Læsetid: 3 min.

Kosovo tur/retur

14. august 1999

"Selv om UNMIK (FN's Kosovo-mission), KFOR- og NATO-landene offentligt har fordømt overgreb mod serbere og Roma (sigøjnere), er der få vidnesbyrd om en håndfast forpligtelse i forhold til et nyt og tolerant Kosovo i hvilket, serbere og sigøjnere kan leve uden diskriminering."
Human Rights Watch, august 1999
"Det er meget tidskrævende at passe på en enkelt ældre serbisk kvinde, og måske kunne man bruge den samme tid til at genhuse 20.000 Kosovo-albanere. Det er vores dilemma."
Søren Jessen-Petersen,
FN's vicehøjkommissær for flygtninge,
i Berlingske Tidende i går
Mens hundredtusinder af Kosovo-albanere er vendt tilbage til Kosovo, har tusindvis af serbere og sigøjnere taget flugten den anden vej. Gennem de seneste tre måneder skønnes 130.000 at være flygtet. Samtidig går der næppe en dag uden meldinger om overgreb mod serbere og sigøjnere, der har valgt at blive. Nogle myrdes, endnu flere udsættes for vold og chikaneres - og mange giver til sidst op og tager flugten. I hovedbyen Pristina er der nu kun 2.000 af de 20.000 serbere, der levede i byen før krigen.
Udviklingen fik i går FN's vicehøjkommissær for flygtninge, danskeren Søren Jessen-Petersen, til at sætte spørgsmålstegn ved ideen om Kosovo som et multietnisk samfund.
"FN insisterede på et multietnisk samfund, men det er tydeligt, at serberne, trods en ihærdig indsats, ikke kan få tilstrækkelig beskyttelse af NATO-styrkerne," sagde han til Berlingske Tidende.
Snarere end at være et bud på en løsning af de store problemer, er konklusionen et uklædeligt knæfald for de, der har gjort sig til talsmænd for, at stabilitet på Balkan kun kan sikres gennem "etnisk rene" samfund - fra Østslavonien og til det Bosnien, der nu er inde i en positiv udvikling.
Selv om man kan forstå utålmodigheden, er det naivt at forestille sig, at man i løbet af få måneder kan skabe en lykkelig forsoning i et Kosovo, hvor 755.000 fordrevne er vendt tilbage til vidnesbyrd om massegrave, ødelæggelser og forfærdende beretninger fra overlevende. Det kan dårligt undre, hvis det har udløst forbitrelse og - undertiden (uden at det på nogen måde skal lyde bifaldende) - trang til hævn.
Situationen er kun blevet endnu mere kompliceret af, at de internationale militære og civile organisationer i juni og juli rykkede ind i et Kosovo, der stod uden nogen form for administration eller myndighed. Det var et samfund i "teknisk anarki".
Den store misere ligger i, at dette anarki fortsat har så stort et råderum, selvom FN i sin højtidelige resolution 1244 fra 10. juni havde de store ord fremme om at "garantere den offentlige sikkerhed".
Ifølge FN-resolutionen skulle den militære KFOR-styrke være den enhed, der sikrede den offentlige ro og orden, indtil en international civil enhed kunne overtage ansvaret. I den henseende har beslutsomheden imidlertid ligget milevidt fra den, der forenede NATO-landene i deres aktion mod Jugoslavien. Antallet af serbiske flygtninge taler sit eget sprog, og uagtet KFORs indsats er volden taget til gennem de seneste få uger. I sidste uge blev mindst ni dræb i Pristina, og mange blev såret efter overfald.
Situationen er ikke blevet lettere af den træge opbygning af den internationale politistyrke, der ifølge FNs resolution skulle overtage ansvaret for ro og orden. Indtil videre består styrken kun af 662 ud af de planlagte ca. 3.100, og mange af de ankomne er endda fortsat i en introduktionsfase.
Konsekvensen kan man aflæse af den tiltagende vold og flygtningestrømmene, der kan påvirke den etniske balance på hele Balkan i lang tid fremover. Erfaringerne fra Bosnien, Hercegovina og Kroatien viste således, hvor svært det er at skabe betingelser for flygtninges tilbagevenden, når først de er flygtet i stort tal. Det skærper kravet til det internationale samfund, og ikke mindst Vesten.
Målet med NATO's militære aktion - og beslutningen om at tilsidesætte den gældende verdensorden og FN - var jo netop at standse en "etnisk rensning" i Kosovo. Det mål står ved magt - uanset det er albanere, serbere eller sigøjnere, der fordrives.
Hvordan skulle man ellers kunne forstå den humanitære intervention? -jarl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu