Læsetid: 4 min.

Kostumer på kornet

Fotografen Sisse Brimbergs øjeblikssansende bog sætter Det Kgl. Teaters malerbøtter i smuk snelysæstetik - og besjæler alt fra knapper til kulisselamper
3. januar 2006

Nytårssneen lyser blågråt ind på siderne af 2005's smukkeste teaterbog: 'Det Kongelige Teater. Magien bag scenen' af fotografen Sisse Brimberg.

Snelyset passer godt ind i National Geographic-fotografens æstetik. Det er skarpt og klart, men det er også lidt uvirkeligt. For Sisse Brimberg komponerer billeder med sin egen stringens, uanset om hun folder farvebilleder ud over to kæmpesider, eller hun lader et sort-hvid billede skrumpe ind til dagbogsstørrelse. Er der en ultraskarp fod i nederste højre hjørne, så er der garanteret også et udflydende ansigt i det øverste venstre. Hendes æstetik søger tydeligvis samme balance som instruktøren eller koreografen, der også skal udfylde den firkantede sceneåbning et sted mellem harmoni og kaos.

Ry og ritualer

Det særlige ved Sisse Brimbergs billeder er egentlig hendes evne til at besjæle døde ting, alt fra rekvisitter til redskaber. Se hendes billede af malerpenslerne, der ligger på række ved siden af duppegrej og øjenskygger - og føl det vilde, indre liv, som springer ud af disse velordnede redskaber. Oplev hendes glimt af duen, der slippes flaksende ud foran tre flasker i 'Valkyrien' - og mærk hvordan smerten kæmper med håbet. Nyd hendes foto af malerpigen, der står i sine røde overalls med meterlange pensler og hidsiggul maling og stirrer på det netop færdige bagtæppe af en søjlekolonnade med optisk bedrag - og fornem, hvordan pigen glider ind i sit eget maleri af konstrueret livsorden.

For hos Sisse Brimberg bliver menneskene oftest til symboler. Til rekvisitter for teatrets uhæmmede dyrkelse af 'aftenens forestilling'. Selv de største scenekunstnere med det mest karismatiske ry bliver ikke indfanget med deres vanlige aura, men snarere som dokumentationsbeviser på en uddøende stammes sære ritualhandlinger. Selv Githa Nørby og Jørgen Reenberg i 'Indenfor murene' bliver ikke til stjerner her - de bliver til symboler på mennesker i konflikt i det særlige samfund, der hedder Det Kgl. Teater. Hvem sagde 'Theatrical Geographic'?

Fortid og frihed

Når Sisse Brimberg har kunnet forholde sig så frit og næsten uskyldigt til både teatret og dets ærværdige fotograftradition, skyldes det antagelig, at hun de sidste 30 år har boet i USA og arbejdet for National Geographic. Først i 2004 fik hun mulighed for at besøge Det Kgl. Teater som velkommen gæst gennem et halvår, der ikke mindst bød på åbningen af Operaen.

Alligevel lurer forgængerne og gentagelsesmotiverne i hendes billeder. Flere af hendes fotografier minder om Mogens von Havens kønt-svedige bag-kulisserne-billeder fra 1950'erne, men også om Rigmor Mydtskovs klogøjede kunstnerportrætter fra 1960'erne. Hun forsøger at fange balletdansere i flugten, som fulgte hun efter John R. Johnsens grynede sanseøjeblikke fra 1970'erne, men på næste side skifter hun stil og lader sig bedåre af balletbørnene, som drømte hun om at udleve endnu en henrevet Marianne Grøndahl-vision fra 1980'erne. Og enkelte steder bliver mennesker til opløste farvestriber som på Per Morten Abrahamsens dynamik-shots fra 1990'erne.

I mine øjne er Sisse Brimbergs fotografier af kostumer hendes allerbedste. Her forener hun sin fascination af skrædderhåndværket med symbolik, nemlig med anelsen om det liv, som kostumet får i det øjeblik, det hænges på en kunstner. Se de blå tylskjoler på stribe, se de bronzefarvede kjoler ved siden af en statue, se de hvide kravekjoler i procession- For ikke at tale om billederne af de øvrige ting: malerbøtter og projektører og sågar Olafur Eliasons lysekugle set indeni.

PR og pligt

Strukturer og mønstre elsker denne Sisse tydeligvis. Og hendes mand, fotografen Cotton Coulson, har udvalgt bogens billeder blandt hendes tusinder af optagelser, netop med øje for denne systemglæde.

Men egentlig ville det have gjort bogens fokus endnu klarere, hvis det netop var 'magien bag scenen', der konsekvent var foretrukket. Hvis bogen ikke havde prøvet at dække alle teatrets kunstarter og aktiviteter, men i stedet havde fokuseret på det, som tilskueren normalt IKKE kan se. Nu tynges bogen af pligtbilleder af Holberg-statuen med udsigt til Magasin og den slags, som hverken er 'magi' eller 'bag scenen'-

Fotografierne får dog ikke lov at stå alene. Journalisten Poul Smidt har suppleret med tekster om både balletskole, malersalen, signalørjobbet og dronningens teaterglæde - letløbende, åbensindede og smidige tekster, der dog er holdt i en særegen, pr-glad genremix, der nok snarere ville egne sig til Det Kgl. Teaters hjemmeside. Desuden savner bogen noget så basalt som konsekvente billedtekster. Kun i få tilfælde står forestillingsnavne nævnt - for slet ikke at tale om kunstnernes navne - og det nødtørftige forestillingsregister er mangelfuldt og savner et tilsvarende personregister.

Eller også er det bare ikke bogens hensigt at fungere som en dokumentation af Det Kgl. Teater i 2004-05, men bare som en øjeblikssansning af danskeren, der vendte hjem til det sakrale på Kgs. Nytorv.

Det skal dog ikke hindre en varm anbefaling af Sisse Brimbergs kamerakig ind bag murene: De er både fyldt med pathos og humor - og med ærbødighed og hverdagsknoklen - i gengivelsen af det magiske liv bag scenen. Men stands op undervejs ved Sisse Brimbergs stille billeder! Her ulmer et dramatisk sind under de ubevægelige, perfekte observationer. Sandsynligvis også et tavst sind.

Hendes dialog med kostumerne er i hvert fald lige på kornet.

'Det Kongelige Teater. Magien bag scenen'. Foto: Sisse Brimberg. Tekst: Poul Smidt. Layout (smukt og storladent): Søren Ellitsgaard. Forlagsredaktion: Jesper Toft Fensvig. 232 s. kr. 299. Nyt Nordisk Forlag. ISBN 10 87-17-03763-8.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her