Læsetid: 2 min.

Krav om politik for etnisk ligestilling på sygehuse

Krav i Folketinget om, at sygehuse gennemfører politik for etnisk ligestilling. Enhedslisten kræver handling af integrationsministeren, de konservative af regionspolitikerne
13. juli 2006

Det står sløjt til med etnisk ligestilling på landets sygehuse, mener et netværk af sygeplejersker med indvandrerbaggrund. Ni ud af landets 15 største hospitaler har ikke gennemført en politik for etnisk ligestilling og diskriminationsbekæmpelse på de enkelte afdelinger. Også selv om det enkelte amt i flere tilfælde har vedtagelser om en ligestillingspolitik.

Det fremfører Mangfoldighedsnetværket, der består af et halvt hundrede sygeplejersker med indvandrerbaggrund fra hele landet.

Enhedslisten vil i Folketinget kræve handling af integrationsminister Rikke Hvilshøj (V).

De konservative siger, at lokalpolitikere med ansvar for sygehuse og sygehusenes ledelse bør sørge bedre for, at der ikke sker diskrimination. Initiativtageren til netværket, sygeplejerske og folketingskandidat for SF Öslem Cekic, siger, at hun har fået positive meldinger, også fra de fleste af Folketingets øvrige partier til krav om en indsats.

"Det er meget få af netværkets medlemmer, der ikke har haft problemer på deres arbejde," siger Öslem Cekic.

Mangfoldighedsnetværket ønsker, at hver enkelt sygehusafdeling diskuterer igennem og afgør, hvad diskrimination er, og hvor grænsen går.

Netværket vil også have gennemført faste procedurer for, hvordan klager over etnisk diskrimination behandles.

Det ønsker også en ansættelsespolitik med det mål, at der ansættes lige så stor en andel med indvandrerbaggrund på sygehusene, som indvandrerne udgør af befolkningen.

Også Enhedslisten vil have, at regeringen sørger for, at der ansættes lige så stor en andel indvandrere, som de udgør af befolkningen - og for hele den offentlige sektors vedkommende.

Ligeså er partiet med på tanken om, at offentlige arbejdspladser får en særskilt procedure for behandling af klager over etnisk diskrimination, siger arbejdsmarkedsordfører Jørgen Arbo-Bæhr.

Enhedslisten tror dog ikke på netværkets ide om, at folk med anden etnisk baggrund skal foretrækkes, når de har lige kvalifikationer med en etnisk dansker.

"Det lyder godt, men vil være svært at gennemføre i praksis. Der vil altid komme personlige vurderinger ind, når man skal afgøre, om kvalifikationerne er lige," siger Jørgen Arbo-Bæhr.

De Konservative er enige i målet om, at faglighed og ikke etnisk oprindelse skal være i fokus for, hvordan folk behandles på deres arbejdsplads, siger arbejdsmarkedsordfører Jakob Axel Nielsen. Partiet afviser dog at vedtage nye regler i Folketinget ud over det eksisterende forbud mod at diskriminere køn, religion og etnisk oprindelse, siger han.

De konservative vil heller ikke være med til noget, der ligner kvoteordninger.

"Det her er et ledelsesspørgsmål. Hvis nogen diskrimineres, må ledelsen være hurtig på aftrækkeren," siger han.

Jakob Axel Nielsen siger, at samfundet ikke har råd, hverken menneskeligt eller økonomisk til at diskriminere folk, og at sygehusledelserne bør sørge bedre for, at medarbejderne på de offentlige arbejdspladser lærer hinanden at kende, for eksempel ved at arrangere familieudflugter.

"Det er noget, for eksempel politifolk efterlyser. De er meget afhængige af hinanden, men kender ikke hinandens familier. Jeg ved, det lyder naivt, at jeg vil have sendt folk til Fårup Sommerland. Men det noget, der mangler," siger Jakob Axel Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu