Læsetid: 9 min.

Konservativ kronprinsesse vil helt ud af kolonihaven

Globaliseringen skal mødes med et åbent sind. Danmark må involvere sig langt mere aktivt i EU og åbne sig for input fra fremmede lande og udenlandsk arbejdskraft, siger Gitte Seeberg, konservativ EU-parlamentariker, som gerne vil helt af med det danske retlige EU-forbehold - også selv om det berører 24-årsreglen. Dansk Folkeparti har hun intet tilovers for
15. juni 2006

"Det handler om at møde sin omverden med et ønske om dialog og et åbent sind. Og også gerne med indsigt og forståelse. Ikke om absolut at træde på andre, at råbe ad dem eller bevidst fornærme hinanden. Den ytringsfrihed, som vi må værne om og sætter højt, er da ikke ensbetydende med, at man bevidst skal såre andre mennesker."

Gitte Seeberg, de konservatives enlige Europa-parlamentariker har sagt ja til et interview med Information med arbejdstitlen 'Danmark i Europa'.

Og diskussionen om Muhammed-karikaturerne trænger sig øjeblikkeligt på, fordi undervisningsminister og selverklæret fritænker Bertel Haarder, dagen før interviewet finder sted, just har fortalt offentligheden, at sagen har ført til, at han ikke længere bare siger, hvad han mener.

Om det er beklagelig selvcensur, en de facto indskrænkning af ministerens ytringsfrihed eller ej, diskuteres livligt. Også i Bruxelles. Seeberg undrer sig lidt:

"Muhammed-sagen har også medført nogle refleksioner, der er sunde. Man gør da f.eks. i dagligdagen, hvad man kan for ikke at støde eller krænke andre mennesker. Det bør man i hvert fald. Og at ytre sig frit indebærer også, at man må kunne stå inde for konsekvenserne," siger Gitte Seeberg.

"Hvis konsekvensen af Muhammed-debatten bl.a. er, at Bertel Haarder tænker sig om en ekstra gang, inden han taler, jamen det er da i orden. Omtanke skader generelt ikke, og som det danske erhvervsliv i hvert fald ved, så fremmer samtale forståelsen af hinanden. Den konfrontative måde, som Muhammed-debatten kørte på, har haft store konsekvenser for dansk erhvervslivþ" siger hun.

Nej til grøftegraveri

Den konservative EU-politiker siger med klar adresse til politikere i bl.a. Venstre, at hun "klart tager afstand fra den måde, som f.eks. Arla er blevet hængt ud under Muhammed-krisen. Erhvervslivets opgave er jo at tjene penge. Ikke at føre politik. Det er jo det, vi politikere er sat til at gøre. Og det er helt i orden at sætte politiske grænser for erhvervslivets aktiviteter. Men hvad der ikke er i orden er at bede dem om at være politikere. Jeg mener grundlæggende, at valget er blevet stillet falsk op. Som om, at man enten gik ind for komplet uacceptable handlinger som ambassade- og flagafbrændinger eller også ville værne om ytringsfriheden".

Den slags grøftegraveri, som både fanatiske muslimer og Dansk Folkeparti har stået for, er uacceptable, mener Gitte Seeberg, der fra sin Europa-politiske platform har markeret sig klart i den danske debat.

Hun har på sin hjemmeside blandt andet skrevet, at "det er bekymrende, at hver sjette vælger i dag føler sig hjemme hos Dansk Folkeparti. Det parti, som konsekvent afviser et forpligtende samarbejde i EU. Det parti, som nægter at se nytten i at binde lande sammen med gensidigt forpligtende konventioner. Det parti, som i stedet for at se globaliseringen i øjnene, insisterer på at holde fast i en indadvendt nationalisme. Det parti, hvis formand mener, at denne verden kun har 'én civilisation, og det er vores'", som hun udtrykker det.

Korsvejen

Gitte Seeberg mener, at Danmark "står ved en korsvej og skal vælge. Vil vi følge Dansk Folkeparti, eller vil vi vende ansigtet udad og tage udfordringen fra globaliseringen op? Det er et af den slags valg, som ikke har nogen mellemproportional. Man kan ikke begge dele. Hvis vi vil gå globaliseringen i møde, må vi indstille os på, at samfundet og vi hver især skal forandre os i netop den retning, som Dansk Folkeparti stritter så voldsomt imod".

"Vi må involvere os mere aktivt i EU-samarbejdet, så vi kan få indflydelse og høste fordele. Vi skal indgå flere forpligtende internationale aftaler om handel, rettigheder og generel adfærd mellem landene, og vi skal åbne vores samfund for input fra fremmede lande, fremmede kulturer og ikke mindst udenlandsk arbejdskraft," lyder det.

Vi har brug for Tyrkiet

Derfor er en af de politiske opgaver, som Seeberg mener, der skal bruges allerflest opgaver på da også EU's indvandrings-, rets- og udlændingepolitik. Både af menneskelige grunde og fordi det europæiske arbejdsmarked kommer til at mangle mennesker i den nærmeste fremtid.

Hun tror "stort set ikke", at det om 20-30 år vil være muligt at skaffe en hjemmehjælper til at passe på vores gamle, hvis ikke vi er parate til at åbne vores grænser.

"Så vi må håbe, at Tyrkiet, som er det eneste land i Europa med en ung befolkning, lever op til kravene og bliver medlem af det europæiske fællesskab, så vi kan få andel i deres arbejdskraftressourcer."

Væk med retsforbeholdet

Hun går også varmt ind for, at EU får en fælles flygtninge- og indvandrerpolitik, og at Unionen er solidarisk med de lande, der oplever massiv indvandring.

Gitte Seeberg ønsker det danske EU-forbehold på området afskaffet så hurtigt som muligt, og ikke først efter den strandede EU-forfatnings skæbne er afklaret. Som hun siger - igen i direkte modsætning til Dansk Folkeparti, hvis EU-ordfører siger, at de afrikanske bådflygtninge, der ankommer til Spanien må være landets eget problem - at "presset fra afrikanske bådflygtninge på de spanske kyster berører os alle".

- Men regeringen - også dit eget parti - har jo lavet en aftale om ikke at røre ved forbeholdene nu?

"Der er jeg uenig. Det har jeg jo ret til at være. Jeg synes, det vil være aldeles gavnligt at få afskaffet både rets- og forsvarsforbeholdet, også før forfatningen er afklaret. Når den spanske regering giver 800.000 illegale afrikanske indvandrere opholdsret, så bliver det altså også vores - resten af Europas - problem. At sige det modsatte er en total mangel på solidaritet i Europa. Vi må og skal have nogle fælles rammer i EU, så vi kan regulere den indvandring, vi står med, i fællesskab. Men jeg vil meget gerne understrege, at det ikke bare handler om, at vi i fællesskab skal kunne afvise indvandring. Det handler lige så meget om, at EU med sin udenrigspolitik må være med til at afhjælpe fattigdommen i vore nærområder og være med til at etablere betingelserne for nogle demokratiske og velfungerende markedsøkonomier i f.eks. de afrikanske lande."

- En total afskaffelse af det danske udlændingeforbehold vil vel føre til en mindre stram dansk politik?

"Lad mig sige det sådan, at i forhold til, hvad vi ville vinde ved en fælles EU-politik, så bekymrer det ikke mig, at 24-års-reglen måske ville skulle opblødes, svarer Gitte Seeberg, som selv sidder selv i Europa-Parlamentets udenrigsudvalg.

Kronprinsesse ?

Hun understreger flere gange i løbet af interviewet, at skiftet fra folketingspolitiker til europaparlamentariker har givet hende langt større perspektiv på det politiske arbejde: "De debatter, vi har i Europa-Parlamentet, og de politikker, vi bakser med, er så omfattende og har så stor global rækkevidde, at man godt af og til kan føle, at dansk politik er noget indelukket og snæver. At vi altid gør det ultimativt rigtige hos os, men det er nu meget sundt at vide, hvordan man gør tingene i både Malta, Polen og Irland. Bare det, at religionen f.eks. spiller så stor en rolle i mange katolske lande, er nyttigt at vide, når man skal indgå politiske kompromisser i EU. Vi er så gennemsekulære i Danmark, at vi ofte slet ikke forstår eksempelvis religiøse katolikker. Jeg vil heller ikke påstå, at jeg selv fatter det fuldt ud. Men jeg vil gerne respektere andre - også stærkt troende mennesker."

- Du markerer dig ofte i den danske debat derfra, hvor du nu sidder. Der er dem, der mener, at jeres parti har fået sig en ventende kronprinsesse. Hvad siger du til det ?

"Det har jeg ærligt og redeligt slet ikke hørt noget om. De ting, jeg sidder med her, indfrier fuldt ud mine forventninger," er det korte - og forventelige svar - fra Seeberg, der med sine kontante og kritiske meldinger i forhold til regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti har givet partiformand Bendt Bendtsen flere problemer.

- Men selv om du nyder arbejdet i EU, vil du så udelukke en tilbagekomst til dansk politik ?

"Nej, det vil jeg da ikke. Jeg er godt tilfreds her, men det betyder ikke, at jeg ikke kunne overveje at vende tilbage til Christiansborg. Man kan godt savne det tætte, sociale netværk i dansk politik - og også det at være tættere på borgerne, på vælgerne. I Europa-Parlamentet er jeg én ud af en konservativ gruppe på 264 medlemmer. Det kan godt være hårdt, selv om det politiske perspektiv som sagt af og til er mere spændende end i den danske politiske debat. Men det er alt for tidligt at sige noget fast om. Det finder jeg ud af om to år."

Kulturradikal ?

- Dine udmeldinger har fået Søren Krarup til at kalde dig kulturradikal. Er du sikker på, du fortsat er en dansk konservativ?

"Kulturradikal -. ja det er utroligt, hvad man skal høre," storgriner Gitte Seeberg, som dermed ikke svarer på kritikken, men som gerne giver et bud på det med det konservative, når det gælder sammenhængskraften i det danske samfund set i forhold til indvandring og udlændingepolitikken:

"Som konservative ønskede vi at gøre op med den socialdemokratisk-radikale politik, som gav ophold til en masse mennesker, som reelt ikke var forfulgte, eller som blot blev familiesammenført for at tilfredsstille klan- og familieforpligtelser i hjemlandene. Og vi ønskede også en opstramning af SR-regeringens retspolitik over for kriminelle danskere og andengenerationsindvandrere. Men for Det Konservative Folkeparti er det ikke, og har det aldrig været et problem, at mennesker fra en anden religion eller kultur kommer til vores land. Vi må vurdere hvert enkelt menneske på dettes vilje til at bidrage positivt til samfundet. Det ligger fjernt fra det konservative menneskesyn at dømme det enkelte menneske ud fra et tilhørsforhold til en gruppe," siger hun og slutter:

"Danmark er et umådeligt lille land, og vi har ikke menneskelige reserver til at kunne klare os i et lukket system a la en kolonihave efter Dansk Folkepartis opskrift. Vi må lære at se positivt på os selv som et ind- og udvandringsland, og vi skal også lære vores børn, at de i deres liv skal kunne leve i harmoni med deres omgivelser, også selv om jobbet eller uddannelsen ligger i et andet land. Vi må udvikle kompetencer til at skræve mellem forskellige kulturer. Der er bestemt andre civilisationer end vores. Og de, der kan acceptere, respektere, måske lige frem lære at værdsætte værdier i andre kulturer, bliver også bedre til at forstå sig selv og sine egne rødder."

Fremadrettet politik

De sidste udsagn findes også på Gitte Seebergs hjemmeside, hvor hun reflekterer over Muhammed-krisen. Her skriver hun også, at "en kulturkanon, som kulturministeren har ladet fremstille, er sikkert meget anvendelig til at blive klogere på fortiden, men den hjælper os ikke ind i fremtiden. Jeg mener, at vi bør satse meget mere på en kulturpolitik, der er fremadrettet og involverer de kulturskabende lag i mødet mellem vores egen nutid og den globale fremtid. Thorvaldsen arbejdede i Rom, H. C. Andersen rejste Europa tyndt, og Carsten Niebuhr studerede fordomsfrit alle aspekter af det arabiske samfund. Der er masser af eksempler på, at god dansk kunst og nye input opstår i mødet med det anderledes. I selv den værste krise opstår i reglen en ny mulighed. Måske Muhammed-krisen åbner vores øjne for, at det er nødvendigt med større indsigt og forståelse for religionernes og kulturernes forskellighed".

Det Konservative Folkeparti har erhvervet sig en markant stemme i den frittalende og tænkende Gitte Seeberg. Tiden vil vise, om partiet er klar til et eventuelt hjemligt comeback.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her