Symbolpolitik vinder valget for de norske socialdemokrater
De er begge unge og smukke - og så leder de et gammelt arbejderparti i hvert deres nordiske land. Men hvor Helle Thorning-Schmidt kæmper med dårlige meningsmålinger, har den 46-årige formand for de norske socialdemokrater, Jens Stoltenberg, netop ført sit parti sejrrigt ud af det norske valg.
Hans Arbeiderpartiet har sammen med Centerpartiet og Sosialistisk Venstreparti generobret regeringsmagten med 88 ud af de 169 pladser i Stortinget, mens de borgerlige må nøjes med 81 mandater.
"Stoltenberg har ført en usædvanligt dygtig politik under valgkampen. Han har vundet alle tv-debatterne og virket meget troværdig. Og så charmer han især mange af de kvindelige vælgere med sine kønne blå øjne og generelt flotte udseende," fortæller Tor Bjørklund, der er valgforsker ved Oslo Universitet.
For blot fire år siden havde Arbeiderpartiets populære formand en helt anderledes lav stjerne hos vælgerne. Efter at have været statsminister i halvandet år fik Jens Stoltenberg et politisk knytnæveslag af dimensioner, da de norske socialdemokrater led deres største valgnederlag i 100 år og Stoltenberg måtte overgive statsministerkasketten til den borgerlige Kjell Magne Bondevik.
"Ved det netop overståede valg har socialdemokraterne slået en meget klarere venstre-kurs an modsat i 2001, hvor de talte om underlige størrelser som at 'modernisere den offentlige sektor'. Ved det her valg har partiet givet udtryk for, at det har fundet sin gamle identitet frem igen - og det har været populært," forklarer Tor Bjørklund.
Røde faner
Arbeiderpartiet har blandt andet slået sit image som venstre-parti an ved at genoprette de norske socialdemokraters traditionelt gode forhold til fagbevægelsen og ved at bruge løfter om velfærdsforbedringer som det vigtigste våben i valgkampen. Og det vil den karismatiske Jens Stoltenberg finansiere ved at sætte en stopper for de sidste fire års borgerlige politik med skattelettelser for 23 milliarder kroner. Professor på Institut for Statsvidenskap ved Oslo Universitet Heidar Knut forklarer, at målsætningen er, at reducere den økonomiske polarisering, der er vokset i det norske samfund de seneste år.
"Der vil blive postet flere penge i ældreomsorg, hospitaler og skoler. Kort sagt skal den økonomiske vækst i højere grad postes i den offentlige sektor i stedet for i privatøkonomien," siger Heidar Knut, der forsker i de norske politiske partiers nuværende og historiske udvikling.
Han forklarer, at den borgerlige regerings kurs mod genvalg led et knæk før sommerferien, da Fremskrittspartiet - der svarer til DF herhjemme - meldte ud, at regeringen behandlede partiets vælgere som "spedalske andenrangsborgere" ved at udelukke Fremskrittspartiet fra det fine selskab ved de politiske forhandlingsborde.
"Der har Jens Stoltenberg og kompagni kunnet holde sammen på tropperne op til valgkampen, så de har virket stærke og handlekraftige," siger Heidar Knut.
Og det er netop det, evnen til at præsentere et stærkt samlet parti, der er hovedårsagen til, at Arbeiderpartiet, med en tilslutning på 33 procent af nordmændene, står stærkere end deres søsterparti i Danmark, fortæller politisk historiker og norden ekspert ved Århus Universitet Lars Hovbakke Sørensen.
"De norske socialdemokrater har ikke haft de samme alvorlige problemer med fløjkrige som de danske, og de har derfor i højere grad kunnet forny deres politik og koncentrere sig om at præsentere politisk indhold fremfor interne stridigheder," siger han.
Og der er ikke udsigter til, at Helle Thorning-Schmidt kan få de danske socialdemokrater på vinderkurs lige foreløbig, mener Lars Hovbakke Sørensen:"Partiet har været præget af interne uroligheder i så mange år, at det har forpasset sin chance for at finde en succesfuld politisk stol at sidde på. Alle politiske standpunkter er blevet taget af andre partier, mens socialdemokraterne har bedrevet fløjkrige."
