Læsetid: 3 min.

Kommuner i klemme

Tonen er blevet skærpet forud for de afgørende forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Men i år ser det ud til at være mere alvorligt end tidligere
9. juni 2005

Som så mange andre har finansminister Thor Pedersen sikkert læst Charles Dickens vidunderlige roman, David Copperfield, i sin barn- eller ungdom.

I hvert fald kan det konstateres, at han nu har gjort Mr. Micawbers velkendte slagord: "Noget vil vise sig", til sit eget. Det er, hvad repræsentanterne for landets kommuner har fået at vide under de pågående forhandlinger om rammen for næste års økonomi.

I finansministerens pengekasse er der stort set ingen midler. Omvendt kan han ikke uden videre afvise kommunernes argumenter om, at de står over for ganske betydelige merudgifter.

Selvfølgelig har hans partifælle, borgmester Ejgil W. Rasmussen fra Gedved Kommune, der er formand for Kommunernes Landsforening (KL), sammen med de øvrig forhandlere lagt et niveau for deres krav, der er beregnet på at blive forhandlet ned. Men de faktorer, der ligger bag deres udspil, er ud fra en nøgtern analyse ganske uafviselige. Rent udgiftsmæssigt står kommunerne over for tre betydelige udfordringer.

Den mest langsigtede er knyttet til den demografiske udvikling. Der vil blive øget efterspørgsel efter de institutioner og ydelser, som kommunerne har fået ansvaret for. Det gælder alt fra vuggestuer til plejehjem.

Samtidig blev kravene til kommunernes forvaltning til stadighed skærpet. Seneste eksempel er kritikken fra Danmarks Evalueringsinstitut for et utilfredsstillende tilsyn med folkeskolen. Den afspejler, at centralmagtens krav og forventninger til de kommunale enheder hele tiden bliver skruet op.

Den tredje udfordring er direkte knyttet til den store kommunalreform. Mange ressourcer i 2006 vil blive brugt på at forberede samarbejdet i de nye og større enheder.

KL har beregnet, at det vil indebære ekstraordinære udgifter på omkring fem milliarder kroner.

Stærke trusler

Meget forståeligt mener kommunalpolitikerne, at disse omkostninger bør dækkes ind af staten. Men det ligger ikke i Thor Pedersens budget. Det såkaldte økonomiske råderum på 24 mia. kr. for de næste fem år er næsten helt blevet spist op på forhånd af regeringspartiernes valgløfter. For 2006 vil det kun være et par milliarder til rådighed, og trefjerdedele af dem er blevet øremærket på forhånd.

Regeringens budskab til kommunerne er derfor, at de i selv må dække de øgede omkostninger ind. Det kunne de så gøre ved at sætte skatterne er vejret. Men den mulighed vil nu helt forsvinde. Det skattestop, der hidtil har hvilet på en gensidig forståelse, vil inden sommerferien for første gang blive omsat til lovgivning. Regeringen har sit flertal på plads sammen med Dansk Folkeparti.

Og fra støttepartiet skal kommunerne ikke regne med nogen form for hjælp. Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl taler tværtimod om, at "vi skal bruge den unikke lejlighed, som kommunalreformen er, til at bruge pengene bedre". Han taler også om, at den offentlige sektor skal målrettes bedre "til de områder, hvor der er størst behov". Og så skal den iøvrigt gøre tingene bedre.

Det er næppe råd, som kommunerne kan bruge til konkret handling. De mener meget forståeligt, at de er ved at blive klemt økonomisk til mere end smertegrænsen. Over for offentligheden har finansministeren hidtil været næsten tavs - forståeligt nok, når han er midt i en forhandling. Men Venstres finanspolitiske ordfører, Peter Christensen, har behjertet forsøgt at give kommunerne en konkret anbefaling:

"Kommunalreformen vil give kommunerne en økonomisk gevinst på lidt længere sigt i kraft af stordriftsfordele. Derfor er det naturligt, at engangsudgifter finansieres med lån."

Venstres borgmester i Århus, Louise Gade, har sammen med hele sin magistrat sendt en opfordring til KL's forhandllere om at sikre en aftale, der giver et reelt økonomisk råderum. Viser det sig umuligt, skal KL forlade forhandlingsbordet og ikke indgå en frivillig aftale.

Formanden selv er på samme linie. Ejgil W. Rasmussen sagde onsdag, inden de afgørende forhandlinger senere denne uge, at KL ikke vil indgå en aftale, som giver borgerne dårligere service. Så vil vi hellere forlade forhandlingerne, slog han fast. Eller med andre ord: Han vil ikke føre forhandlinger, der er baseret på, at "noget" måske vil vise sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu