Læsetid: 4 min.

Kongressen kræver anden kurs i Iran

Efter vedtagelsen i går af en resolution imod eskaleringen af krigen vil Demokraterne bruge Pentagons retningslinjer for militærenheders beredskab til at stoppe udsendelsen af 20.000 soldater
17. februar 2007

BOSTON - Gårsdagens vedtagelse af en resolution i Repræsentanternes Hus er et første symbolsk skridt i det demokratiske partis målrettede bestræbelse på at sætte en stopper for præsident George W. Bushs udstationering af over 20.000 flere soldater i Irak.

Det blev klart, da Husets førende demokratiske krigsmodstander - Vietnam-veteranen John Murtha - torsdag bebudede fremlæggelsen af tillægsforslag til præsidentens begæring om en krigsbevilling på 100 mia. dollar.

I stedet for at afslå en ekstra bevilling til udsendelse af fem nye hærbrigader og et marineregiment vil Murthas forslag blot forlange, at styrkerne lever op til Pentagons krav om det rette beredskab. Det vil sige, at soldaterne som et minimum skal have været hjemme på orlov i et år, de skal have fuldført træning i bekæmpelse af en byguerilla, og deres udstyr skal være i orden. Ellers kan de ikke blive sendt tilbage til Irak.

Murthas forslag er ikke andet end en kopi af Pentagons gældende retningslinjer for hærens og marineinfanteriets beredskab. Men reglerne har ikke været overholdt i flere år, idet konflikterne i Afghanistan og Irak kræver indsættelse af flere styrker, end USA råder over.

Ifølge hærens topofficerer er de væbnede styrker spændt så hårdt for, at beredskabet ikke er, hvad det bør være.

'En farlig periode'

"Jeg er ikke tilfreds med vores styrkers beredskab. Vi befinder os i en farlig periode, fordi presset fra engagementet i Afghanistan og Irak medfører, at vi ikke er rede til at imødegå eventuelle trusler andre steder i verden," sagde hærchef Peter Schoomaker til Senatets forsvarsudvalg torsdag.

Præsident Bush siger, at han under ingen omstændigheder vil sende soldater til Irak, som ikke opfylder krav til et fuldt beredskab.

John Murthas forslag vil blive fremlagt i forbindelse med debatten i næste måned om en ekstraordinær bevilling i indeværende finansår til krigene i Afghanistan og Irak.

Forfatningsretseksperter er usikre på, hvorvidt Kongressen har myndighed til at gå ind og 'mikro-styre' en krig, som den oprindelig gav Bush beføjelser til at føre. USA's præsident er ifølge forfatningen øverstbefalende for de væbnede styrker. På den anden side har Kongressen bevillingsmyndighed og pligt til at føre opsyn med anvendelsen af forbundsstatens midler. Normalt kan lovgiverne dog vedtage tillægsbestemmelser til bevillinger.

Men ville præsidentens forfatningsbeføjelse til at føre krig blive indskrænket af John Murthas tillægsforslag? Det spørgsmål kan kun besvares af Højesteret.

Forslaget vil også stoppe bevillinger til drift af Abu Ghraib-fængslet uden for Bagdad og pålægge præsident Bush at søge om myndighed fra Kongressen, såfremt han skulle beslutte at angribe Iran militært.

Forsinkende effekt

Den Demokratiske partileder Nancy Pelosi, forkvinde i Repræsentanternes Hus, støtter Murthas initiativ. "Hvis vi foregiver at støtte vores soldater, må vi i det mindste sørge for, at deres beredskab er i orden. Vores budskab til præsidenten er: De kan ikke sende soldater til Irak, som ikke er trænet til at bekæmpe byguerillaer," sagde hun torsdag.

Tillægsforslaget har en reel mulighed for at blive vedtaget i Huset. Godkendelse i Senatet, hvor Demokraterne råder over et papirtyndt flertal, er mindre sandsynligt. Men i alle tilfælde kan initiativet rejse tvivl om vedtagelsen af den ekstraordinære krigsbevilling, forsinke bevillingsprocessen betydeligt og polarisere debatten om Irak-krigen yderligere.

En væsentlig grund til Murthas initiativ er det ekstraordinære pres, Demokratiske lovgivere mærker fra partiets græsrødder, der ønsker en nedstemning af Bushs krigsbevilling. Den mest indflydelsesrige græsrodsbevægelse i partiet, Moveon.org, har sagt god for Murthas kompromisforslag. Men Demokraterne nyder også opbakning fra vælgerne. I meningsmålinger vender over 60 pct. af amerikanerne sig imod en eskalering af USAs militære engagement i Irak.

Politiske iagttagere forventede i går, at den ikke-forpligtende resolution ville blive vedtaget i Repræsentanternes Hus af et flertal på omtrent 250 stemmer (heraf 30 republikanere) mod 185. I den korte tekst siger forslagsstillerne, at "de fortsat vil støtte og beskytte de udsendte soldater" ... men at "Kongressen modsætter sig præsident Bushs beslutning om at udstationere flere end 20.000 yderligere kampsoldater i Irak".

Ferien sløjfet

I en overraskende vending bad Senatets demokratiske flertalsleder Harry Reid sent torsdag aften de 100 medlemmer om blive i Washington lørdag, så man kan stemme om den samme resolution. De fleste senatorer havde planlagt at rejse til deres hjemstater i forbindelse med en ferieweekend, som strækker sig ind i næste uge.

I sidste uge fremstod Demokrater og republikanere i Senatet handlingslammede, fordi de ikke kunne ikke blive enige om at bringe tre forskellige resolutionsforslag om Irak-krigen til afstemning. Reid håber at lokke republikanerne ud af busken og demaskere deres obsternasige linje i en situation, hvor et klart flertal i befolkningen kræver en tilbagetrækning af styrkerne fra Irak.

Den tre dage lange debat i Repræsentanternes Hus afdækkede den brede kløft mellem Demokraters og republikaneres opfattelse af krigen. Tilhængere af resolutionen påpegede, at amerikanske soldater ikke bør sættes ind mellem stridende parter i en borgerkrig, mens modstanderne kaldte en gradvis tilbagetrækning (der ikke nævnes i resolutionen) et første skridt i retning af en overrækkelse af Irak til 'jihadister og islamiske ekstremister'.

I en tale i går sagde Nancy Pelosi, at formålet med resolutionen er at overbevise Bush om at 'ændre kurs' i Irak og følge de anbefalinger, som den tværpartiske Iraq Study Group fremlagde i sin rapport i december. I særdeleshed opfordrede hun præsidenten til at lægge mere vægt på diplomati og en politisk dialog i Irak fremfor at satse entydigt på en militær tilgang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her