Læsetid: 3 min.

Kom nu ind i kampen

14. august 2003

Vi har set hvor galt det kan gå. De skriver om det i den borgerlige presse. Vi har set det i Sovjetunionen og Østeuropa og i Latinamerika. Og fjenderne er – ligesom terroristerne – rykket indenfor: De er her i blandt os. Lige midt i vores velfærdssamfund. Masser af venstrefløj og blød pædagogik og humanisme og fede farver og fri hash ude på Christiania. Som der stod på en alarmerende forside af Weekendavisen i sidste måned: »Dronningens gobeliner er socialistiske, og de bør fjernes fra Christiansborg.«
Anders Fogh Rasmussen har ret: Venstrefløjen var et eksperiment som vi nu kan lukke ned. Klassekampen er slut, og nu skal vi have disciplin i skolerne og hårdere straffe over for unge kriminelle udlændinge og de kan ikke bare løbe og gifte sig, når de har lyst. Venstrefløjen som eksperiment må betragtes som en fiasko, kulturradikalismen som en latterlig lykkevision og marxismen som det 20. århundredes store dræber. Den bløde pædagogik har svigtet børnene: De suser rundt i provinsen og tager ecstacy og bagefter tager de så mange og lange sabbatår, at det kan ses på betalingsbalancen. Og den seksuelle frigørelse har betydet, at blomsterbørnenes børn er vokset op i skilsmissefamilier. Børnene har betalt for deres forældres selvrealisering.

Sociologen Atiami Etzioni forklarede for nylig i en tysk avis: »Prøv at høre, hvad Osama bin Laden siger om livet i Vesten: Vi lever på vores egne lyster, vi er besatte af sex, det flyder med alkohol og narkotika i vesten, vi sætter materielle goder over guder i Vesten og vi er moralsk fattige. Man kan ikke bare
grine af alt, hvad han siger.«
Både den borgerlige kritik af livet efter frigørelsen og Osama bin Ladens kritik af vestlige livsformer afslører problematiske forhold. Men ligesom den eventuelle relevans af Osama bin Ladens kritik ikke betyder, at man forkaster hele den vestlige civilisation og kaster sig i armene på den hårdeste islamisme, således er der heller ikke grundlag for at forkaste hele det kulturradikale eller humanistiske projekt, fordi det ikke har elimineret menneskelig ulykke.
Det er fuldstændig korrekt: Ungdomsoprøret endte udløste ikke paradis på jord. Men det er ikke et argument imod den anti-autoritære bestræbelse: Det er et argument imod drømmen om totalløsninger. Det er som drømmen om den evige fred, at Anders Fogh Rasmussen har ret i at erklære venstrefløjen fallit.

Men det virker som om statsministerens falliterklæring omfatter hele det humanistiske, marxistiske, kulturradikale eller blot venstreorienterede projekt. Der er ingen nye venstreintellektuelle som protesterer markant og pointeret imod statsministerens kulturkamp. De formodede venstreintellektuelle har haft travlt med fabulere om anti-amerikanisme eller blive ved og ved og ved med at sparke til den venstrefløj, der har ligget ned i mere end 10 år. Eller kritisere islamiske livsformer som ’middelalderlige’ .
De borgerlige intellektuelle har det fint. Det seneste nye politiske tidsskrift er ikke venstreorienteret, men derimod nationalkonservativt. Titlen på en kronik i Berlingske Tidende sidst i juli var typisk: Kulturkampen virker. Den unge Venstre-politiker Kristian Jensen har gjort noget, som de plejede at gøre på venstrefløjen: han har skrevet en politisk debatbog. Den hedder Hurra for globaliseringen. Som en symbolst triumf overfor taberne på venstrefløjen har regeringen genopfundet det absolutte intellektuelle nulpunkt Claes Kastholm Hansen som formand for Kulturministeriets litteraturudvalg og som fessttaler ved Venstres sommermøde i afvigte weekend.

Den borgerlige kulturkamp omfatter nu kun kriminalitet og klar besked til indvandrerne. Her ligner statsministeren og Krarup og Langballe påfaldende de muslimer, de ellers kritiserer: vi skal have klar autoritet og disciplin og straffe og konsekvenser. De venstreintellektuelle der ikke protesterer, accepterer den dagsorden. De er tilskuere til en intellektuel farce, ledet af præsterne på højrefløjen og Claes Kastholm Hansen og Lone Nørgaard.
Det kan godt være, vi er så rige, at vi kan æde os ihjel og se alle de største sportsbegivenheder transmitteret live på tv. Men som Hannah Arendt skrev: »Overflod og endeløst forbrug er de fattiges idealer: de er luftspejlinger i en ørken af elendighed.«

rl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu