Læsetid: 2 min.

Kommissionen kræver åbenhed

Det skal være offentligt, hvem der modtager penge fra EU's landbrugspolitik, lyder et krav fra EU-Kommissionen til alle medlemslande. Det er nye toner. Med Danmark som første land har mindst 10 af de 25 EU-lande fremlagt oplysninger helt eller delvist.
24. januar 2006

BRUXELLES - EU's medlemslande skal ved lov forpligtes til at offentliggøre oplysninger om, hvem der modtager penge fra EU's landbrugspolitik. Forslaget fra EU-Kommissionen bliver snart fremlagt i en såkaldt grønbog om EU's åbenhedspolitik, det fremgår af et brev til Information og EU's ombudsmand.

Brevet er underskrevet af landbrugskommissær Mariann Fischer Boel og forvaltningskommissær Siim Kallas, og Fischer Boel bekræfter meldingen i et interview.

Det er helt nye, konkrete toner på vej til den ellers meget omtalte nye åbenhedspolitik, som kommissær Siim Kallas arbejder på. Da hans plan blev fremlagt i november, blev den skoset for netop manglen på konkrete tiltag fra både tænketanken Europas Venner og den danske EU-skeptiker Jens-Peter Bonde. "Der er gode intentioner, men meget lidt ægte fremskridt," sagde Bonde dengang til netavisen EUobserver.com. Med det konkrete forslag bliver bolden spillet over til EU's regeringer.

"Vi vil jo være klart interesseret i, at det også bliver til noget," siger Mariann Fischer Boel om Kommissionens beslutning og kommer straks med et meget konkret eksempel:

"Nu kan jeg se en tysk artikel i dag (sidste uge, red.) lancere nyheden om, at min mand modtager 80 millioner euro i landbrugsstøtte om året," fortæller hun. Hans Fischer Boel modtog i 2005 godt en halv million kroner, oplyser Direktoratet for FødevareErvherv, og altså noget mindre end de omregnet 600 millioner kroner, der bliver hævdet i den tyske artikel.

"Det er jo mytedannelse fuldstændig uden jordforbindelse," siger Mariann Fischer Boel, hvis mand driver en række landbrugsejendomme på Fyn.

Tysk modstand

Ifølge Informations oplysninger har 10 lande helt eller delvist offentliggjort oplysninger om, hvem der modtager landbrugsstøtte, mange af dem efter pres fra journalister eller aktivister, ifølge Kommissionen er det endda 11 lande.

Men nogle lande er meget strikse og imod en offentliggørelse, eksempelvis Tyskland, der både centralt og regionalt blokerer for offentliggørelse.

"Vi vil ikke have, at der bliver gjort grin med landmændene hver uge som nogen, der modtager støtte. De yder en velsignet tjeneste for at opretholde vort kulturlandskab," sagde eksempelvis den tyske landbrugsminister, Horst Seehofer, forleden til den tyske tv-station ARD.

Aktindsigt i en række lande samt generel statistik viser, at de største landmænd modtager langt de største støttebeløb, mens mindre landmænd ofte kæmper om overlevelsen på trods af støtten. I Frankrig er organisationen af de mindre landmænd blandt de mest aktive i kampen for mere åbenhed om støtte.

EU udbetalte sidste år 45 milliarder euro (over 300 milliarder kroner) i landbrugsstøtte, der er største enkeltpost på EU's budget. Men indtil for halvandet år siden har det været hemmeligt, hvem der modtager støtten og dermed i sidste ende forvalter pengene i den fælles landbrugspolitik.

Grønbogen ventes fremsat i marts, først efter en høringsfase vil et egentligt lovarbejde gå i gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her