Læsetid: 3 min.

De kom nordfra

23. april 2003

År 1492 skimtede Columbus de første øer af et kontinent, der senere blev kaldt Amerika efter den italienske opdagelsesrejsende Amérigo Vespucci. Spanierne og portugiserne delte den fagre nye verden i to, hvilket med undtagelse af Caribiens franske, britiske, hollandske og skandinaviske islæt stadig svarer til de spansktalende lande og Brasilien – tilsammen kaldet Latinamerika. De sydeuropæiske togter sonderede terrænet for via oversøiske kolonier at tilfredsstille de gryende imperie-ambitioner på den Iberiske Halvø. Senere tog nordeuropæerne, deriblandt Danmark, del i denne kolonisering, der fyldte de europæiske maver og pengeskrin via en tidlig og kompromisløs etnisk udrensning overfor den nye verdens indfødte og den såkaldte trekantshandel med slaver.
De kom nordfra, sagde indianerne – og vestafrikanerne.
Det europæiske imperium strakte sig fra Alaska til Kap Horn frem til de nord- og latinamerikanske uafhængighedskrige i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. De efterfølgende årtier led Amerikas nye stater uden undtagelse under interne magtkampe og borgerkrige som efterdønninger fra en stiv og hierakisk europæisk samfundsstruktur.
År 1823 erklærede den nye stat USA via den såkaldte Monroe-doktrin hele Amerika for dets interesseområde og lukkede døren for de netop udsmidte europæiske koloniherrer. Brasilien og Argentina nærede også stormagts-ambitioner, men resignerede overfor USA’s allerede dengang overvældende økonomiske og militære magt. Det næste århundrede øgede den industrielle revolution USA’s overlegenhed og gav det styrke til at annektere halvdelen af Mexicos territorium – jævnfør George W. Bushs hjemstats slogan ’Don't mess with Texas’ – og blande sig militært som økonomisk i primært Mellemamerika.
De kom nordfra, sagde mellemamerikanerne.
År 1945 brød to gryende imperiers kolde krig ud, og Washington støttede frem til midten af 1980’erne en stribe højredrejede antikommunistiske militærregeringer i Sydamerika og bekæmpede med lejesoldater, invasioner og embargoer venstredrejningen i Mellemamerika og dele af Caribien. Moskva gjorde det modsatte i mindre omfang i Latinamerika og langt større omfang uden for USA’s såkaldte baghave. Forsvar for demokrati og frihed hed det sig, selv om hovedparten af latinamerikanerne i dag dagligt lever med politisk og juridisk vold grundlagt under Den Kolde Krig. Iagttagere trækker tråde mellem de antikommunistiske regimer og det faktum, at Latinamerika for tredje år i træk er kontinentet med den laveste vækst, hvilket har provokeret spontane folkelige revolter i blandt andet Argentina og flere Andes-lande.
De kom nordfra, sagde latinamerikanerne.
År 2002 proklamerede USA Bush-doktrinen om præventive angreb efter islamiske terrorangreb i New York og Washington. Selvforsvar af frihedens og demokratiets vogter, hed det sig. Imperium-ambitioner nej, unilateralisme ja. Fortløbende har USA afvist en international klimaaftale i Kyoto og kraftigt modarbejdet den Internationale Straffedomstol. I Sydamerika beskylder Venezuela Washington for at underminere præsident Hugo Chávez via et lille eller stort ansvar i det mislykkede aprilkup i 2002.

År 2003 beskylder en lang række latinamerikanske regeringstalsmænd – uden for citat – USA for imperialisme. Samtidig med invasionen af Irak, øger USA presset på Cuba og maser på for at øge tempoet i forhandlingerne om en panamerikansk frihandelszone fra Alaska til Kap Horn – vel at mærke uden, at USA til gengæld vil stoppe sin egen massive landbrugsstøtte. Bush-doktrin eller Monroe-doktrin. Iagttagere ser begge doktriner som USA’s værn mod europæisk indblanding i Latinamerika. Men europæerne har igen godt fodfæste i den nye verden via diverse økonomiske frihandelsaftaler – kulturelt forsvandt de aldrig. For den menige latinamerikaner har det traditionelt været lige fedt. Imperialisterne er kommet som opdagelsesrejsende, koloniherrer, investorer og soldater. De har lovet at demokratisere, befrie, afvæbne, udvikle og omvende. Spansk, portugisisk, engelsk, fransk, hollansk og dansk har de talt. Guld, gummi og gode intentioner. I dag kommer de ifølge meningsmålinger om latinamerikanernes forhold til deres nordlige naboer oftere fra USA end Europa. Med andre ord opfatter nutidens latinamerikanere USA som mere imperialistisk end Europa, som følge af Bush-doktrin og den amerikanske enegang i vitale globale spørgsmål. Og det har på tværs af generationer fået den antiamerikanske holdning op i historiske omdrejninger i Latinamerika, hvor lignende holdningsmæssige meningsmålinger forbinder den amerikansk-europæiske (forstået som USA, Storbritanien og blandt andet Australien og Danmark) Irak-invasion med et forsøg på at tilegne sig landets olie på linje med tidligere tiders som nuværende handelsindtog i Latinamerika. Visse iagttagere taler om et vestligt imperium, der afhængig af tidsånden og stedet tager forskellige militære som økonomiske former med det samme imperialistiske motiv.

rvh

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her