Læsetid: 3 min.

Konsulentordning styrker dansk film

At flytte penge fra konsulentordningen til den kommercielle 60/40-ordning vil sætte en stopper for nytænkning i dansk film, mener administrerende direktør for Nimbus Film Jørgen Ramskov
13. oktober 2006

Jørgen Ramskov, hvad mener du om regeringens forslag til det ny filmforlig?

"Det er både godt og dårligt. Det gode er, at der kommer flere penge til dansk film, fordi man øremærker nogle fra tv-stationerne. Det dårlige er, at der skal tages penge fra konsulentordningen, mens støtten til de mere kommercielle film forhøjes".

- Hvorfor synes du, det er en dårlig ide?

"I en tid, hvor man virkelig burde fokusere på at få dansk film til udlandet, skal man ikke flytte penge over til en type film, som er udmærkede, men som ikke er nytænkende. Det er ikke film, som man gider se i udlandet. Det er dokumenteret, at ud af de 20 danske film, der er mest solgt i udlandet, er 16 af dem konsulentfilm. Det handler om nytænkning, og det står de film, der hører under 60/40-ordningen ikke for".

- Kunne nogle af de film, der er blevet udviklet under konsulentordningen ikke lige så godt have hørt under 60/40-ordningen?

"Den kommercielle ordning vil altid favorisere de sikre kort. Det synes jeg i øvrigt ikke, der er noget galt i. Men hvis du har en film, du er usikker på, og en, der hedder Far til fire 3, hvor de to første har solgt 500.000, så er det jo klart, hvilken film der vil blive støttet under 60/40".

- Regner Grasten mener, at de film, der i dag hører under konsulentordningen, burde høre under 60/40-ordningen. Hvad mener du om det?

"Det er ikke et argument for at skære ned på støtten til konsulentordningen. Det er et argument for at støtte nogle andre film på konsulentordningen. Det synes jeg virkelig er at rode æbler og pærer sammen".

- Hvad vil det betyde, hvis konsulenterne i fremtiden skal rådføre sig med eksterne konsulenter fra branchen?

"Det vil give mere bureaukrati og et helvede af inhabilitetssager - hvilke branchefolk skal vurdere hinandens film? De er jo selv ansøgere. Så skal de sidde og vurdere, om en kollega skal have støtte, og hvis vedkommende ikke får støtte, så er der måske større chance for, at man selv får det. Det er styrken ved dansk film i dag, at der sidder en konsulent og peger de film ud, som han tror på. At sætte det til afstemning i et rådgivende team? Glem det!

- Kulturministeren mener, at det er problematisk, at der sidder få mennesker med rigtig mange penge og beslutter hvilke film, der skal satses på. Hvorfor er det i orden?

"Prøv at se på, hvordan det virker. Den konsulentordning, der findes i Danmark, vil de fleste lande i Europa enormt gerne kopiere. Vi har aldrig tidligere i dansk historie haft så stærke film, der både kan noget herhjemme og i udlandet. Hvad er problemet? Selvfølgelig skal man være opmærksom på, at de mennesker, der sidder som konsulenter gør deres arbejde ordentligt. Det er der en bestyrelse i Filminstituttet til, det er der en branche til, og det er der medier til. Og så kan man se på resultaterne. Findes der eksempler på magtmisbrug og katastrofale beslutninger? I det store hele er det en ordning, der har skabt en dansk filmsucces som er unik".

- Hvad vil det betyde for dansk film, hvis forliget ender, som regeringen forslår det?

"Det vil ikke være godt for dansk films muligheder for at udvikle sig - det vil føre til stagnation".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her