Læsetid: 11 min.

Kræmmerskole på kanten af kaos

24. september 2005

Kræmmerne på Handelshøjskolen i København er på dannelsesrejse. De kobler humaniora med købmandskab og laver grundforskning i tæt samspil med virkeligheden. Et mønsteruniversitet, der spiller efter de nye toner i universitetsverden om innovation og satsning, eller smarte braldrerøve, der forfladiger forskning med popprofessorater og store armbevægelser, der giver ondt i økonomien?

Gråt jakkesæt og slips. En businessman går rundt i den store aula på Handelshøjskolen i København.

På maven hænger en baby i bæresele. Og foran sig skubber han en barnevogn med blødt, krøllet babysengetøj. Datteren er til forelæsning, og forretningsmanden er moderne bedstefar.

Handelshøjskolen eller Copenhagen Business School (CBS), som den internationale skole kalder sig, er også på dannelsesrejse. På vej mod større forståelse for, at et moderne erhvervsliv kræver mere end en kræmmer-uddannelse.

De kobler filosofi, kulturel forståelse, psykologi og kommunikation med erhvervsøkonomi, opretter nye uddannelser i et - for danske læreanstalter - uhørt tempo, og konkurrerer nu med de klassiske universitets-uddannelser som f.eks. statskundskab på Københavns Universitet.

Danmarks ekspansive universitet har så store finansielle armbevægelser, at da man for nogle år siden skulle ansætte en professor i filosofi, ansatte man i stedet tre, fordi institutionen anså dem alle for at være tre fjer, man gerne ville have i hatten. Folk med innovative evner får ofte en chance på CBS. Midlerne til at skabe innovation og satsning trækker CBS i høj grad fra eksterne finansieringskilder, som de via den klassiske binding til erhvervslivet er i tæt kontakt med.

CBS vil være mestre i at koble grundforskning med praksis. Og som perler på en snor trækker de kendisser som Tør Nørretranders, Poul Nyrup, Klaus Rifbjerg, Henrik Dahl, Tøger Siedenfarden og Bjørn Lomborg, der med titel af adjungerede professorer skal signalere, at universitet og videnskab ikke længere har den evig gyldige patent på sandhed. Folk med deres ben solidt plantet i daglig praksis har en værdifuld viden, siger de på CBS, hvor man ikke ser ned på konsulenter. Og så giver udnævnelsen af en Rifbjerg presseomtale i en tid, hvor universiteterne har skærpet profileringskampen.

Men spørgsmålet er, om mønstereleven i den skole, der for tiden præger de forskningspolitiske visioner om kortere fra forskning til faktura bedriver morgendagens universitet? Eller i virkeligheden planter kimen til en forskning, der forfladiger og udvander sjælen i videnskabens søgen efter sand viden?

Lyden af de studerendes småsnak i spisepausen runger i aulaen i det moderne glas- og betonbyggeri på Solbjerg Plads på Frederiksberg, hvor CBS har sit hovedsæde. Knap 15.000 studerende er indskrevet på CBS heriblandt mange udlændinge. I år steg ansøgertallet med 20 pct. på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

På en af de store hvide vægge vises filmiske brudstykker af en hverdag i et interaktivt kunstværk. På den modsatte væg hænger en elektronisk skræm, der konstant opdaterer dagens forelæsninger og særlige begivenheder. Lokalerne ud mod hovedgangen er af glas. Her ligger karrierecentret, og i kælderen finder man fitnessrummet.

I lokale 201, Danske Bank Auditoriet, holder filosoffen Ole Thyssen forelæsning for de førsteårsstuderende på erhvervsøkonomi om Platon.

Staten ligger spredt på bordene ved siden af laptops og notesblokke. Thyssen fortæller om dengang grækerne begyndte at udfordre de religiøse forestillinger med mere principelle spørgsmål.

I pausen spørger Information to tilfældigt valgte studerende om koblingen mellem filosofi og erhvervsøkonomi overhovedet giver mening:

"Jeg har altid interesseret mig for filosofi, og jeg ser faget som en måde at få almen dannelse og nogle analytiske værktøjer. Det er de færreste økonomer, der i dag bare skal beskæftige sig med økonomi, og erhvervsøkonomien er så den arena, hvor du bruger filosofien," siger Jens-Peter Baatz Kristensen. Hans sidekammerat, Martin Nygaard er enig. Han tilføjer, at de studerende på holdet, der startede for godt to uger siden, allerede på introturen med stor entusiasme diskuterede de to fags brudflader.

"I forhold til Københavns Universitet formår CBS at forny sig, tage chancer og lave tværfaglige linjer. Samtidig har de nogle fantastiske lærerkapaciteter, der gør, at man er motiveret for at møde klokken otte om morgenen," siger Martin Nygaard.

Professor Ole Thyssen oplever, at "det filosofiske nørderi", er mindre på CBS end på de klassiske universiteter.

"Det er indlysende. De studerende har andre fag på læseplanen, og deres måde at tænke faget på er anderledes. Så hvis du som forsker lever af at få dit modspil og gode ideer fra undervisningen, så er det en mangel. Jeg får så mine ideer andre steder fra, og på CBS må man vælge. Her er praksisorientering. Det løser jeg i min forskning ved at køre to spor. F.eks. klassisk filosofi og værdiledelse," siger professoren.

Kræmmerskolens kobling til erhvervslivet er heller ikke noget, som skræmmer professor Per Øhrgaard, der for en periode har forladt Københavns Universitet for at lede CBS' Center for Europæiske Kulturstudier.

"Det, jeg og andre er her for, er jo en slags dannelsesprojekt. Jo mere samfundet ser ud til at definere sig efter erhvervslivets normer, desto mere vigtigt er det, at erhvervslivets normer ikke er for snævre. F.eks. bliver det med globaliseringen mere og mere væsentligt at have kulturforståelse, dvs. at virksomheder i dag skal have nogle bredere kompetencer. Det har CBS forstået," siger Per Øhrgaard.

Mange forskere på CBS er skeptiske over for institutionens flittige forsøg på at bryde gennem mediemuren ved brug af events og udnævnelse af adjungerede professorer. Men samtidig mener de, at det er med til at skabe dynamik, og koster desuden ikke CBS en krone.

Professor Anker Brink Lund fra CBS' nye International Center for Business and Politics, har været ansat ved tre andre højere læreanstalter i Danmark, og han mener, at CBS er det sted, hvor forskningen tages mest alvorligt.

"Det er det første sted, jeg har været, hvor man i det store hele gør det, man siger, man burde gøre. Andre højere læreanstalter taler om, at man skal være internationale, levere forskningsbaseret undervisning osv. Men når det kommer til stykket, så er det undervisningen, der tæller. Undervisningen æder ressourcerne og definerer hele tiden prioriteringen. Det gør, at man agerer på uigennemskuelige markedsvilkår, og det flytter i virkeligheden universitets sjæl," siger Anker Brink Lund, og giver et eksempel fra sit tidligere ansættelsessted, journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, hvor han som leder valgte at skære optaget ned fra 125 til 75, hvilket kostede halvanden forskerstilling.

"Det betød så også, at man dermed fjernede en væsentlig årsag til, at journalistuddannelsen blev placeret på et universitet. Nemlig at den skulle være forskningsbaseret. CBS derimod nøjes ikke med at varetage undervisningen, men siger også, at for være et moderne universitetet, så er der forskningsområder, vi må satse mere på, end der er begrundet i ren studentertilgang. Det er meget udansk, fordi det betyder, at nogle render hurtigere og får privilegier," siger Anker Brink Lund.

I de senere år er CBS med sit nye fagudbud blevet en konkurrent til de klassiske universiteter som København og Aarhus Universitet. Dog ikke så meget, at det snit, der kræves for at komme ind på statskundskab på Københavns Universitet (KU) er faldet, påpeger professor Jens Hoff fra KU. Hoff har tidligere været leder af COS - et center oprettet i samarbejde mellem bl.a. KU og CBS. Centret var fysisk placeret på Handelshøjskolen.

Hoffs vurdering af forskningskvaliteten på CBS er, at den til tider kan blive for "letkøb og popsmart".

"Jeg synes, det kan halte med den forskningsmæssige fundering. Man har ikke en solid forskningstradition. Inden for mit felt, politologien, betyder det, at der mangler folk, som kan deres politiske teori og tradition og har ballast til at diskutere ting som magt og demokrati på højt niveau. Derfor kan CBS' forskning blive lidt for popsmart og mindre tung videnskabeligt set," siger Jens Hoff.

CBS åbner nye centre ved at tiltrække forskere, der både er kendt for at brænde igennem mediemuren og med en skrap forsk-ningsmæssig profil. Jens Hoff mener, det kan vise sig at være en usikker strategi.

"CBS finder en interessant niche, og så køber de nogle kapaciteter ind, f.eks. en professor Ove K. Pedersen fra KU, og skaber nogle centre. Tiden vil vise, om det er en succesfuld strategi i forhold til at opbygge en forskningstradition. Hvis det betyder, at forskerne er ansat et par år og er væk igen, så får man ikke bygget en tradition op. Det kan blive for overfladisk, fordi der er for meget gennemstrømning, og risikoen er, at man ikke kan forankre forskningen og opbygge et studie, hvor nogle af de bedste kommer ind og er med til at nyudvikle faget som ph. d.-studerende. Det kræver et lang sejt træk," siger Jens Hoff, der mener, at det endnu er for tidligt at sige, hvorvidt de mange nye uddannelser, CBS har oprettet, kan manifestere sig som nye forskningsområder og uddannelser.

Gevinsten ved de tværfaglige forskningssatsninger har Jens Hoff svært ved at se.

"Set ude fra sidder der nogle enkeltforskere på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF), som er produktive, har ideer og gennemslagskraft i offentligheden. Men det med at etablere et nyt forskningsfelt, som består og går på tværs, det synes jeg ikke, de har formået. Dialogen mellem øerne af filosoffer og politologer er for mig at se ikke lykkedes. Om tværfaglighed er godt eller ej kommer jo an på, om det betyder, at der tages nye samfundsmæssigt relevante problemstillinger op eller ej. Og om tværfagligheden kan formodes at give nogle nye bud på løsninger eller ej. Hvis det første er tilfældet er tværfaglighed godt. Ellers er det unødvendigt," siger han.

Samtidig erkender Jens Hoff, at KU har været for "langsomme og traditionsbundne": "Universitetsbureaukratiet har været en hæmsko for udvikling. Der er for meget supertanker over KU, og det er svært at sætte ting i gang. Men jeg synes, vi ved at komme op i omdrejninger, bl.a. ved at opbygge nye tværfaglige felter. Eksempelvis har statskundskab ansøgninger om fire nye overbygningsuddannelser liggende hos Videnskabsministeriet. Det skyldes selvfølgelig også den konkurrence, vi oplever fra CBS."

Professor Niels Åkerstrøm fra LPF er helt på det rene med, at instituttet ikke har noget forskningstradition at varetage.

"Men der kan man spørge: bør der ikke også være en institution, der er uforpligtede på en tradition og ikke behøver at være loyale over for den. Det vi ser for øjeblikket er en differentiering, hvor nogle vedligeholder tradition og andre går på kryds og tværs af discipliner," siger han.

Samme holdning har dekan ved det sproglige fakultet og tidligere studieleder på LPF, Søren Barlebo Rasmussen.

"Det er ikke godt, hvis dynamik og innovation ikke afvejes med konsolidering og traditionsbinding. Men hvis alternativet er, at vi ikke skal være innovative men i stedet ligne de traditionelle universitetsmiljøer, vil jeg hellere have mere innovation," siger Søren Barlebo, der samtidig erkender, at CBS' vision om at være dem, der er gode til at koble teori med praksis kan føre til overfladiskhed.

"De studerende skal både lære teorien, og hvad den kan bruges til i praksis. Det gør måske, at fordybelsen har sværere kår hos os end hos de traditionelle universiteter. En universitetsuddannelse er også at kunne fordybe sig. Men igen synes jeg, alternativet er værre."

CBS' tætte kontakt til aftagerne af deres forskning - hvilket i dag ikke kun indbefatter det private erhvervsliv, men organisationer i det hele taget, både offentlige og frivillige - giver en række problemer både etisk, økonomisk og forskningsmæssigt. Det er Søren Barlebo Rasmussen ikke bleg for at indrømme.

Han henviser bl.a. til, at amerikanske universiteter, som er gået meget langt med den type samarbejde, nu er ved at slå bakgear.

"Selvfølgelig skal vi samarbejde med erhvervslivet. Men vi må ikke lukke øjne for de problemer, det giver. Kontakten skal skaffe finansieringskiler og innovation, men det skal også være sådan, at det offentlige ikke betaler for erhvervslivets udvikling; at de studerende ikke bliver brugt som billig arbejdskraft, samt at forskernes neutralitet ikke lider skade. Nogle steder er man begyndt at tale om social responsibility, og den tankegang vil vi gerne have ind her på CBS," siger Søren Barlebo Rasmussen.

Ifølge dekanen bliver de forskerstuderende, ph.d.'erne og adjunkterne, derfor introduceret for problemstillingerne under deres træningsforløb. Desiden udformer CBS som andre universiteter standardkontrakter med erhvervslivet bl.a. om offentliggørelse af data.

Ledelsesstilen på CBS afspejler ifølge Ole Thyssen arven fra det private erhvervsliv. Ledelse skal være ledelse. Den samme vision har regeringen haft med den nye universitetslov, der indførte bestyrelser med eksternt flertal og ansatte leder på landets højere læreanstalter. Bestyrelser som skulle have den ledelsesmæssige kraft til at foretage forskningsmæssige prioriteringer.

Ole Thyssen mener, at den største forskel mellem CBS og KU er, at KU er så regelstyret, så det næsten er umuligt at lave undtagelser.

"Ledelse har i lang tid været det samme som administration på KU. På CBS skal ledelse ikke nødvendigvis komme alle til gode. Der må gerne belønnes og gøres forskel. Det er en form for oplyst enevælde, der med rektor Finn Junge-Jensen betyder, at folk via hans særlige rektorpulje får lov at afprøve deres ideer. CBS' vision bringer Handelshøjskolen på kanten af kaos, men det er der, hvor man lærer noget," siger han.

"Den nye universitetslov kopierer erhvervslivets kultur. Men det bliver interessant at se, hvorvidt KU's rektor Linda Nielsen (hvis hun bliver 'genansat', red.) kan gå fra at være administrator til at være leder."

For nylig er det kommet frem i Berlingske Tidende, at CBS' ekspansionsiver og innovationslyst tilsyneladende har en bagside i form at et underskud på omkring 29 mi0. kr. i 2204 Til avisen forklarede rektor Finn Junge-Jensen underskuddet med, at man dels havde budgetteret med større optag end man havde fået, dels at man har budgetteret med med-finansering, "før man helt var klar over, hvor mange penge, der var til rådighed."

Anker Brink Lund peger på, at den økonomiske situation hænger sammen med svagheden ved at arbejde med strategisk ledelse i et budgetstyret system.

"Det betyder, at budgettet hvert eneste år helst skal gå lige op med finanslovsbevillingerne. Samtidig er man afhængige af, hvor studenterne går hen. I Danmark har universiteterne ikke mulighed for at agere ekspansivt på et marked, fordi lighedstanken om, at alle skal have det lige dårligt, står i vejen. Man bliver ikke belønnet for at gå nye veje, man bliver tværtimod straffet, som CBS bliver det nu. Det værste, der kan ske er, at universiteterne bliver bange for deres egne skygger og ikke får høstet gevinsten af de frø, de trods forskningspolitisk hykleri, har fået sået," lyder Anker Brink Lunds vurdering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her