Læsetid: 2 min.

Kontrol eller tillid

26. april 2007

Jeg kommer til at tænke på, hvad jeg oplevede engang i 7o-erne. Jeg var blevet fagkonsulent i ministeriet for det nye fag samtidsorientering. Det var en deltidsstilling - i kombination med mit sædvanlige lærerarbejde. Introduktionen til de nye konsulenter var kort og klar: I skal huske på, at i Danmark er skolen kommunal, så når I kommer som ansat i ministeriet, har I ingen myndighed - anden end den, der kommer af jeres argumenters vægt og jeres personlighed. Derefter fik vi udleveret en blok blanketter til benzinregnskab - at udfylde og indsende hver måned - og et stempel. Det var det. Det var tillid, må man nok sige. Virkningen var overvældende. Det var jo så mit ansvar. Intensiteten og engagementet røg i top. Her blev ikke talt timer eller minutter! Og rundt omkring - på lærerværelserne og i klasserne - virkede det også. I og med at jeg ikke var en kontrollant med myndighed, men en kollega, var der tillid og lydhørhed.

Det lærte jeg noget af - og i den sidste tid er forløbet dukket op igen og igen. Hvad er det dog, vi er ved at gøre ved vores skole og vores samfund? Som ansat i folkeskolen i 48? år og pensioneret for snart to år siden, er jeg unægtelig både gammel og erfaringsramt. Tidligere tiders oplevelser sætter dagens i perspektiv.

Tillid kræves

Engang sagde en elev: "Du må huske på, at vi faktisk er mere sammen med dig end med vores forældre." En stille overvejelse over børns og voksnes hjemmetid i forhold til den tid, børnene er i skolen, tilsagde mig, at hun havde ret. En klasselærer kan meget vel være sammen med børnene i længere tid end deres forældre - til hverdag forstås. Det kræver tillid. Forældrene må tro på, at læreren vil deres børns bedste og kan det. Omvendt må vi lærere tro det samme om forældrene - og derudover vise åbenhed, forståelse og takt. Hvad sker der så nu? Man er ved at skifte tillid, åbenhed og forståelse ud med kontrol.

Det var Løgstrup, der sagde, at når vi stod over for et andet menneske, havde vi en del af dette menneskes liv i vores hånd. Kan det virkelig forenes med kontrol og krav om effektivitet? Jeg tror, at tillid og forståelse parterne imellem visner. I de krav, der er væltet ned over skolen i form af uddannelsesplanlægning, individuelle elevplaner etc, skriftliggør man forholdet mellem mennesker. Kontrollen vinder over tilliden, samværet vurderes på dets effekt. Kontrol på klasseniveau beror på den forestilling, at vi kan vide, hvad eleverne får ud af undervisningen, nogen siger endda sikre os, at de får det samme ud af den. Når kontrollen regnes for meget vigtig og skal kunne udmøntes i sammenligninger, flyttes hovedvægten over til det, der kan kontrolleres.

Som mange lærere havde jeg det helt fint med elever og forældre, hvorimod man kunne føle sig som jaget vildt, når det kom til medier og politikere. Kvalitetsreform siger de - et ophør af kritik og hovmesterering ville alene være en lise. Vi trænger i den grad til en tillidsreform.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her