Læsetid: 3 min.

Konservativt krimigys

9. februar 2000

HELDIGVIS DA: Skønlitteraturen er ikke så politisk betydningsløs, som mange vil gøre den til. Næppe havde den tidligere konservative pressechef Niels Krause-Kjær ladet sig presse af injurietrusler til at erklære, at hans tilsyneladende nøgleroman Kongekabale havde "fiktionskarakter" - før selvsamme bog i sin slipstrøm trak Det Konservative Folkeparti ind i nyt mandefald.
Blandt de i skandale nedstyrtede tælles foreløbig Krause-Kjærs forgænger som partipressechef, Erik Skov Pedersen. Han måtte forleden forlade sin post som direktør for selskabet CoBrus. Det har det konservative folketingsmedlem Jens Heimburger som bestyrelsesformand og lever blandt andet af at rådgive virksomheder om etik (Det var ikke os, der smilede her, kære læser, det var Dem!). I forgårs faldt så Jens Heimburger selv. Mere eller mindre tilskyndet af sine hårdt plagede omgivelser meddelte den driftige erhvervsmand, at han fremover vil nøjes med at være dét - og altså ikke længere politiker.
Skandalen har vidtgående forgreninger i partiet, og flere fald af gode danske mænd og kvinder kan ikke udelukkes. Også fordi nye bøger om de konservatives skændsler er på vej. Når en "fiktiv" bog kan udeløse så katastrofale virkninger, tør man dårligt tænke på, hvad en dokumenteret beretning vil afstedkomme.

ET PERSPEKTIV: Ved sidste folketingsvalg var VK-partierne ét mandat fra at kunne danne en regering på blandt andre Pia Kjærsgaards stemmer. Mon ikke en stilfærdig selvransagelse burde få borgerlige politikere til at takke Poul Nyrup Rasmussen for den utrættelighed, hvormed han trak sine yderste vælgere af huse? Efter alt, hvad der siden er kommet frem, befandt de konservative sig i en sådan tilstand, at ingen regering trygt kunne hvile på dem.
Kort genfortælling: Hans Engells spritkørsel havde nok sat ham fra lederposten, men afløseren Per Stig Møller havde ikke fået greb om partiet, blandt andet som følge af sin fortielse af, at han havde gjort sig skyldig i samme forseelse som Engell. Engells folk gjorde valgkampen så sur som muligt for Møller. Fra de sidste dages afsløringer, som især Morgenavisen Jyllands-Posten har været ferm til at finde kilder til: Den daværende generalsekretær og Engell-støtte
Peter Sterup lod trekvart million ligge ubrugt i partikassen for ikke at fremme Møllers valgkamp. Heimburger-selskaber fordelte uden om partiapparatet kampagnebistand til Engell-venlige kandidater for at hjælpe dem mod Møllers folk.
Blandt modtagerne var Henriette Kjær, Engell-støtte og gift med ovennævnte Skov Pedersen, der nu truer med retlige skridt mod dem, der beskylder ham for at have misbrugt betroede stillinger hele vejen fra sin ansættelse i Finansministeriet under den konservative Henning Dyremose til tiden som konservativ pressechef, hvor der optræder dunkle kreditkort-brug og et mystisk ur-indkøb til 5.350 kr., og videre til CoBrus, hvor Skov Pedersen selv vedgår et ulovligt aktionærlån på 400.000 kr. Fast står det, at Heimburgers firmaer har været hjemsøgt af svindel og bedrag, men at Heimburger ikke har fundet det fornødent at inddrage myndighederne i opklaring og ansvarsplacering.

MISLIEBIGE transaktioner af en art, der minder om de beskrevne, optræder i Krause-Kjærs bog. Underligt er det, at Jens Heimburger for to uger siden brugte denne begrundelse for sine injurietrusler mod forfatteren:
"Ud fra en politisk betragtning er bogen ligegyldig. Men jeg har som bestyrelsesformand ansvaret for en række virksomheder og en masse medarbejdere. Derfor kan jeg ikke tåle at blive beskyldt for at have opereret med hemmelige fonde."
Nu har det vist sig, at det netop var i sin politiske betydning, at bogen gemte sit sprængstof. Og at Heimburger som virksomhedsleder unægtelig forekommer at have sat partihensyn højere end virksomhedens.
Just mens alt dette åbenbares, viser nuværende partileder Bendt Bendtsen sin interesse for kriminalitetsbekæmpelse - ved at tale om noget helt andet: Bendtsen raser over politiets fotoovervågning af ræsende bilister.
Det kalder K-retsordfører, Helge Adam Møller, til gengæld "dobbeltmoralsk". Det har han ret i. Og det ville være frygtindgydende sandt, hvis han udstrakte beskrivelsen til bredt at gælde de konservative som moralens nidkære lov-og-orden parti. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her