Læsetid: 3 min.

Kommandoinspiration

29. januar 2000

Al Agami, Kenneth Bager, Nanna Bjarke, Jakob Boeskov, Axel Boisen, Jes Brinch, Arne Bro, Sarah Bro, Erik Clausen, Kille Enna, Søren Fauli, August Flygare, Ingolf Gabold, Charlotte Giese, Martin Hall, Rumle Hammerich, Thomas Heinesen, Lars H.U.G., Kigge Hvid, Torsten S. Høeg, Gordon Inc., Kristian Ditlev Jensen, Peter Aalbæk Jensen, Steen Jørgensen, Thomas Knak, Per Kofoed, Pelle Krøgholt, Alexander Kølpin, Lars Bang Larsen, Claus Lembourn, Asger Leth, Karolina Lidin, Morten Lindberg, Henrik List, Klaus Lynggaard etc. i alfabetisk rækkefølge - der er 60 af dem.
Det dunkle bibliotek på pæne Hotel Plaza ved Hovedbanegården i København har en ganske elegant gammel og alligevel lummer logeagtig fremtoning. Det perfekte sted. Midt i lokalet er placeret en gullig globus på træfødder, og fordelt rundt på det vinrøde gulvtæppe står dybe, læderbetrukne stole med små messingnitter og smagfulde, runde borde, der egner sig til store glas med cognac. Ren Conan Doyle.
I morgen søndag indfinder der sig et selskab, der minder om biblioteket; 60 håndplukkede personligheder fra det danske kunst- og kulturliv vil omkring klokken 16 træde leende ind gennem Plazas tunge døre, sætte sig til rette i lædermøblementet og klappe hinanden på ryggen, indtil de begynder at hoste.
Vi taler om en broget skare af rappere, skribenter, musikere, tidligere Kaospiloter, digtere, performere, kunstnere, kokke osv., osv. - nogle vil være udbrændte, andre stagnerede, og atter andre på vej op eller på vej tilbage.
Mange af dem vil kende hinanden så udmærket fra små, indspiste københavnske kulturcirkler. Andre vil være på fornavn fra de utallige receptioner, koncerter og premierer, der er på tapetet, når man er hot. Ja, man skulle tro, at de var udvalgt, fordi de kendte hinanden i forvejen.

Mødet - Copenhagen Sessions: 1, kalder de det
- er arrangeret af Kulturministeriets Udviklingsfond. Fonden har hvert år cirka 24 millioner kroner at gøre godt med til den type eksperimenterende og tværgående projekter, som ikke passer ind i rammerne for ministeriets mere traditionelle støtteordninger.
I modsætning til sin forgænger, Kulturfonden, kan Udviklingsfonden selv skabe et kulturelt arrangement af en art. Og det er rendez-vous'et på Plaza Hotel et grotesk eksempel på. Pengene skal åbenbart bare brændes af.
De 60 personligheder er bragt sammen ("med omhu" står der i programmet) for at finde gensidig inspiration i hinandens kreativitet. I det dér udefinerbare, kreative rum, der jo opstår, når giganter mødes. For det bliver ikke bare sjov og ballade for de implicerede, hvis nogen tror det; der skal skam networkes, mingles og stiftes nye, tværkulturelle bekendtskaber som ind i helvede. Det skal komme alle os kulturbrugere til gode. Ideerne vil drive ned ad væggene og kaste glans over hele København.
Og, åh ja, Udviklingsfonden har hentet den aldrende tidligere punkmanager for Sex Pistols, multikunstneren og borgmesterkandidaten Malcolm McLaren, hjem fra London. Han vil så lade sig interviewe et sted i bibliotekets bløde hynder.
Ideen er "at skabe et forum, som eksisterer i sin helt egen ret - uden for det institutionelle, uden for nogen form for krav eller hensyn - og som tillader sig at stille skarpt på et enkelt emne eller et enkelt menneske", står der i programmet. Hvor er det dejligt uforpligtende. Og prisen for hele herligheden er pebernødder: 65.000 lottobemidlede kroner.
"Men det bliver nok lidt dyrere," oplyser man i Udviklingsfondens sekretariat.
Spørgsmålet er, hvor godt de er givet ud.
For det første er det kropumuligt at evaluere det kulturelle udbytte af sådan noget. Hvilket bør være et must, når midlerne, der kastes ud ad vinduet, er offentlige. Formanden for Udviklingsfondens bestyrelse, KaosPilot-rektor Uffe Elbæk, har beroliget i Politiken med ordene:
"De fleste, der tidligere har været med til sådanne arrangementer, ved godt, hvornår den er hjemme, og hvornår den ikke er." Gudskelov!

Det er problematisk, at arrangementet til forveksling ligner en af de receptioner, det forsøger at
distancere sig fra. For får samtalerne ikke samme præg som ved en mindre reception?
Denne forcerede luksusbrainstorming er det triste resultat, når en teknokratisk kolos som Kulturministeriet vil have sit brevpapir med i forløbet. Det er statsgaranteret inspiration på kommando, så det basker.
Udviklingsfonden har tænkt sig at fortsætte med en Copenhagen Sessions: 2. Og 3 og 4. Vi drukner. Hovedpersonerne og gæstelisterne er hemmelige.
Husk: De bedste ideer får man i badet og på Palæ Bar.os

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her