Læsetid: 3 min.

Kommuner presset til færre timer

Flere kommuner er så økonomisk trængte, at de må skære i antallet af timer i folkeskolen. Bertel Haarder afviser problemet
22. juni 2005

Kommunernes stramme økonomi betyder mange steder færre undervisningtimer til folkeskoleeleverne. I Odense har skoleafdelingen i kommunens Børn- og ungeforvaltning netop fremlagt et forslag om besparelser på adskillige millioner kroner på undervisningen fra 2006.

"Jeg vil kæmpe med næb og klør for at forhindre, at vi skal skære i timerne. Men desværre ser det ud til, at kommunens økonomi og den aftale, KL har lavet med regeringen, tvinger os til det," siger rådmand i Odense, Søren Thorsager (S).

Undervisningsministeriets vejledende timetal er udgangspunkt for opfyldelsen af de lovpligtige trinmål. Men KL's seneste budgetredegørelse viser, at 37 pct. af kommunerne nu er nede på lovens absolutte minimum i antallet af undervisningstimer. Besparelserne har også ramt Ikast Kommune, hvor skoledirektør, Simon Kirk, afviser muligheden for yderligere besparelser på undervisningen. Kommunen har siden 2002 været nede på minimum.

"Hvis vi skal spare yderligerer, bliver det på to-lærer ordningen og holddeling, og det går ud over rummeligheden," siger han.

Simon Kirk peger på, at besparelser vil ramme de svage børn, som har behov for støtte og de stærke børn, som skal udfordres.

"Der bliver mindre plads til undervisningsdifferentiering, og vi vil ikke længere kunne tilbyde børn med indlæringsvanskeligheder en ordentlig undervisning," siger han.

Ind til benet

For tre år siden fjernede Viborg Kommune en enkelt svømmetime i 5.klasse og røg dermed også ned på minimumstallet.

"Vi er meget hårdt presset generelt, og det rammer blandt andet folkeskolen, hvor de store penge ligger. Vi er skåret til benet," siger formand for Børne- og ungdomsudvalget i Viborg, Jens Ravn (S).

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) medgiver, at timetallet har betydning for fagligheden, men han henviser til muligheden for at dele klasserne op i hold. Hvis kommunerne er nødt til at skære i timetallet, så skyldes det dårlig planlægning, mener ministeren.

"Vi har et gigantisk ressourceforbrug i den danske skole. Hvis man vil have lidt flere timer, må man have lidt større klasser. Jeg tror på kombinationen af lidt større klasser og mere holddannelse," siger Bertel Haarder.

Den holdning deles ikke af rådmanden i Odense, der ser sig tvunget til at måtte skære i antallet af undervisningstimer.

"Det er problematisk og hænger ikke sammen med de centrale udspil fra regeringen. Vi forholder os til, at regeringen har sagt, at den ikke ønsker at skære i timetallet, men det bliver konsekvensen, og det rammer fagligheden. Hvis ministeren tror, at vejen til større faglighed er højere klassekvotienter, så harmonerer det ikke med forskningen på området," siger Søren Thorsager.

Heller ikke i Ikast vækker ministerens løsningsforslag begejstring. Skoledirektøren beklager, at der i den seneste aftale mellem regering og kommuner ikke er afsat penge til flere timer, og han kalder ministerens løsning om klassesammenlægninger 'urealistisk'.

"Mange af vores klasser er fyldt op, så det er ikke en mulighed hos os," fastslår Simon Kirk.

Regeringen har længe afvist, at der er sparet på udgifterne til folkeskolen. Men nye regnskabstal fra KL viser, at udgiften pr. elev er faldet støt. I den senste aftale om kommunernes økonomi 2006 står der, at "væksten i elevtallet giver et godt udgangspunkt for at nedbringe udgifterne pr. elev i folkeskolen, hvilket har været målsætningen i en længere årrække".

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, mener ikke, at skolen nødvendigvis skal have flere ressourcer, men hun har bedt ministeren redegøre for, hvordan økonomien fordeler sig på skoleområdet.

"Det er nødvendigt at få en kvalificeret debat om, hvordan vi bruger pengene," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her