Læsetid: 3 min.

Kræv folkeafstemning

8. august 2003

NEJ, DENNE leder handler ikke om EU. Den handler om natur og miljø. Her har VK-regeringen hårdnakket vist sin vilje til at være den værste, landet har haft: Miljøministeriet er skåret til plukfisk; Naturrådet nedlagt; Bjørn Lomborg indsat som statsministeriel hofnar; beskyttelsen af landzonen gennemhullet. Og nye påhit er varslet:
*I juni jublede miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) over et forslag om at svække lovbeskyttelsen af de
kystnære områder. Der skal proppes flere villaer og sommerhuse ind.
*I juli rumlede Venstre med en lovændring, der fratager Danmarks Naturfredningsforening dens ret til at rejse sager om naturfredning – eller gør retten illusorisk ved at forlange, at stat, amt eller kommune på forhånd erklærer sig enig i fredningen.
*Og nu er det kommet frem, at regeringen sysler med at afskaffe eller lamme Naturklagenævnet, der er den uafhængige øverste myndighed for fredning og landskabsbeskyttelse.

ATTENTATERNE på miljøet blev i tirsdags opremset i en kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten af tidligere miljø- og energiminister Svend Auken (S). Han sluttede med denne appel:
»Jeg vil opfordre ordførerne for oppositionspartierne til at sætte sig sammen med naturorganisationerne og lægge en strategi for krigen mod VKO-partiernes
natur- og miljøpolitik.«
Altså en slags folkefront til naturens bevarelse. Miljøorganisationerne erklærede sig uvillige til at lade sig spænde for en bestemt partikonstellation. Men Auken og hans parti kan mobilisere dem ved at omsætte retorikken til handling: Nemlig ved allerede nu at bebude, at partiet vil kræve folkeafstemning, hvis regeringen kommer med lovforslag om flere svækkelser af natur- og miljøbeskyttelsen.
Der skal 60 folketingsmedlemmer til at udløse en folkeafstemning. S har selv de 52. De Radikale har ni, SF 12, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti hver fire.
Man skal ikke rutte med folkeafstemninger. De er et stort apparat. Men natur- og miljøbeskyttelsen er en folkelig sag, der handler om forskellige opfattelser af menneskers ansvar for deres omgivelser.

DET FORTJENER en prøvelse, om regeringen her er på skæv kurs i forhold til befolkningen. At dømme efter det faste mønster i meningsmålinger er den. Langt ind i borgerlige rækker er der ubehag ved Hans Chr. Schmidts sortsnakkende miks af vandalisme og ligegyldighed. På Christiansborg skammer De Konservative sig i stilhed.
Forløbet omkring angrebet på Naturklagenævnet har i sin sørgelighed også underholdningsværdi. I sin kronik skrev Auken:
»Den største katastrofe er fjernelsen af Naturklagenævnet. Denne uafhængige instans med repræsentation fra alle partier plus to højesteretsdommere og en kyndig, uafhængig formand, der som øverste fredningsinstans har vogtet over dansk natur i mere end 80 år, skal nu afløses af et system med et frit kommunalt skøn på naturområdet!«
Auken fortsatte: »Karakteristisk nok har overvejelserne fundet sted i dybeste dølgsmål mellem ministerier og kommuner uden inddragelse af naturorganisationer og uafhængige sagkyndige.«
V-formanden for Folketingets miljøudvalg, Eyvind Vesselbo, fløj ud med dementi og personangreb:
»Jeg kender ikke noget til planerne om at nedlægge Naturklagenævnet, og det er typisk Svend Auken at løbe med noget, der ikke engang er en halv vind.«
Ups! Det viste sig, at nedlæggelsen af Naturklagenævnet var et forslag fra en kommunal og statslig embedsmandsgruppe under Finansministeriet. Selveste minister Thor Pedersen har udsendt en pressemeddelelse, hvori han erklærer: »Jeg er enig i anbefalingerne (...) Regeringen vil derfor følge op, bl.a. gennem lovforslag i den kommende folketingssamling.«
Hvornår udsendte Pedersen den pressemeddelelse? Allerede den 28. maj! Men udvalgets forslag var gengivet så dunkelt, at ingen i omverdenen – andre altså end Svend Auken – havde tænkt over, hvad det betød. Der stod blot: »Klagesystemet på miljøområdet skal forenkles.«

NYT SLØRINGSFORSØG: I går erklærede minister Schmidt til Ritzau, at han da sandelig vil beholde Naturklagenævnet, højst lidt sammenlægning med Miljøklagenævnet. Schmidt fortier, at den finansministerielle rapport går ud på, at indskrænke nævnenes opgaver til »retlige spørgsmål«, dvs. kun formalia. Selve afgørelsens indhold – skal naturen beskyttes eller ej? – overlades til kommunerne. Derved er dansk natur afhændet til højstbydende.
At klager er begrænset til »retlige spørgsmål« gælder i dag i planlægningsloven, hvor klagende borgere får en lang tur i procedurer og en endnu længere næse. At føre det narrespil over til natur- og miljøbeskyttelsen får så vidtrækkende følger, at folket bør spørges forinden.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her