"Hallo, det er Jacob." Det er torsdag den 26. april, og telefonen ringer på B.T.'s redaktion. Den 26-årige journalist Jacob Heinel Jensen svarer. En af hans gode, pålidelige kilder har en opsigtsvækkende historie fra Tivoli, hvor den unge DF'er Morten Messerschmidt i en kæmpe brandert har heilet og sunget nazisange.
'Hylder Hitler i Tivoli', stod der dagen efter på forsiden af B.T. Og så rullede maskinen. Spalte efter spalte, tv, radio og politiske skandaler.
Men hvad skete der egentlig? Information har talt med journalisten bag forside-historien, der endte med selv at komme en tur igennem pressens ubønhørlige maskineri.
B.T.'s Jacob Heinel Jensen kunne med det samme mærke, at det var en god historie:
"En politiker, der gør noget dumt i en brandert i Tivoli, det er en god historie," siger han til Information.
Det syntes hans redaktører også.
"I dag kan B.T. afsløre, at det unge dygtige folketingsmedlem Morten Messer-schmidt i sidste uge heilede og hyldede Hitler i Tivolis restaurant Grøften," skrev Helle Ib, mens Jacob Heinel Jensens egen artikel startede med ordene:
"Heil Hitler. Sieg Heil. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt hyldede Hitler med sang og 'heil'..."
I dagene efter fulgte man politikerens fald fra magtens tinde, indtil man den 30. april kunne skrive Dansk Folkepartis unge komét ud af dansk politik med overskriften: "Heilede sig ud af DF". Den unge Messerschmidt var krøbet "i skjul i Beograd" for at "blive trøstet af sin serbiske kæreste", skrev B.T.
Det lignede en ren vindersag for den familievenlige tabloidavis.
Fuldstændig i laser
At B.T. næsten en måned senere indgik forlig med Morten Messerschmidt, vidner dog om, at noget gik galt.
Tilbage til redaktions-lokalet den 26. april:
Jacob Heinel Jensen tjekker historien med to andre kilder. Jo, den er god nok. De vil af personlige årsager være anonyme, men han stoler på dem. Enhver journalist ved, at anonyme kilder er svære at håndtere, men der er altid en afvejning: Er historien relevant? Ja, en fremtrædende dansk politiker med nazisympatier, det må siges at være relevant. Aktualitet, en sensation og væsentlighed. Ja, Jacob Heinel Jensen kunne krydse nyhedskriterierne af. Og så var det en 'solo'. Historien gik i trykken.
Det gik også godt. Men så bringer Se & Hør den 2. maj en historie, som stort set dementerer B.T.'s. En stor del af ugebladsredaktionen har opholdt sig i Grøften samtidig med Messerschmidt og har hverken set Hitler-hilsner eller hørt nazisange.
Alligevel siger journalist og tidligere leder af Journa-listuddannelsen på Syddansk Universitet Niels Krause-Kjær:
"I tabloid-universet kan vi sagtens finde historier, der er tyndere end den her. Problemet opstår i det øjeblik, det får så voldsomme politiske konsekvenser, som det får. Så skal historien kunne klare det helt store 30.000 km serviceeftersyn med det hele. Og kan historien klare det? Nej, det kan den selvfølgelig ikke. Ud fra disse betragtninger hænger den fuldstændig i laser," vurderer han.
"Der er nogle presseetiske flag, der burde have været hejst for de journalister, som har lavet historien," siger Mette Terkelsen, der fra 1996 til 1999 selv var redaktør på B.T. I dag er hun studieleder på journalistikuddannelsen på RUC.
"Jeg synes ikke, alle kilder er hørt, og det virker på mig, som om dokumentationen ikke har været i orden. Man har hørt nogen, som kan betragtes som partsvidner, og der kan være nogle politiske understrømme."
Mette Terkelsen siger, at historien er "på kanten". Når der hverken er skriftlig eller billedmæssig dokumentation, men historien bygger på nogle øjenvidner, skal man være "ekstra varsom", siger hun.
Exit
Jacob Heinel Jensen er temmelig uforstående over for de voldsomme konsekvenser, historien fik. Han påpeger, at hverken han eller B.T. havde krævet Morten Messer-schmidts exit fra Dansk Folkeparti. Og heller aldrig påstået, at den unge politiker var nazist. Historien fra Grøften var bare 'en god historie'.
"Jeg så det som et pinligt optrin. Det kom meget bag på mig, da Morten efterfølgende krævede et dementi. Ikke mindst fordi jeg læste citaterne op for ham aftenen inden," siger journalisten.
- Var der noget, du skulle gøre anderledes?
"Set i bagklogskabens lys burde jeg nok have spurgt lidt mere ind til præcis, hvad det var for en nazistisk sang."
- Hvorfor slutter artiklen med at fortælle, at den danske politiker har næsten samme navn som nogle nazistiske jagerfly?
"Den burde jeg nok have udeladt. Det vil jeg godt beklage. Det var måske lidt usmageligt," erkender Jacob Heinel Jensen, der sluttede sin artikel den 27. april med ordene:
"For mange ældre danskere ringer der sikkert en ubehagelig klokke, når navnet Messerschmidt kommer frem. Faktisk var 'Messer-schmitt' navnet på de hurtigste jagerfly i det tyske luft-våben i Nazityskland under Anden Verdenskrig."
Chefredaktør Arne Ullum beklager også sammenligningen.
"Det er stigmatiserende," siger han.
'Hetzagtig kampagne'
I går blev Morten Messer-schmidt igen medlem af Dansk Folkeparti. Information har forgæves forsøgt at komme i kontakt med den unge politiker for at høre om hans oplevelse af forløbet. I pressemeddelelsen den 29. april kalder han historierne fra Grøften for en 'hetzagtig kampagne' fra B.T.'s side. Og så forlod han sit parti - midlertidigt.
Men måske var hans ordvalg ikke helt forkert.
"Det er klart, at der er en ræsonans for den type historier. Der er mange, der har den der mistanke, og som også har en politisk fordel i at fremføre den," siger Erik Meier Carlsen, der indtil for et halvt år siden var ansat i B.T.'s chefredaktion. "Men jeg siger ikke, at det er B.T.'s motiv til at gøre det," tilføjer han.
Niels Krause-Kjær påpeger, at historien om Messerschmidt passer ind i det, han kalder 'metahistorien' om Dansk Folkeparti.
"Historien om Messerschmidt i Grøften passer ind i den fortælling, der kører om partiet. Både helt overordnet, men i særdeleshed i de uger. Nu leder vi efter ting, der kan bekræfte den fortælling. Så er der mindre modstand og refleksion over den."
"Hvis ikke vi havde haft Mogens Camre og Søren Krarup i ugerne op til, så havde historien ikke passet så perfekt ind i tabloid-billedet. Om den kunne have levet i kraft af sig selv, ved jeg ikke," siger Niels Krause-Kjær.
B.T.'s chefredaktør Arne Ullum afviser, at der skulle køre en kampagne imod Dansk Folkeparti.
"Jeg er næsten glad for spørgsmålet, for nu er vi i årevis blevet anklaget for at være venligt stemt over for DF."
"Det vil altid komme på forsiden af B.T., når en politiker opfører sig utilbørligt," fastslår han.
"Hvis Ritt Bjerregaard blev fanget i at råbe 'spasser' efter en handikappet, ville det også komme på forsiden".
