Læsetid: 3 min.

Kom igen, Stavad

28. april 1999

Hvis ikke Ole Stavad var sådan en pæn mand, ville skatteministeren bande kammeradvokaten langt væk og kyle hans nye redegørelse om pensionsgarantier i makulatoren.
Det gør han nok ikke, selvom det er svært for skatteministeren at skjule, at han er stærkt irriteret over redegørelsens konklusioner. Og det forstås. Pinsepakken, som er Ole Stavads hjertebarn, risikerer at blive sønderflået af konklusionerne. Kammeradvokat Gregers Larsen, der er statens egen advokat, vurderer i redegørelsen, at der er nærliggende risiko for, at Pinsepakken er i strid med Grundloven, hvis halvanden million pensionskunder på grund af højere pensionsskat ikke får opfyldt garantien om en årlig forrentning af deres opsparede pensionsmidler på 4,5 procent.
I Pinsepakken fik regeringen sammen med SF og Enhedslisten for første gang skabt et neutralt skattesystem, hvor det dårligt kunne betale sig at låne for at spare op. Det skete med tre slag mod pensionsordningerne. For det første blev skatterabatten ved indbetaling til kapitalpensioner sat ned fra 59 til 44 procent. For det andet skar Pinsepakken ganske kraftigt i rentefradragsretten, som blev sat ned fra 46 til 32 procent. Og for det tredje blev skatten på pensionsafkast fastfrosset på 26 procent.
Et ganske smukt, enkelt og retfærdigt system, som samtidig stoppede et lækkende hul i statskassen. Den hidtidige beskatning af pensionsafkast, realrenteafgiften, var nemlig lænket til renteniveauet. Og med de seneste års massive rentefald betød det, at realrenteafgiften havde kurs direkte mod nul. Intet mindre end en katastrofe for statskassen, som sidste år inkasserede 13,4 milliarder kroner fra realrenteafgiften.

Når dette smukke system risikerer at lide en krank skæbne, skyldes det en utilgivelig tåbelig garanti, som får statsministerens efterlønsgaranti til at blegne på tåbelighedernes top fem. Fra 1982 til 1994 godkendte statens finanstilsyn løbende, at pensionsselskaberne lovede kunderne en forrentning af deres opsparede midler på 4,5 procent. Garantien omfattede ikke kun de penge, som allerede var indbetalt, men alle fremtidige indbetalinger. Altså en garanti som strakte sig 30 til 40 år ud i fremtiden.
En sådan garanti kan beskrives med tre ord: Hul i hovedet.
Især i lyset af skiftende danske regeringers bestræbelser på at indrette den økonomiske politik efter ØMU-håndbogen, som foreskriver overskud på de offentlige finanser, lav inflation og lav rente.
Med den ene hånd har skiftende regeringer bestræbt sig på at skabe den perfekte ØMU-økonomi, mens de med den anden hånd har godkendt, at pensionsselskaberne lovede guld og grønne skove til pensionskunder, der i dag har en samlet opsparing på omkring 400 millioner kroner.

Lad der ikke herske nogen tvivl om, at det primært er pensionsselskabernes tåbelighed, der nu gør, at de ikke kan leve op til deres egne garantier. Hvordan har ledelserne i selskaberne kunnet give garantierne og samtidig kalde sig ansvarlige?
Ifølge kammeradvokaten følger Finanstilsynet dog godt med. Gregers Larsen skriver i sin redegørelse, at tilsynets udtrykkelige godkendelser af garantierne "i al fald indebærer, at staten ikke ved en skærpelse af beskatningen kan umuliggøre opfyldelse af garantitilsagnene."
Nu er kammeradvokaten jo heldigvis ikke andet end en advokat blandt mange. Derfor er der god grund til, at regeringen og partierne fra Pinsepakke-forliget trækker vejret og undlader at gå i panik over hans vurdering. Især fordi man kan få en slem mistanke om, at grundlovssagerne om Danmarks EU-medlemskab og Tvind-skolerne har haft en skræmmede effekt på kammeradvokaten. Han vil for alt i verden ikke beskyldes for, at han ikke advarede regeringen.
Derfor er der god grund til, at regeringen nu følger SF's forslag om at nedsætte en uafhængig ekspertgruppe, der kan vurdere Pinsepakken på lige fod med kammeradvokaten.

Kommer de uafhængige eksperter til samme konklusion som Gregers Larsen, er det bedrøveligt. Det vil nemlig betyde, at de unge og ringest bemidlede skal bøde for, at de ældre og bedst stillede skal have en rente på 4,5 procent. Dertil kommer, at tyve års march mod et fornuftigt og neutralt skattesystem har været forgæves.
Ole Stavad bør derfor sætte sig sammen med forligspartierne og overveje, hvordan staten alternativt kan beskatte pensionsafkastet. Måske ved at beskatte udbetalingerne, som Enhedslisten foreslår, men for alt i verden ikke som Finanstilsynet foreslår med de to modeller, der er beskrevet i dagens avis. Begge ville være et kraftigt tilbageskridt i arbejdet for et fornuftigt skattesystem. ør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her