KINSHASA - Timevis af taletid til regeringen, journalister, der kun formidler deres egne holdninger, og hele provinser uden aviser. Det er de værste trusler for det demokrati, som Den Demokratiske Republik Congo efter landets første frie valg søndag håber at indføre, mener redaktørerne på to af landets mest toneangivende dagblade.
"Ofte forsøger politikere fra regeringen at bestikke mig og mine kolleger til at skrive positivt om dem," fortæller Freddie Mulumba, der er chefredaktør på Le Potentiel, der udkommer i Kinshasa.
Der er 176 aviser, 52 radiostationer og 19 tv-stationer i Congo. Men det er kun i hovedstaden Kinshasa og de andre større byer, at aviser i det hele taget udkommer. I store dele af landet i de afsidesliggende landsbyer, hvor størstedelen af befolkningen bor, får man i bedste fald nyheder om landets ledelse fra en fælles radio. Og her får regeringen 32 gange så meget taletid som oppositionen, viser en opgørelse fra april 2006 fra den uafhængige organisation Crisis Group.
Forklaringen på den dårlige journalistik i aviserne skal findes i Congos årelange kamp mod diktaturet, først mod Mobuto og siden mod Laurent Kabila, mener Mulumba:
"Journalisterne er egentlig vokset op med at sige regeringen imod. Problemet er, at de skriver, hvad de selv mener. Derfor er der ingen afsløringer af al den svindel, der stadig foregår her i landet," forklarer Mulumba og medgiver, at der er en katastrofal mangel på kilder i avisens spalter.
Tager hvad han kan få
På avisen La Référence Plus erkender politisk redaktør Franck Mona, at mediernes forfatning i Congo skal forbedres:
"Jeg ville også gerne have uddannede journalister, men jeg tager dem, jeg kan få, fordi de fylder spalterne. Jeg skal jo have lavet min avis," siger han og viser rundt i avisens gård, hvor en samling praktikanter og frivillige sidder og skriver deres del af avisens nyheder i hånden under et halvtag. En af dem er 22-årige Nadia, der er i gang med en uddannelse på Kinshasa Universitet. Hun vil være journalist for at holde øje med regeringen.
"Det er et kald. Jeg gør det, fordi jeg kan lide at fortælle historier, og fordi jeg vil være med til at præge mit lands udvikling," forklarer hun.
I en garage få meter fra Nadias skrivebord står en trykpresse klar. Midt under interviewet, to timer før deadline, går strømmen. En generator må først repareres, så morgendagens 2.500 eksemplarer af La Référence kan komme på gaden med den triste tophistorie: "Congo når ikke at blive klar til valget".
Morten Vestergaard og Morten Runge er freelance-journalister
