Det er råt, det er flot. Og det er flabet, det er hot. Og så er det modbydeligt morsomt, denne monstrøse fiktionsbombe fra Nicolas Bro, Stolthed er kolossal - skrevet til Mammutteatret, der sprænger sig selv i stumper og stykker med den i alle retninger.
Men hvad er det egentlig, dette politiske tændsatsteater? Er det idealistisk teater? Næppe. Realistisk teater? Alligevel ikke. Absurd teater? Nej, desværre ikke. Mareridtsteater? Næ, men gid det var.
Stolthed er kolossal er nok bare en niche inden for tidens nye nødvendige teater: 'Bombeteater'. Buldrende og brølende, men også dybt bevægende i sit engagement omkring vores lillebitte livs sårbarhed. Og en konkret afspejling af vores nyfrygt for at befinde os i det offentlige rum - i bussen, på hospitalet, hos lægen. For hvad nu, hvis nogen pludselig piller ved sit bælte, så alt forvandles til et fyrværkeri af flyvende ører og dalende fødder?
Jo, Stolthed er kolossal vil vældig meget på én gang. Med netop engagementet river forestillingen tilskueren med sig. Desuden er Nicolas Bro en af dansk teaters mærkeligste energibegavelser: En selvudkrængende skuespiller med speciale i det morbide, men altså også en destruktionssøgende dramatiker med hang til det idealismevrængende kaosdrama. Tidligere har han skrevet Natsværmer i 1999 og Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner i 2001, også til Mammutteatret.
Desperado-linen
Nicolas Bro har skrædderskrevet replikkerne til de enkelte skuespilleres særlige talenter. Og instruktøren Christoffer Berdal har grebet dynamitordene og skabt opflammende scener i egen uorden, så forestillingen ikke varer ét minut for længe.
Men nej, Mammutteatret har stadig intet teater. Det har heller intet fast ensemble. Det har bare sit provokerende gode navn efter 22 års overlevelse under åben himmel - og i disse uger en lejeaftale med Plan-B i Magstræde.
Alligevel er Mammutteatrets skuespillere netop nu blandt Danmarks bedste - med 'lån' fra Det Kgl. Teater, Husets Teater, Aveny-T, Gladsaxe Teater... Mammutterne spiller hver især deres desperado-line helt ud. Bed lige Ellen Hillingsø lave en herligere Hamlet end her! Øh- Spørg lige Marina Bouras om en køligere kulturminister! Ups- Eller Kirsten Peuliche om en mere chokeret gynækolog. Nej vel-
Mammutterne kan det hele. Og så har de det unge publikum i deres hule hånd med Johannes Lilleøres altopofrende tilbeder og Laura Bros rimelighedshungrende kæreste - med talenterne flammende som fakler i rummet. Desuden er der de to mænd, man hverken kan undgå eller forstå: Henrik Birch som selvynker og Claus Flygare som abe. Se dem, og du vil alligevel ikke tro dine egne øjne! Til gengæld må hele Mærsk-klanen klatre helt op på 4. sal i Magstræde, hvis den også vil opleve Anders Hoves skibsrederarving i stolt parodi. Noget for noget.
Turbo-Tina
Så hvad handler Stolthed er kolossal egentlig om? Forestillingen handler om medmenneskelighed. Om fiktionens kommen-til-kort. Om kulturpolitikkens kortsynethed. Om tidens nedladende kunstersyn. Og så handler den altså om den altfortærende frygt for den tilfældige lemlæstelse, det tilfældige tab og den tilfældige død.
Tabet af de andre er det værste. Barnet eller elskeren må ikke ligge sprængt i småstykker dér, 'og dér', 'og dér', som replikkerne makabert lyder- Men frygten har svært ved at gå væk.
Disse Nicolas Bro-tanker samles i Tina Gylling Mortensens frontfigur som di-vaen Liva. Livstræt, livsskuffet, livsvred. Og med en kampstyrke som en tank sat i turbo. Fremad trumler hun alt og alle. Alligevel virker hun allerstærkest, når hun bremser op. Når hun lader raseriet sive ud af sin frembrasende krop og i stedet lader sorgen gå indad og bliver stille.
Her er kunstneren, der ikke har mere at føle eller sige. Der er kun bombeudløsningen tilbage. Og her er Tina Gylling Mortensen i sit livs divarolle: Fornedrende og forfærdende. Med mammuttens indsigt om, at det hele snart er forbi.
'Stolthed er kolossal'. Tekst: Nicolas Bro. Instruktion: Christoffer Berdal. Scenografi (se selv: Tre neon rør er nok!): Mia Stensgaard. Lys (som de dog stråler): Mikael Sylvest. Mammutteatret på Plan-B i Magstræde. Til 8. dec.
www.mammutteatret.dk
