Læsetid: 2 min.

Kommuner gældsætter sig

Det er svært at få økonomien til at hænge sammen, når skatterne ikke må hæves. Derfor er kommunerne storkunder på lånemarkedet
11. oktober 2005

I kommunerne sveder man lige nu over budgetterne. Husholdningsregnskaberne skal ligge klar inden kommunalvalget i november, men en stadig større del af midlerne er lånte penge. Otte milliarder ekstra i 2003 og endnu otte milliarder i 2004.

Det viser foreløbige tal fra Danmarks Statistik.

Kontorchef i Kommunernes Landsforening (KL) kan godt kende udviklingen.

"Vi ser en meget stor nettolåntagning, fordi kommunerne er underlagt meget stramme økonomiske rammer med skattestop og meget begrænset udgiftsvækst," siger Jens Bjørn Christiansen.

I 2001 havde kommunerne en samlet gæld på 21 milliarder, mens den i 2003 var vokset til 34 milliarder.

I princippet må kommunerne slet ikke låne penge, men forskellige dispensationer og særregler har gjort det muligt at optage gæld - og det har rigtigt mange kommuner benyttet sig af.

Det er svært for kommunerne at få enderne til at nå sammen. Regeringen har dikteret skattestop og udgiftsloft. Samtidig skriger borgerne på bedre offentlig service, og de ældre bliver flere og flere.

Blandt andet derfor er der oprettet forskellige lånepuljer som kommunerne kan søge. Og dem er der voldsom søgning til.

I økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen for 2006 er der afsat 800 millioner kroner til anlægsinvesteringer på skoleområdet. Der er søgt om lån for 1,3 milliarder. Den ordinære lånepulje, der har en ramme på 400 millioner kroner har fået ansøgninger for 1,1 milliard. Og mere end halvdelen af landets 270 kommuner har søgt om tilskud fra puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner - det er 12 mere end sidste år.

Og i langt de fleste ansøgninger er begrundelsen store sociale udgifter, øgede serviceudgifter eller skattestoppet, viser en gennemgang som nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget.

Konsulentfirmaet ECO Analyse leverer nøgletal til danske kommuner, og ifølge direktør, Kurt Houlberg, spiller skattestoppet en rolle, når udgifterne på de sociale områder samtidig vokser støt. Derfor kan det blive nødvendigt at låne.

"Skattestoppet i kombination med de stigende udgifter til det sociale område presser kommunerne, som ofte må skære på andre poster. Det kan ramme udvidelser, man ellers ville have foretaget," siger han.

Kommunalforsker Roger Buch peger på, at kommunerne ikke blot skal forvalte et skattestop, men at regeringens skattefrysning har frataget dem endnu et håndtag at dreje på. Kommunerne må nemlig heller ikke længere hæve skatten et sted, selvom de samtidig sænker den et andet sted.

"Det efterlader kommunerne med en udvej - nemlig at skære ned. Men man bliver ikke populær ved at give penge til de ældre, hvis man tager dem fra folkeskolerne," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her