Læsetid: 3 min.

Kommer ulven?

30. november 2002

Er Al-Qaedas netværk fortsat aktivt, og truer det Europa? Eller råber de vestlige regeringer blot hovedløst »ulven kommer« og skræmmer dermed deres egne befolkninger unødigt. Det har flere lederskribenter i ansete amerikanske medier hævdet i de sidste par uger.
Men hvis man skal tro oplysningerne fra de vestlige efterretningstjenester er der ingen tvivl. Der er for det første de konkrete aktioner – med Bali som den største og alvorligste (bortset fra 11. september sidste år), og det nyeste: Bilbomben, der eksploderede torsdag morgen foran et israelsk-ejet hotel i Mombasa i Kenya, hvor 11 mennesker blev dræbt. Samtidig blev
et israelsk passagerfly med 261 passagerer om bord formentlig forsøgt skudt ned med to raketter. De fleste terrorismeeksperter var efterfølgende ikke i tvivl om, at det var al-Qaeda-netværket, der stod bag angrebet.
Ej heller er der nogen tvivl om, at den globale terror også er globalt effektiv. I denne uge lukkede Australien og Canada midlertidigt deres ambassader i den filippinske hovedstad, Manila. Også EU har foreløbig lukket sin repræsentation. Ifølge de canadiske og australske regeringer har de modtaget »pålidelige« efterretninger om forestående terrorangreb mod ambassaderne i Manila. EU’s kontor ligger i samme bygning som den australske ambassade, og følgelig har også EU givet besked til ejeren om, at kontoret »indtil videre« er lukket.

Dertil kommer de europæiske terrorceller, som i øjeblikket bliver optrevlet, senest i Frankrig og Storbritannien. I Frankrig blev seks terrormistænkte anholdt forleden i forbindelse med en plan om at foretage et bombeattentat på en katedral i Strasbourg for to år siden. Den ene af de anholdte – hovedparten er algeriere – blev betegnet som medlem af al-Qaeda og har været eftersøgt siden 1996. Politi og efterretningsmyndigheder i Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien har medvirket til opklaringen af flere terrorrelaterede sager, som foreløbig har ført til anholdelser i Frankfurt, Milano og Madrid.
Det britiske anti-terrorpoliti afslørede i sidste uge et finmasket net af al-Qaeda-celler i Europa som et resultat af det internationale anti-terrorsamarbejde og et intensiveret efterretningssamarbejde over grænserne. De britiske myndigheder har arresteret flere efterfølgende. Mest spektakulære var oplysningerne i sidste weekend, hvor det kom frem, at den interne efterretningstjeneste, MI5, på direkte ordre fra Tony Blair havde anholdt seks nordafrikanske mænd først i november, og at tre af dem nu er fængslet og sigtet for terrorplanlægning. De britiske medier gik i panik med rygter om et cyanid-gasangreb mod undergrunden, og et sådant angreb mod for eksempel Londons metro ville da også (ud over at slå flere tusinder ihjel) være perfekt til at skabe total panik i den britiske hovedstad, hvor undergrundsbanen hver dag udgør selve den pulserende livsnerve i den trafikplagede metropol.

I Storbritannien øges beredskabet derfor i disse uger i bevidstheden om, at terrorister kan slå til hvor som helst og når som helst. Uden for referat taler de britiske politikere ikke om, hvis der kommer et terrorangreb, men om hvornår. Og samtidig med, at hospitalsvæsenet under relativ ro og orden er begyndt at opmagasinere koppevacciner, koleravacciner og andre tilsvarende beredskaber, samtidig med at hospitalspersonale uddannes til at kunne kapere eftervirkningerne af et giftgasangreb, samtidig med at kernepersonale i statsadministrationen sendes på krisestyringskurser under paniksituationer, samtidig med alt dette forsøger den britiske regering at sende signaler ud til befolkningen om at være »årvågne, men ikke panikslagne«.
»Hvis vi lukkede alle de lokaliteter, lufthavne, offentlige bygninger, transportcentre og så videre, som vi dagligt modtager nye foruroligende oplysninger om måske er terroristernes mål, ville vi for alvor have tabt kampen mod terror,« har Blair i en anden anledning sagt.
Det er sandt. Om end der er god grund til at tro terroristerne og deres trusler på ordet, må de ikke få lov til at destruere vor dagligdag og demokrati. Sikkerhed og årvågenhed jo tak – men hånd i hånd med modet og lysten til at arbejde, elske og leve i en tålelig dagligdag uden at være knuget af angst for fanatisme og had.

AG

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu