BRUXELLES - Den franske del af belgierne følte sig såret forleden. Anstødsstenen var et interview med den flamske ministerpræsident, Yves Leterme, i det franske dagblad Libération.
"De fransktalende har øjensynligt ikke intellektuel kapacitet til at lære nederlandsk," havde den flamske kristendemokrat sagt om nogle to-sprogede kommuner og fortsat:
"Se på de vanskeligheder de fransktalende ledere har - selv kongen i dette land - når de skal tale flydende nederlandsk."
Debatten, der for alvor kom i gang i de belgiske aviser efterfølgende, er ikke usædvanlig i det sammensatte land. Sproggrænsen mellem romanske og germanske sprog følger ikke landets ydergrænser, men går lige midt igennem det. Grænsen - der formelt blev tegnet ind i det belgiske landkort i 1963 - er ifølge Yves Leterme meget ældre.
Et uheld
Belgien blev dannet i 1830, sammensat af en hollandsk-talende del i nord og en fransk-talende del i syd. Det var et "uheld af historien," mener Leterme, der heller ikke tilskriver Belgien nogen særlig værdi i sig selv.
"Hvad har vi tilbage i fællesskab? Kongen, fodboldholdet, nogle øller," sagde han til Libération.
Selv om Letermes iagttagelser vakte uro, er han ikke ene om dem: Belgien er ved at drive fra hinanden. Landet dyrker en "centrifugerende føderalisme," mener Leterme. Den ene lov efter den anden og koalitionsaftaler en masse filtrerer de fælles institutioner fra hinanden og flytter de fransk- og de nederlandsk-talende belgiere lidt mere fra hinanden. En deling bliver nævnt med jævne mellemrum.
Bruxelles? - Byen ligger som en fransktalende ø i den flamske del af landet, og ideen, der bliver debatteret (dog afvist af Leterme), er en uafhængig status ligesom den, Washington har i USA.
De to store sprog-grupper læser hver deres aviser, ser hver sin tv-station og har hver deres politiske partier. Yves Letermes eget parti, Kristendemokraterne, var fælles for hele Belgien indtil 1968, men har været delt i et flamsk og et fransk parti siden. Ifølge en britisk avis er der også meget få blandede ægteskaber.
Drik en øl
Det lurende spørgsmål er, om Belgien - der jo huser stribevis af EU-institutioner - virkelig kan falde fra hinanden. Bare sådan? Midt i Europa?
I kølvandet på Letermes udtalelser skvulpede krav om skilsmisse og heftig kritik af de fransktalendes manglende nederlandsk-kundskaber side om side med beroligende kommentarer.
"Vi har hverken en ETA, korsikanske bomber eller IRA," skriver en debattør. "Lad mig bruge en kliché: Kom til Belgien, og vi finder en løsning over en dejlig Duvel eller en af vore flere end 750 belgiske kvalitetsøl."
