Læsetid: 7 min.

Komikere forklædt som kommunister

1. september 2006

Det let kornede tv-billede ligner et snapshot fra en nazistisk parade under Det Tredje Rige. Loyale undersåtter marcherer i takt forbi partitoppen. Stedet, tiden og ideologien er dog en anden: Kim Il-sung-pladsen i Nordkoreas hovedstad sommeren 2006 - kort før landets testmissiler sendes afsted.

I spidsen for de marcherende nordkoreanere går en heilende dansk tv-journalist. Ved hans side ser vi en dansk-koreansk komiker i rullestol.

"Jeg er fidusmager," siger journalist, redaktør og forfatter Mads Brügger.

I DR's nye kantine i Ørestaden lader han en sarkastisk bemærkning falde om valget af rengøringsfirmaet ISS, som nu står for både gulvmopning og tunmousse i det nye mediehus.

Ingen tvivl om at den 34-årige DR-komet tager humoren dybt alvorligt. Hvor andre journalister bruger skjult kamera til at komme ind bag dørene i lukkede og farlige miljøer, bruger Mads Brügger en blanding af satire og rollespil.

I 2004 kunne danske tv-seere opleve ham i DR2's Danes for Bush, hvor han og Jakob Boeskov rejste igennem bibelbæltet i USA forklædt som to stærkt højreorienterede unge mænd.

Til november viser samme kanal Det røde kapel, hvor Mads Brügger optræder som det, han selv kalder en karakterafvigende venstreorienteret teaterinstruktør på turné i Nordkorea. Sammen med komikerne Simon Juhl Jørgensen og Jacob Nossel rejser han rundt med teatertruppen Det røde kapel, som skal fremme kulturudvekslingen mellem Nordkorea og Danmark.

Trioen er opkaldt efter Rote Kapelle, en kommunistisk spionorganisation i Hitlers Tyskland. Og netop spionvirksomheden kalder Mads Brügger "nøglen til projektet", mens formålet er at vise, hvordan et samfund fungerer efter 50 års tankekontrol. "Det er vigtigt at dokumentere, hvordan det er, især på et bevidsthedsmæssigt niveau, før det stopper," mener Mads Brügger, der ser Nordkorea som den sidste bastion før globaliseringen er fuldbragt.

En pilrådden kulisse

Under opholdet i den stat, som Kim Il-sung grundlagde i 1948, og som nu føres videre af sønnen Kim Jong-Il, bliver danskernes rute nøje tilrettelagt af myndighederne. Udlændinge skal have det indtryk, at alt er i skønneste orden i det kommunistiske land. Derfor udløser et ønske om at besøge biblioteket i Pyongyang et kæmpearbejde for teatertruppens guider, som må arrangere, at biblioteket ikke bare bliver åbnet og opvarmet, men også befolket med nordkoreanere, som skal lade som om, de bruger lokalerne til hverdag.

"Kulissen er så gennemskuelig og pilrådden. De gør alt for at opretholde et gøglebillede og en illusion om, at det er et arbejderparadis. At det fungerer, og selv om pengene er små, så klarer de sig. Men det er komplet nedslidt og forarmet, og fattigdommen og elendigheden stikker frem overalt."

Mads Brügger sammenligner oplevelsen med George Orwells 1984:

"I alle de rum, du træder ind i, hænger billeder af den 'Store Leder' og 'Kære Leder' - faderen og sønnen - som er malet på en sådan måde, at ligegyldigt hvor du står, kigger de på dig. De har raffineret overvågningssamfundet, så det næsten er morsomt, og gjort rammen lidt tykkere for oven, så de også kigger ned på dig."

Handikappede slås ihjel

Især for den spastiske dansk-koreanske Jacob Nossel er mødet med Nordkorea chokerende. Mads Brügger sammenligner oplevelsen med Frodos rejse til Mordor:

"Han rejser ind i - især for en koreansk spastiker - det ondeste sted på jord."

"I Nordkorea ser du ikke handikappede. Enten bliver de ombragt i barselssengen, eller også bliver de gemt væk i lejre. Det er et nazistisk samfund, og det er også på et biologisk plan, at undertrykkelsen foregår. For i den perfekte arbejderstat er der ikke handikappede mennesker. De eksisterer ikke. Derfor er de nød til at skaffe sig af med dem."

Jacob Nossels handikap viser sig da også at være et problem for den nordkoreanske censurkomité.

"Det skal skjules for publikum, at Jacob er spastiker," fortæller Mads Brügger.

Jacob Nossel får derfor besked om at spille en normal mand, der spiller handikappet. Hans rolle reduceres efterhånden til at sidde i en rullestol og blæse i en fløjte, mens kollegaen Simon Juhl Jørgensen bærer resten af stykket på sine skuldre.

Komiteen tager i det hele taget sin opgave meget bogstaveligt. Af stykkets oprindelige 25 minutters sketch, danske sange og anekdoter slipper kun en femtedel igennem censurens nåleøje.

"Jutlandia ryger, da det går op for dem, at Jutlandia var et hospitalsskib, der hjalp Sydkorea. Prinsessen på ærten, fordi det er en fortælling om det blå blod, og det går jo ikke i et kommunistisk land."

En anekdote om et af kapitalismens misfostre, friværdi, gør komiteen rædselsslagen. Stort set kun Per Pallesens og Tommy Kenters figur Fru Kristof overlever.

Bjørneklo i skoven

Under opsætningen lader teatertruppen den nordkoreanske censurkomité styre processen, mens alt bliver filmet af det danske tv-hold.

"Det er virkelig afslørende, og det demaskerer deres verdensbillede. Alt det, de forsøger at skjule, kommer for en dag."

Mads Brügger sammenligner sin arbejdsmetode med at sætte en bjørneklo op i skoven og så vente på, hvad der sker.

Men det er med sit eget og nogle gange andres skind som indsats. Det bliver tydeligt under en såkaldt fredsdemonstration i den nordkoreanske hovedstad.

"Vi bliver kørt ind på hvad, der svarer til Den Røde Plads i Pyongyang, hvor der er det, jeg oplever som en halv million mennesker i snorlige rækker. Alle står og heiler med knytnæven. Vi er der lige, hvor de skal til at fyre testmissilerne af, og det her er et visitkort til USA. De kalder det en fredsdemonstration, men det hele handler om at slå ihjel, smadre og ødelægge - jeg har aldrig oplevet noget så hadsk og voldsomt."

Mads Brügger og Jacob Nossel, som er med til paraden i sin rullestol, bliver sat i spidsen for en blok marcherende partisoldater og opfordret til at heile med. Mads Brügger adlyder.

"På det tidspunkt spiller jeg min rolle for at overleve. Det er ikke længere rollespil for sjov. Det er blevet alvor."

Forklædt som tiger

Teatertruppen er i Nordkorea i 15 dage, men det bliver ikke til mange timers søvn. Hver aften skal tv-holdet aflevere dagens optagelser til gennemsyn hos de såkaldte videospecialister til stor uro for den danske journalist. Han er bange for, at nordkoreanerne gennemskuer projektets skjulte dagsorden.

"Hvis man forestiller sig at være lukket inde i et tigerbur forklædt som en tiger. Men set fra en bestemt vinkel er man i virkeligheden en fræk lille pattegris. Jeg var hele tiden bange for, at de kunne se os fra den vinkel."

Men der sker ingenting.

"Vi overlevede på de to marginaler, at dels er der ingen i Nordkorea, der taler dansk, dels ejer de ikke ironi. Alt er én til én for dem. De tager alt 100 procent alvorligt."

Mads Brügger spiller rollen som kommunist så overbevisende, at han får tilnavnet 'Super-Lenin'. Men hvordan har han det med at føre andre bag lyset?

"Jeg vil ikke plædere for et bøjeligt moralkodeks, men vi har at gøre med et regime, som slår mennesker ihjel og sandsynligvis handler med narkotika og bedriver kriminalitet. Over for dem har jeg ikke moralske kvababbelser over at lyve og lege med deres følelser."

Modbydeligt menneske

Trioen kommer under opholdet tæt på de mennesker, der både har til opgave at hjælpe og overvåge danskerne. Mads Brügger indrømmer, at han har haft sine metodiske overvejelser:

"Lige så interessante resultater det kan give, lige så forfærdeligt kan det være at arbejde med. Forstået på den måde at man driver gæk med andre menneskers følelser, og man udnytter det faktum, at noget af det mest grænseoverskridende et menneske kan sige til et andet er: Jeg tror ikke på, at du er den, du udgiver dig for at være."

Men han synes, at resultatet er vigtigere "end både os og dem."

Og løgnen går begge veje, mener han:

"De manipulerer også med os. Der er jo en grund til, at de sætter mig og Jacob i spidsen for den procession, der marcherer over pladsen. De udnytter os propagandamæssigt. På samme måde udnytter vi også dem."

Mads Brügger sparer heller ikke sig selv undervejs. I Danes for Bush virkede han så ægte på seerne, at han fik hadebreve efter udsendelserne. I Det røde kapel går hans teaterinstruktør mere og mere i opløsning og lader sine frustrationer gå ud over den handikappede Jacob Nossel.

"Der er givetvis seere, der vil tænke, at jeg er et meget modbydeligt menneske."

Det afgørende for 'fidusmageren' og journalisten Mads Brügger er, at det er interessant fjernsyn. Hvad tv-seerne tænker, når de præsenteres for en heilende dansk tv-journalist foran geledderne af nordkoreanske partisoldater er endnu uvist.

Dommen falder til november, når den forklædte journalist kan opleves i fire halve timer på DR2.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu