Læsetid: 3 min.

Kongressen ophøjer parallelt retssystem til lov

Republikanske lovgivere blåstempler med opbakning fra en gruppe demokrater Bush-regeringens håndtering af terrormistænkte. Dog bandlyses de værste former for tortur
30. september 2006

BOSTON - I denne uge - midt i en valgkamp - har republikanske lovgivere med opbakning fra en gruppe konservative demokrater blåstemplet præsident George W. Bushs håndtering af tilbageholdte terrormistænkte i en ny lov, der højst sandsynligt vil blive efterprøvet af USA's højesteret.

Loven nægter fjendtlige kombattanter ret til at bestride deres tilbageholdelse ved en civil domstol (habeas corpus), og den definerer at en række forhørsmetoder er i strid med Genéve-konventionen - herunder tortur, voldtægt, mord og overgreb, der forvolder fysisk og/eller psykisk smerte - men samtidig giver den præsidenten beføjelse til i særlige tilfælde at autorisere anvendelsen af skrappe fysiske og psykiske midler mod terrormistænkte.

Bortset fra nogle mindre ændringer legaliserer den nye lov desuden de militære domstole, som Bush-regeringen oprettede i 2002 med henblik på at retsforfølge tilbageholdte terrormistænkte i Guantánamo-lejren.

Kun 10 ud af de 700 fanger, som har været interneret på den amerikanske flådebasen i Cuba, er blevet sigtet. 14 påståede topledere af al-Qaeda og indonesiske Jemaah Islamiah blev i starten af september overført fra CIA's varetægt til lejren og forventes snarligt at blive tiltalt.

Under tortur

Under den nye lov kan en kendelse ankes til en appeldomstol i USA og som sidste instans til Højesteret i Washington. Men tilståelser og belastende udsagn afgivet under tortur i tiden inden 31. december 2005 - hvilket vil sige efter afsløringer af tortur i Abu Ghraib, Bagram og hemmelige CIA-lejre - vil kunne blive brugt af anklagemyndigheden.

Til gengæld vil de sigtede og deres militære advokater få adgang til beviserne mod dem, med mindre dommeren bedømmer, at deres offentliggørelse vil skade USA's sikkerhed.

Loven giver også USA's præsident og forsvarsminister beføjelse til at definere en ulovlig kombattant.

Ifølge Genéve-konventionen er en ulovlig kombattant en krigsfange, som mistænkes for at have begået krigsforbrydelser, mens en ulovlig kombattant ifølge Kongressen nu, med den nye lov, kan defineres som en person, der mistænkes for "målbevidst og materielt at have støttet fjendtlige handlinger mod USA".

De kan nu blive interneret på ubestemt tid uden mulighed for at få prøvet grundlaget for deres tilbageholdelse ved en civil domstol.

Ét af de aspekter ved loven, som har vakt bestyrtelse i ind- og udland, er, at personer med arbejds- og opholdtilladelse i USA - et greencard - ifølge loven ikke vil kunne påberåbe sig habeas corpus-reglen i forfatningen.

Det vil pågrebne amerikanske statsborgere derimod kunne. Indtil denne lov har det altid været en gylden regel, at alle personer, der opholder sig i USA, er beskyttet af rettigheder nedskrevet i den amerikanske forfatning, uanset deres statsborgerskab.

Kommer ikke i retten

Lovens konsekvenser er vidtgående. De 450 tilbageblivende fanger i Guantánamo-lejren har fået frataget retten til at få prøvet deres tilbageholdelse ved amerikanske domstole. Bistået af amerikanske advokater har en del fanger ellers udnyttet denne mulighed til at skaffe klarhed om deres retsløse tilstand.

Deres søgsmål ved Højesteret førte til en annullering af de militære domstole i en kendelse i juni, hvori dommerne endvidere pålagde regeringen at følge Genevé-konventionen.

På samme tidspunkt sagde dommerne, at Bush-regeringens parallelle retssystem for terrorister kun kan opnå legal status, hvis Kongressen ophøjer det til lov. Det er det, der er sket nu.

Men selv nogle republikanske senatorer, der stemte ja til lovforslaget torsdag, måtte erkende, at loven muligvis er forfatningsstridig og derfor kan ende i Højesteret igen.

Det skyldes, at den sætter habeas corpus-reglen ud af kraft, hvilket ellers kun kan ske i forbindelse med "en invasion eller et oprør" inden for USA's grænser. Denne definition lever ifølge Arlen Spechter, formand for Senatets retsudvalg, ikke op til den krigstilstand, som USA befinder sig i lige nu.

Men en anden republikansk senator, Lindsey Graham, er dybt uenig. Han henviser til det panel af militære officerer oprettet af Pentagon, som en gang om året giver Guantánamo-fangerne adgang til at få prøvet deres tilbageholdelse.

"Jeg mener, at civile dommere ikke skal tage militære beslutninger i krigstid. Det lægger hindringer i vejen for vores krigsførelse," siger han.

Dommerpaneler er imidlertid blevet beskyldt for at begrænse tilbageholdtes mulighed for at skaffe beviser, som kan dokumentere deres uskyld. De har heller ikke ret til bistand fra advokater - et grundelement i habeas corpus-princippet såvel som i Genéve-konventionen.

Den nye lov skænker desuden CIA's forhørsledere immunitet mod retsforfølgelse for krigsforbrydelser under amerikansk lov, herunder tortur. Det betyder, at CIA kan fortsætte med at bortføre terrormistænkte i oversøiske territorier og placere dem i hemmelige lejre. Til sidst hedder det i loven, at domstolene for eftertiden skal blande sig uden om den udøvende magts behandling af terrormistænkte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her