Læsetid: 3 min.

Kosovo et år efter

24. marts 2000

"Hvis man skulle sige noget på grundlag af den situation, vi står med i dag i Kosovo, vil jeg sige, at vi vandt krigen, men tabte freden."

Vestlig diplomat i Pristina i går

Den samlede verdensorden blev rystet, da
NATO for præcis et år siden kastede sig ud i sin første krig nogensinde. Gennem 78 dage - og med afsæt i et nyt 'strategisk koncept', der skulle sikre alliancen en fortsat eksistensberettigelse efter Den kolde Krig - stod den vestlige alliance bag militære angreb i Kosovo og Serbien med det umiddelbare formål at standse det serbiske regimes massive overgreb mod og fordrivelse af Kosovos store flertal af etniske albanere.
Som sådan - og uden skelen i øvrigt til krigens betydning for FN's autoritet og forholdet til Rusland - blev aktionen en militær succes: Den systematiske serbiske terror blev bragt til ende, en skrøbelig fred genoprettet, og hundredtusinder af kosovoalbanske flygtninge er vendt tilbage.
Men aktionen er også en fiasko, i hvert fald indtil
videre.
Den militære sejr har således aldrig været andet end et delmål for den internationale intervention, der ifølge FN's resolution 1244 skulle føre til et multietnisk Kosovo inden for rammerne af den jugoslaviske føderation.
Og netop her står det internationale samfund med store uløste problemer, som det også fremgår af dagens reportager fra Kosovo her i avisen: I dag er det serbere, som flygter ud af Kosovo, mens en delt by som Mitrovica ligger som en tikkende påmindelse om, at der er langt til oprettelsen af et multietnisk samfund efter bosnisk tilsnit.

Den bosniske model er i sig selv naiv at tro på som ledetråd al den stund, at Kosovo er - og altid har været - langt mindre multietnisk end Bosnien.
I Kosovo er ni ud af ti etniske albanere, og dermed er der her en langt større etnisk majoritet end i Bosnien. Samtidig illustreres forskellene mellem de to samfund af, at omkring hvert fjerde barn i Bosnien er af blandet ægteskab, mens andelen i Kosovo er ubetydelig. Opgaven er dermed langt vanskeligere.
Oveni har det internationale samfund, der driver dagens Kosovo som et protektorat, ikke just gjort sin opgave lettere ved at lave en stribe alvorlige fodfejl, som vanskeliggør forsoningen.
Bistanden er dårligt koordineret, kun halvdelen af den lovede hjælp er nået frem, og samtidig står den internationale politistyrke med kun 2.400 mand mod de lovede 6.000.
En af konsekvenserne er, at den serbiske minoritet ikke får den fornødne beskyttelse, hvorved det internationale samfund ikke alene forfejler sit mål og udfordrer sin egen autoritet, men også giver Jugoslaviens krigsforbrydersigtede præsident Slobodan
Milosevic et nyt kort på hånden i hans forsøg på at bevare magten. Et sted mellem 120.000 og 140.000 serbere er flygtet fra Kosovo, og så sent som i går fastslog lederen af FN's Flygtningehøjkommissariat Sadako Ogata, at situationen i Kosovo er for usikker til, at de kan vende tilbage.

Et andet problem relaterer sig til den officielt opløste, men fortsat magtfulde Kosovas Befrielseshær, UCK, og dens aflæggere.
Mens de serbiske ledere boykotter de fleste af Kosovos vigtigste fælles institutioner, har det internationale samfund nemlig lænet sig tæt op ad tidligere UCK-ledere, selv om der herfra udgår mere eller mindre direkte forbindelser til mafiøs virksomhed, afpresning og angreb mod den tilbageværende serbiske befolkning.
På den baggrund er parløbet ikke holdbart, men bør tværtimod få det internationale samfund til at bryde med den magt, som UCK og dets aflæggere har fået lov til at tiltage sig. Ellers fortabes chancen endegyldigt for at sikre et multietnisk samfund i Kosovo.
Ikke mindst NATO-landene har en forpligtelse til at vise, at det gælder alle parter i Kosovo - også det serbiske mindretal - når USA's udenrigsminister Madeleine Albright her i avisen i dag skriver, at "vi (med NATO's krig, red.) har sendt et stærkt budskab om, at etnisk udrensning ikke alene er forkert, men også virker mod hensigten - for de, der praktiserer den, vil blive isoleret og bekæmpet."
Det er freden og NATO's egen troværdighed, der står på spil. -jarl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu