Læsetid: 4 min.

Konservatisme ønskes

21. oktober 1996

DE SENESTE DAGES politiske spil om lejeværdien af egen bolig, er et kedeligt eksempel på, hvordan politiske partier nøje tilrettelægger deres ageren efter den politiske vejrudsigt for stemmehøst.
I Folketingets åbningsdebat sagde de konservatives politiske ordfører, Anne Birgitte Lundholdt, kort og koldt, at "lejeværdien er og bliver en fiktiv misundelsesskat, der bør afskaffes så hurtigt som muligt". Hun afviste, at der kunne blive tale om enighed om næste års finanslov mellem regeringen og de konservative "med mindre der sker noget på boligbeskatningen, dvs. lejeværdien".
"Det vil glæde mange mennesker, og endog, er jeg sikker på, også en del socialdemokrater", sagde hun. Deri har hun ganske givet ret - det vil nemlig glæde de socialdemokrater, der er boligejere. Og det er just svagheden, ikke styrken ved dette forslag. Dels priviligerer skattelovgivningen i forvejen boligejerne i forhold til boliglejerne. Dels kan de mere end seks milliarder kroner det koster at afskaffe lejeværdien bruges meget bedre til nedsættelser af indkomstskat, selskabskat og/eller momslettelelser - hvilket langt mere effektivt gavner konkurrenceevne og beskæftigelse. Det er årsagen til, at flere store arbejdsgiverorganisationer i sidste uge undsagde de konservative bestræbelser. Og til at DSU opfordrer regeringen til at kridte skoene og stå fast.

LEJEVÆRDI-BESKATNINGEN er lige så gammel som indkomstskatten. Begge dele blev indført i 1903 - af en Venstre-regering. Man kan hente rigtigt gode argumenter for at bevare denne form for beskatning i Anders Fogh Rasmussens bog "Bolig og Økonomi" fra 1987. Her skriver Venstres daværende skatteminister og nuværende politiske ordfører at "ud fra en økonomisk betragtning er det meget velbegrundet at beskatte en beregnet lejeværdi af ejerboliger"...fordi "den skattemæssige behandling af kapitalafkast bør være ens, uanst om kapitalen er placeret i værdipapierer, erhvervsaktiver eller egen bolig. I modsat fald dis-krimineres over for bestemte boligmønstre og formueanbringelser". (Arnold Busck, 1987 s.110)
Det er bemærkelsesværdigt, at Anders Fogh Rasmussen anno 1987 ligger helt på linie med økonomiprofessor Peter Birch Sørensens udtalelser til Information sidste mandag. Lejeværdibeskatningen er ikke en misundelsesafgift. Pointen er, at boligejeren sparer huslejeudgiften til en tilsvarende lejebolig. Som enhver ved er en sparet udgift er lige så god som en direkte indtægt, og derfor bør lejeværdien af egen bolig beskattes på linie med afkastet af andre aktiver - jævnfør Anders Fogh. Eftersom skattesystemet tilstræber (omend det ikke lykkes i retfærdigt omfang) at beskatte folk i forhold til deres forbrugsmuligheder er det altså helt logisk, at lejeværdigen af egen bolig indgår i beskatningsgrundlaget. Flere har argumenteret for, at man ligeså godt opkræve skat på egen bil eller egen campingvogn. Men dels må skattepolitikken afveje ønsket om logik overfor ønsket om enkel administration. Dels er varige forbrugsgoder som biler og lystbåde i forvejen pålagt betydelige indirekte forbrugsafgifter.
Så når Venstre - i lighed med de Konservative - har fremlagt et udspil til finansloven, der indeholder forslaget om at fjerne lejeværdien af egen bolig over to år, stiller følgende spørgsmål sig selv: Har Anders Fogh skiftet standpunkt siden han var skatteminister eller er Anders Fogh uenig med sit parti - eller er politikeren Anders Fogh uenig med økonomen Anders Fogh? Det melder historien foreløbigt intet om, fordi personen, der kunne besvare spørgsmålet, holder efterårsferie.
Men desværre er der stor sandsynlighed for, at politikerens hang til høste stemmer ved at "glæde mange mennesker" har vundet over økonomens fornuft. Som chefkonsulent i Dansk Industri Per Nielsen har sagt, så løser afskaffelse af lejeværdien ikke nogle af de væsentlige strukturproblemer for erhvervslivet. Denne organisation foretrækker nedsættelse af personbeskatningen og lettelse af visse erhvervsskatter. Det samme mener Byggeriets Arbejdsgiverforening. Hvis man endelig ønsker at lette skatten på ejerbolig, ville seks milliarder være bedre anvendt på at forhøje og konvertere standardfradraget for vedligeholdelse til et aktivt fradrag for faktisk afholdte udgifter: "I stedet for at sprede skattelettelsen ud på Gud og hver mand, kunne man med kirurgisk præsicion både øge beskæftigelsen og komme en del sort arbejde til livs", bemærkede cheføkonom Bjørn B. Christiansen i den forbindelse til Information.
Håndværksrådet foretrækker at lette momsen på serviceydelser med præcis samme begrundelse: Det kan øge beskæftigelsen. Jo, der er også svagheder i arbejdsgivernes forslag - og de er ikke indbyrdes enige om hvor skattelettelser er mest påtrængende. Men til gengæld har de fat i det grundlæggende problem, at danske politikere øger risikoen for kapital- og hjerneflugt fra landet ved at højbeskatte arbejds- og kapitalindkomster. I en stadigt mere internationaliseret økonomi har lejeværdien af egen bolig den store fordel, at det er beskatning af noget, som ikke kan flyttes ud af landet.

ARBEJDSGIVERNES KOLDE skulder kan være årsagen til, at Anne Birgitte Lundholdt i torsdagens Information udsatte det endelige opgør med lejeværdien til en ikke nærmere bestemt fremtid - den skal stadig nedsættes, men ikke afskaffes i næste finanslov. Det er forbedring i forhold til åbningsdebatten, men stadig ikke godt nok.
I stedet for at rende efter kortsigtet popularitet hos boligejerne, burde Venstre holde sig til god gammel venstrepolitik, og de konservative leve op til deres navn og handle konservativt i den forstand, at man skal lade være med at ændre, regler, der fungerer hensigtsmæssigt, når man ikke har noget bedre at sætte i stedet.

fris (Pia Fris Jensen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu