler på Rio-konferencen i New York og dermed rykker dagsordenen.
Selv om det er for tidligt at bedømme, om den nye dagsorden bliver vidtgående og radikal nok, kan man kun byde velkommen til forsøget på at finde en 'tredje vej'. Kom glad!

brun (Henrik Brun)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu