Læsetid: 5 min.

Kreativitet skal ind med skolemælken

Mange taler om den, men få gør noget ved den: Kreativiteten. Idérigdommen. Innovationsevnen. Det, vi skal leve af, fordi det er det eneste, kineserne og inderne ikke kan slå os i
10. januar 2007

"Gode ideer kommer af overskud. Ellers ville Silicon Valley ligge i Etiopien og ikke i Californien," siger kreativitetseksperten Ivar Moltke.

Og derfor giver vores velfærdssamfund en unik ramme for netop kreativitet. Men det er som bekendt risikofyldt at hvile på laurbærrene.

For at bevare den EU-førsteplads i konkurrenceevne, som World Economic Forum netop har tildelt Danmark, bør vi allerede nu tænke fremad og sikre Danmarks evne til at udklække verdens bedste kreative hoveder.

Det kan ske ved at sætte kreativitet på skoleskemaet allerede i 1. klasse på lige fod med dansk og matematik. Kreativitet bliver en ligeså vigtig faglig egenskab som de to traditionelt basale skolefag.

At faget kreativitet kommer på skoleskemaet, betyder naturligvis ikke, at alle skal være levebrødskreative og leve af deres ideer. Men det betyder, at alle vil få større indsigt i ideudvikling og lære at respektere det. Præcis som med matematikken. Vi bliver ikke alle matematikere, fordi vi har haft faget. Men vi har fået respekt for det og beundrer på hver vores måde typer som Holger Bech Nielsen.

Men tilbage til selve faget kreativitet og nogle, ja, ideer til, hvad det skal indeholde:

En af de bedste kilder til gode ideer er frustrationer eller problemer. Noget, der irriterer os som mennesker. Det har affødt Vestas, hvor frustrationen var forurenende energiproduktion. Der er Nokia, hvor frustrationen var uoverskuelige mobiltelefon-menuer (der sikkert var lavet af ingeniører, som Helge Sander mener er kilden til et kreativt Danmark!). Et sidste eksempel herhjemme fra er Lego (leg godt), hvor frustrationen var mangel på god leg. Problemer avler løsninger og vil gøre det i endnu større omfang, hvis vi underviser vores børn i det.

En af de største forhindringer for kreativitet er menneskers hæmninger og manglende lyst til at sige det, de tænker. Inden for kreativitet er ordet frit. I hvert fald i kreativitetens første faser, som beskrevet i Edward de Bonos Six Thinking Hats.

Man starter ret anarkistisk og smider alt på bordet. I løbet af seks faser snører man sækken til og lader de ideer overleve, der bedst kan løse den stillede opgave.

Illustration

Alle ideer starter som små babyer, der kræver enorm meget pleje, stimulans og omsorg. Det er afgørende at kunne forklare og visualisere sine ideer. Illustration bør derfor også være et pensum i faget kreativitet.

"Kan du se ideen for dig?," spørges der tit, når man arbejder med kreativitet.

Det kan man ikke altid og i de tilfælde er det afgørende, at man kan visualisere sin idé. Eller lave en prototype af den i sløjd, der så samtidig kan afløse de sædvanlige spækbrætter, bordskånere og rullepølsepressere (selvom det vist primært er et nordjysk fænomen).

Frustrationer, fritænkning og illustration er altså hovedpillerne i god kreativitet og bør også være det i faget. Hvordan fagets reelle pensum skal sættes sammen, hvem der skal undervise og hvor mange timer om ugen er naturligvis en sag for Undervisnings- og Videnskabsministeriet. For at give faget det rette indhold, kræver det dog, at ministerierne tager følgende personer med på råd: Ivar Moltke, arkitekt og kreativitetsekspert. Dorthe Nielsen, forfatter til Idébogen og Inspired, tidligere kreativ direktør i London og underviser på Grafisk Højskole. Mads Rørstrøm, levebrødskreativ og indehaver af innovationsvirksomheden Ideapower. Mette Høst, Artist in Residence på Niels Bohr Instituttet. Og os selv, sagde hundene.

Mere musik

Grundlaget for nytænkningen af folkeskolens kreativitetsfag kan endvidere finde stor inspiration hos den australske professor, Anne Bamford, der har skrevet om de 'musiske fags' trængte vilkår i den danske folkeskole.

Anne Bamford mener, at man i Danmark fortrinsvis bruger de musiske fag som en pause, og hun understreger, at eleverne kan blive bedre til især dansk, men også matematik, ved at få deres kunstneriske evner styrket. Faktisk fremhæver hun, at de danske elevers middelmådige score i Pisa-undersøgelsen nok skyldes det manglende udbud inden for kunstfag i folkeskolen. Især for de ældste årgange.

Undervisningskvaliteten i de musiske fag er meget vigtig, siger Anne Bamford. Og i Danmark er kvaliteten meget svingende, fordi der mangler faguddannede lærere i de kunstneriske fag, og fordi lærerne mangler efteruddannelse. Der er simpelt hen alt for lidt fokus på de praktisk-musiske fag i Danmark. Og hun ser det især som et problem, at al undervisning i de musiske fag stopper, når børnene fylder 12 år. Det betyder, at de ikke får udviklet deres evne til kritisk sans, som de kunstneriske fag styrker (læs mere i Folkeskolen nr. 50-52, 15. december 2006, s. 19).

Anne Bamford har lavet 12 anbefalinger, som undervisningsminister Bertel Haarder har lovet hende en plan for opfølgning på. Anbefalingerne drejer sig om efter- og videreuddannelse af lærerne samt en sikring af, at også de ældste elever får lektioner i de musiske fag. I forbindelse med anbefalingerne sagde Bertel Haarder:

"Når jeg taler om faglighed, mener jeg også billedkunst, musik og drama. Der skal være høj faglighed i de fag såvel som i de andre fag. Ellers tipper skolen." (Folkeskolen nr. 50-52, 15. december 2006, s. 19).

To sider af samme sag

Det er ikke kun Bertel Haarder, der skelner mellem kreativitet og høj faglighed. I Politiken den 25. november 2006 refererer Ritzaus Bureau Anders Fogh Rasmussen:

"Fogh ønsker sig børn med initiativ. Danske skolebørn skal fortsat udvikle den kreative og selvstændige side, så de kan få gode ideer, så Danmark kan klare sig i den globale konkurrence. Det understregede statsminister Anders Fogh Rasmussen i går efter besøg på højteknologiske virksomheder i Sydkorea og Japan. Samtidig holdt han fast i, at den faglige standard i matematik og naturvidenskab skal blive bedre i Danmark. 'Vi skal opdrage børnene til selvstændighed og initiativ. Men det må ikke være på bekostning af det faglige', sagde statsministeren."

Som det fremgår, mener flere af regeringens topministre, at kreativitet er noget helt andet end faglighed og ikke to sider af samme sag. Og at det ikke blot er gammelt tankegods, beviste Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale:

"Skolen skal have høj kvalitet, hvor børnene lærer både det faglige og det kreative," sagde statsministeren.

Før man gør sig forhåbninger om, at kreativitet bliver et reelt råstof for Danmark, bør Bertel Haarder, Anders Fogh Rasmussen (og Helge Sander) læse (og forstå) førnævnte Six Thinking Hats. Der vil de nemlig tillære sig den afgørende forudsætning, at ideer sagtens kan være bæredygtige, selvom de ikke er ens egne eller lever op til ens egne dogmer (læs: partiprogram).

Men tilbage til virkeligheden. Er det ikke spild af tid at sidde og skrive en lang kommentar og tro, at man kan ændre noget som helst? Lad os svare på det med et citat fra en af historiens stærkeste reklamefilm, der i øvrigt ærer mindet om den mand, hvis fødselsdag vi fejrede juleaften:

"The people who are crazy enough to think they can change the world. Are the ones who do."

Filmen kan ses på www.the-human-race.com/movies/think_different.mov.

Lea Mühlenberg Sjøholm er lærer og bachelor (Innovativ kreativitet).

Joachim Nielsen er levebrødskreativ og HD(A)

Kronikken i morgen:Fem år med Guantanamo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu