Læsetid: 2 min.

Kontrol-Anders

10. december 2005

DET FORTÆLLES om Sveriges tungt siddende socialdemokratiske statsminister, Göran Persson, at han allerede i en ung alder fik øgenavnet Han-som-bestemmer. Og uha, det er det, vi danskere har for vane at gøre os morsomme over ved Sverige: Den centrale styring, formynderiet, ufriheden.

Som den danske og radikale Niels Helveg Petersen en gang har bemærket om vort broderland mod øst: "Alt er enten forbudt eller obligatorisk: Enten må man ikke, eller også skal man."

Godt, det ikke er os.

ELLER HVAD? Noget forunderligt er sket i Danmark. I 2001 fik landet en regering domineret af Venstre - det parti, der altid har gjort sig til at være det nære samfunds, decentraliseringens og den personlige friheds vogter. Hvorpå en isnende tåge af centralisering er rullet fra Christiansborg og til landets fjerneste egne. Formynderi er blevet opskriften på dansk regeringskunst.

Det er svært at finde et samfundsområde, der er gået fri.

- Kulturens ellers vildtvoksende bede tromles flade af kanon'er, der autoritativt buldrer, hvad der er dansk og væsentligt.

- En kommunalreform blev fremtryllet af teknokrater - uden noget folkeligt ønske - og fjernede kommunalbestyrelserne fra folket og gjorde regionerne til statens dikkende sygehuslammehale. Samtidig blev betydningsfulde områder ført til statslig regime, heriblandt gymnasierne.

- På universiteter og læreanstalter, hvor forsknings- og metodefrihed og selvbestemmelse har en tradition, der går tilbage til Københavns Universitets grundlæggelse i 1479, blev demokrati og selvstyre forrige år - vups - ophævet. De folkevalgte hverv er nu gjort til topstyrede ansættelser.

- Dernæst har regeringen indledt en stadig tættere styring af, hvad man overhovedet må forske i på universiteter og læreanstalter. Regeringen ved nemlig, hvad Danmark har brug for - også længere ude i fremtiden.

- Folketingets VKO-flertal gav i går finansminister Thor Pedersen bemyndigelse til at straffe kommuner og amter ved at fratage dem bloktilskud, hvis deres budgetter ikke følger regeringens krav. Denne vidtgående bemyndigelse gav regeringsflertallet via- to tekstanmærkninger på finansloven. Ikke noget med, at Tinget sidenhen i lovs form skal godkende straffene.

MØNSTERET ER tydeligt. Og skræmmende. Det hænger sammen med kontrol-manien hos en statsminister, der udholder tanken om en bred velfærdsdebat så lidt, at han lukker den ned fire timer efter, at en regeringskommission har åbnet den.

Men hvor er sammenhængen med Venstres erklærede idealer? Har de kun været luftet, fordi Venstre ikke selv havde centralmagten - og ikke ville lade andre udfolde den? Eller skyldes formynderiet en uheldssvanger synergi mellem Dansk Folkepartis statsautoritære forestillinger og en Venstre-magtbrynde, der hidtil har været holdt i ave?

Den vej, Danmark er slået ind på, er - pudsigt nok - én, som Sverige søger at komme væk fra.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her