Læsetid: 3 min.

Kongelig håndsrækning

10. august 1999

OMSUST ROYAL forening er forestående. På lørdag vandrer den svenske kronprinsesse Victoria mod vor egen Frederik 68 meter over havet.
Stævnemødet finder sted 600 meter øst for den danske territorialgrænse og umiddelbart efter, at flydekranen Svanen har bakset de sidste 140 meter Øresundsbro på plads. Et slup på fire meter er der i begge ender af det indsatte fag, så de kongelige må hver nedfire en lille vindebro for at nå frem til den nærkontakt, de finder passende til lejligheden: Kys og kram, familiær omfavnelse eller kejtet håndtryk. Farvandsudsigen for lørdag bebuder syddrejende vind, tiltagende til mellem fem og ti meter i sekundet.
Og det er langt fra den sidste blæst, der kommer til at stå om Øresundsbroen. Nu, hvor vi er nået så langt som til det royale rejsegilde, og forbindelsen åbnes for meningmand om ti måneder og 21 dage, begynder for alvor den politiske diskussion om, hvad den er til for.

BROENS BAGMÆND - det store svenske erhvervsliv - nærede ingen tvivl, da de satte deres lobbyvirksomhed i gang for mere end ti år siden. Svensk industri skulle have lettere adgang til Europa. Behovet for en transportkorridor gennem Danmark blev imidlertid mindre, efter at Murens fald lod EU strømme ud over både Østeuropa og Sverige. Nu er den direkte forbindelse pr. hurtigfærge over Østersøen en strategisk mere tiltrækkende løsning.
Hensynet til langtransporten var imidlertid aldrig en begrundelse, politikerne fandt tiltrækkende. Den lød af lastbilrummel og dieselos.
Argumentet for de parlamentsflertal, der på hver side af Sundet bankede brobeslutningen igennem, var den velgørende virkning for to bysamfund i stilstand: København og Malmø. Broen ville have en synergi-effekt.
Lærde professorer tog sig betalt for at skrive rapporter, hvori de påviste, at hvis man lagde statistiske data for København og Malmø sammen, rykkede det sammenlagte tal højere op i europæiske storbystatistik: "Der kan I bare se dynamikken!"

PÅ BEGGE SIDER af Sundet hersker hektisk aktivitet i forventning om det opsving, broen vil bringe: På Fisketorvet i Københavns Sydhavn skyder et mega-projekt op, BellaCenteret på Amager har pustet liv i slumrende storhotelplaner, andre projektmagere er i gang med storbyggerier ud for Kastrup Havn. Det statsligt-kommunale Ørestadsprojekt håber, at miljøminister Svend Auken vil se stort på sit stop for nye stor-indkøbscentre, så et 'Superregionalcenter' med kundegrundlag fra Skåne til Fredericia kan slå sig ned i krydspunktet mellem trafikvejen til Sverige og Ørestadens forbindelser til København.
På svenskesiden har Ørestaden en lillebror i Brostaden, en planlagt ny by ved brofæstet, og et internationalt konsortium er langt med planerne om Scandinavian Tower - et giga-hotel, der med sine 325 meters højde, inklusive tagantenne, bliver verdens mest højtragende og vil kunne beskues fra alle egne af den kommende vækstregion. De svenske politikere er så tryllebundet af udsigten fra (snarere end til) denne synlige manifestation af svensk virketrang, at natur- og miljøprotester - senest fra Sveriges rigsantikvar - synes at prelle af.

BROENS FORMÅL, hvad med det? Ingen af de omtalte storprojekter på begge sider af Sundet vil styrke de bestående byer København og Malmø i deres handel og erhvervsliv.
Der er derimod tale om en skånselsløs konkurrence fra nye udkantscentre, muliggjort ved de to landes milliardsatsninger på brobyggeri og landanlæg - en kongelig håndsrækning fra statskasserne. Og fordi projekterne ligger i yderområderne, vil de nødvendigvis medføre masser af ny trafik. Fromt kan man håbe, at bedre kollektive forbindelser vil afbøde de værste følger for miljøet, men i den stedfindende udvikling synes bilen at vinde.

Dynamikken er blevet den, at lokalpolitikerne frygter, der ikke kommer trafik nok. I gårsdagens Børsen kræver danskesidens amtslige borgmestre, at brotaksterne sættes kraftigt ned. Som Frederiksbergs borgmester, John Winther, siger:
"Hvis meningen med at bygge en bro er, at man vil have trafik på den, så må man også gøre det attraktivt at bruge den."
Tilsvarende krav lyder fra svensk side. For hvordan kan man ellers få folk til at suse frem og tilbage over Sundet til arbejde, indkøb og hotelophold i de store nye projekter.
I samme Børsen bebuder den nyvalgte K-leder, Bendt Bendtsen, at hans parti nu vil gøre noget for dansk detailhandel og landets forsømte bymidter:
"Derfor skal de nye storcentre ind i byerne og ikke ud på de store åbne arealer udenfor," siger Bendtsen.
Ups, der er vist noget, de konservative burde have tænkt over, inden de begejstret lagde stemmer til Øresundsbroen og dens dynamiske opfølgning. dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu