Læsetid: 3 min.

Det konstituerede væsen

24. november 1997

INGEN kan fortænke sundhedsminister Birte Weiss i at have fået sig et billigt grin, da hun hørte betingelserne for Københavns bystyres fremtidige konstituering. Prisen - vel at mærke den afgørende - for at borgerrepræsentationens nye flertal har fået sit særprægede politiske fysiognomi - er som bekendt en videreførelse af Københavns Kommunehospital. Kommunehospitalet er ifølge planen, vedtaget i HS, forlængst besluttet nedlagt som et væsentligt bidrag til betydelige og nødvendige besparelser på sygehusvæsenet i hovedstadsområdet. Dette er en del af en samlet sygehusløsning. Hvis man skal udlægge motiverne positivt.
Den sag kunne sundhedsministeren jo for såvidt have ignoreret, hvis det ikke havde været for en af de konstituerende borgerrepræsentanters udtalelse. Solidarisk Alternativs nyvalgte, overlæge ved Kommunehospitalet Lars Hutters, mener ifølge aviserne, at Folketinget i givet fald må gå til Birte Weiss for at få betalt prisen, når Københavns Borgerrepræsentation i modstrid med det planlagte i HS altså snarest beslutter at suspendere lukningen af Kommunehospitalet. En anden af konstitueringspolitikerne, Venstres borgmesterkandidat Søren Pind mener noget mere uforpligtende, at man klarer den slags småting ved at udlicitere(!).
Det kan man jo altid komme og sige. Pind har under valgkampen tro mod sit partis livsholdning bedyret at kommuneskatten ikke skal op. Hvilket logisk er ensbetydende med, at kommunehospitalsregningen skal klares ved:
*woodoo-økonomi,
*sendes ud af kommunen og over til Christiansborg, noget Pind næppe får støtte til fra vennerne dér - eller
*deles mellem brødre.
Birte Weiss er ikke overraskende af den opfattelse at statsfinansieringsvejen beror på en misforståelse. HS's dispositioner må HS selv betale. Frederiksbergs borgmester, den konservative John Winther, mener åbenbart det samme og meddeler for en sikkerhed skyld, at Frederiksberg ikke på vilkår vil bidrage til at bevare Københavns Kommunehospital og sætte Frederiksberg Hospital på spil under øvelsen.
Dér står sagen, som man siger. Det nye borgerrepræsentations flertal med Lars Hutters i spidsen og Dansk Folkeparti som aktiv partner, en alliance for hvilken Hutters fik et par på skrinet, har bragt sagen hertil. Man kan parentetisk undre sig over Hutters' flirt med pianisterne, eftersom flertallet for bevarelsen af KH var sikret uden dem.

MEN AT regningen for KH's redning reelt tilfalder HS-samarbejdet, kan der i klar kontrast til det humoristiske forslag, om at staten træder til, ikke herske tvivl om. HS samarbejdet blev oprettet efter pres fra finansministeriet i 1994 med henblik på at tvangsrationalisere hovedstadsområdets sygehusdrift, der - ikke for meget sagt - var i kaos. Aftalen indebar, at Mogens Lykketoft i konfrontation med Københavns Kommune, der ikke var i en position hvor man stiller modkrav, fik gnubbet det evigt umulige og underskudsbelastede Rigshospital af på HS. Meningen var, at kommunerne over en halv snes år skulle tvinges til at nedbringe sygehusomkostningerne og det enorme overforbrug.
En af de væsentlige besparelser fandt HS så i beslutningen om én gang for alle at dreje nøglen om i Kommunehospitalets port. Den årlige drift af dette - iøvrigt velfungerende og forholdsvis nyistandsatte - geriatrisk specialiserede hospital, beløber sig i år til 140-150 millioner kr.

ENHVER KAN sige sig selv, at en sådan omkostnings opretholdelse i en samlet planlægning i det store og hele kuldkaster alle hidtidige så bittert tilkæmpede forestillinger om sygehusvæsenets fremtidige struktur i HS. Man tænke her i korthed med sorg og smerte tilbage på de planlægningsfiaskoer - eller skandaler - i fortiden, der har ført lige lukt ud i de utilfredsstillende sygehusforhold, der altså fortsat plager hovedstadsområdet. 70'ernes og 80'ernes prestigehospitaler, der skød op inden for et snævert geografisk område uden koordinering af ressourcer og samordning af behandlingen, spredte kræfterne fatalt og undergravede, indtil HS så dagens lys, alle holdbare langtidsplaner for hovedstadsregionen.
Konstitueringen på Rådhuset betyder nu at den planlægning, som man trods alt har været tvunget til at gennemføre, nu skal ommøbleres helt og aldeles. HS, der - som formand Jens Engberg også bedyrer - skal rette sig efter politikernes flertal, må som anført derfor selv finansiere sagen indefra. Det synes som om det er for sent. Og det bliver i hvert fald dyrt. Med mindre der sker noget helt andet og borgerpræsentationsflertallet i sidste ende får nervøse trækninger og smider nøglen til Kommunehospitalet i Sortedamssøen en mørk nat.
Den fristelse bør man, som tiden går efter valget og det sure slid begynder, nok ikke helt udelukke i realiteternes verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu