Læsetid: 3 min.

Kosovo år 1/2

14. december 1999

DET ER I DISSE DAGE et halvt år siden, at den NATO-ledede internationale styrke, KFOR, rykkede ind i Kosovo, tiljublet af skarer af Kosovo-albanere, som her for første gang under den to-en-halv måned lange krig kunne føle sig fri fra serbisk undertrykkelse og turde vise sig offentligt.
Men det stod hurtigt klart, at den fysiske destruk-
tion af huse, broer, institutioner, fabrikker og infrastruktur - skønt omfattende - ville være det letteste at reparere. I takt med at Kosovo-albanerne vendte hjem til deres byer og landsbyer, indløb meldingerne om fund af massegrave. Snart efterfulgt af de første rapporter om drab, vold, brandstiftelse og trusler mod Kosovos nu sårbare mindretal, serberne, sigøjnere og andre, der i stort antal reagerede med at flygte.
Det endimensionale billede af Kosovo-albanerne, som medieindustrien havde fremavlet under krigen, fik tilføjet nye dimensioner. Myten om det lidende, men tilgivende offer, som problemløst kunne leve side om side med sin tidligere undertrykker, holdt ikke til den balkanske virkelighedstest.

GØR MAN regnestykket op efter et halvt års international indsats - med den militære styrke KFOR og FN-missionen UNMIK som hovedaktører - er resultaterne akkurat så blandede, som man kunne forvente. Største, uomtvistelige resultat er, at 810.000 af de 850.000 Kosovo-albanere, som før og under krigen blev systematisk fordrevet til hastigt oprettede flygtningelejre i udlandet, har kunnet vende hjem. Dertil kommer den halve mio. internt fordrevne. Ikke alle de skønnet 50.000 ødelagte huse i Kosovo er genopbygget, mange flygtninge er flyttet ind i nødtørftigt reparerede bygninger, andre må bo hos familie eller i telte - men der bliver sørget for alle.
544 skolebygninger er ryddet for miner og ueksploderede granater og fungerer igen efter formålet. Over 300.000 Kosovo-albanske børn kunne i efteråret vende tilbage til skolerne. For første gang i et årti får de undervisning på deres eget sprog i de offentlige skoler.
FN har langsomt (for langsomt, mener kritikere), bygget en administration op, som nu fungerer i samtlige 29 kommuner i Kosovo. FN's politistyrke har haft store begyndervanskeligheder og udgør kun godt 1.800 af de 3.155 mand, der var krævet. Første kuld af et hasteuddannet multietnisk Kosovo-politikorps er på gaden med 175 mand - heraf syv serbere. Et nyt hold er startet - med 28 serbere.

PÅ NEGATIVSIDEN dominerer den kendsgerning, at godt 100.000 serbere og andre etniske mindretal er flygtet på grund af albanske repressalier, frygten for samme - samt de håbløse fremtidsudsigter iøvrigt. Titusinder af serbere forlod allerede Kosovo under krigen, og der skønnes i dag kun at være 30.-40.000 tilbage af en ikke-albansk befolkning på 200.000 før krigen. De fleste lever i en etnisk 'ren' serbisk enklave i Kosovos nordøstlige hjørne eller i KFOR-beskyttede områder i Pristina og andre store byer. Det internationale samfunds vision om et multi-etnisk Kosovo er langt fra at være realiseret.
Den Kosovo-albanske partisanbevægelse UCK er afvæbnet, mere end 10.000 våben er indleveret. Men UCK's kamp for et selvstændigt Kosovo fortsætter, organisationen menes - skønt den selv ihærdigt benægter det - at være involveret i overgreb mod såvel serbere som mere moderate albanske grupper. Dens skygge-administration er den reelle magthaver i store dele af Kosovo.
Men ikke kun den politisk motiverede vold truer udviklingen i Kosovo. Provinsen er - med sin mangel på elementære fornødenheder, fravær af fungerende institutioner og masser af våben i omløb - blevet et El Dorado for kriminelle bander, først og fremmest fra Albanien. Og ikke kun serbere er på sigtekornet. Af de 414 mord, KFOR har registreret siden 12. juni, er 140 begået mod etniske serbere. 150 ofre er albanere og 124 tilhører kategorien 'andre' eller 'ukendt'.
Mange faktorer truer den fremtidige udvikling af Kosovo: Albansk separatisme, indbyrdes magtkampe, serbiske forsøg på at dele provinsen, lovløshed. Det internationale samfund må indse, at det ikke nytter at forcere processen. For tidligt afholdte valg eller en for tidlig beslutning om Kosovos endelige status kan være gnisten, der antænder området en gang til. Udviklingen i Kosovo afhænger - som så meget andet på Balkan - af, hvorvidt demokratiet vinder i Jugoslavien. Vi må forberede os på det lange, seje træk... on

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu