Læsetid: 2 min.

Kreativ bogføring

I den proklamerede kulturkamp havde en række borgerlige kommentatorer set sig sure på Encyklopædien, som man mente med sit udspring i Gyldendal mere eller mindre bevidst havde fordrejet visse faktuelle sandheder om især venstreradikalismen og kommunismen. Især var der utilfredshed med, at der under opslaget om kommunismen ikke var nogen beskrivelse af ideologiens menneskelige uhyrligheder. Den var udelukkende faktuelt og ideologisk beskrevet. Det måtte rettes, og det er det så blevet i den nye netudgave af Encyklopædien. Nu jubler de borgerlige; de har sejret og med dem den historiske objektivitet, mener de.
12. februar 2007

Det var under stor højtidelighed, da første bind af Gyldendals Den Store Danske Encyklopædi udkom i 1994. Det store leksikonværk var en ny samlet hukommelse for danskerne til den nette sum af 21.500 pr. sæt. Som den store neutrale, faktuelle og objektive fremstilling af, hvordan det egentlig var, kunne den hentes ud af bogreolen, når der opstod tvivl om alt fra jordbundsforholdene på Møn til dramaet omkring Cuba-krisen.

Det gik alt sammen vældig godt. Samlesættene blev høvlet ud af det store forlag med retning mod de danske hjem (som havde råd), indtil det sidste bind kom på gaden i 2001. Men samme år fik landet ny regering, og så var Fanden løs i Laksegade.

Nu er det ikke sådan, at de umenneskeligheder, som er udført i kommunismen navn, ikke er omtalt i den første udgave. Men vil man vide noget om tvangsforflyttelser, fordrivelser, arbejdslejre og millioner af dødsfald, må man slå op under de enkelte lande, som praktiserede kommunisme. For eksempel Sovjetunionen. Det var ikke godt nok for kritikerne, der ønskede at markere en lige linje fra Karl Marx' studerekammer til Gulag. Det er sket nu, og freden kan atter lægge sig over Encyklopædien.

Der er absolut ingen grund til at forherlige kommunismen eller undertrykke dens historiske forbrydelser. Men at hævde, at man ved at rette op på de fejl, der uden tvivl har været i den første udgave, har opnået en "samfundsmæssig erkendelsesgevinst", som Bent Blüdnikow udtrykte det i lørdagens Information, er en tilsnigelse. Snarere er der tale om, at en venstredrejet relativisme nu har veget pladsen for en borgerlig relativisme. Fejl skal naturligvis rettes, hvis det er det, der er tale om. Men den historiske objektivitet findes ikke. Værker påvirkes af den tid, de bliver til i, og der vil i den forstand altid være tale om en vis form for kreativ bogføring - et begreb, der for øvrigt ikke blev nævnt, da historikeren Bent Jensen skrev sit opslag i Encyklopædien om Anders Fogh Rasmussen, selv om det netop var det, der fældede ham som økonomiminister i 1992. Den udeladelse har de borgerlige kritikere ikke gidet opholde sig ved.

De har i stedet ønsket at få deres syn på historien lagt ned over Encyklopædien. Det er nu i højere grad lykkedes og vil være det, der tegner linjen, indtil de historiske vinde blæser i en anden retning, og retteblækket atter skal findes frem. Det er i det lys, nuværende og kommende generationer må læse det store 'neutrale' og 'faktuelle' opslagsværk. Men man kan spørge, om det er rimeligt, at befolkningen skal skifte hukommelse i takt med skiftende politiske flertal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her