Læsetid: 3 min.

Min krig

Netop som den amerikanske hær har taget et fast greb om de bloggende, youtubende soldater, blev blog-bogen My war belønnet med årets Blooker-pris. På dansk introduceres genren i dag i - skal vi sige - knap så alvorstunge gevandter...
16. maj 2007

Som så mange andre mænd i sin generation, havde Colby Buzell ikke arbejde. Han boede hjemme hos sine forældre. Han fordrev tiden i skateboard-parken og med at drikke så meget som det var menneskeligt muligt. Sådan introduceres forfatteren til My War: Killing Time in Iraq på bogens bagside - på en gang uprætentiøst og alligevel iført den salgbare autenticitet, som giver både litterær og politisk autoritet. Som sin far vendte Colby Buzell ryggen til forstæderne, meldte sig til hæren og blev udstationeret i Mosul i det nordlige Irak.

I mandags fik han Blooker-prisen - ordet er en sammenskrivning af blog og book. My war... blev til som en anonym soldats blog fra Irak. En af den slags blogs, der har forstyrret hærens kommunikation så voldsomt, at den nu gør en stor indsats for at stoppe den uautoriserede støj.

Ifølge Reuters er den amerikanske hær netop begyndt at blokere Youtube, MySpace og lignende sites fra sine computere i Irak og Afghanistan. De hævder, at de mange amatørvideoer afslører detaljer om hærenes operationer og baser, som ikke kommer fjenden ved, og - kunne man tilføje - heller ikke kommer den amerikanske offentlighed ved: Ret beset var det jo den slags privatoptagelser, der afslørede mishandlingerne i Abu Ghraib. Hæren har til gengæld oprettet sin egen kanal på YouTube. Her forsøger den at fremstille lignende privatoptagelser, som dog ikke er mere brugergenereret, end at videoerne har passeret hærens censorer.

Drenge forstæderne

"Knægte fra forstæderne melder sig ikke rigtigt til militæret. I det mindste ikke der hvor jeg kommer fra," begynder My war.

"Efter highschool gør du en af to ting: enten får du en uddannelse på et af de kendte universiteter, eller også bor du hos dine forældre, ryger pot og får dig et lortejob i telemarketing. De eneste fyre, jeg kender, som har meldt til militæret, er dem, hvis fædre selv har været i hæren."

Blooker-priser uddeles af Lulu.com - et site, der er for blooks, hvad Youtube er for video: her behøver forfattere in spe ikke at være håbefulde. Ingen redaktører og ingen kulturel elite stiller sig i vejen for deres udgivelser. Send teksten og vælg en pris. Og så alligevel: blooker-prisen er netop et forsøg på at få den officielle anerkendelse, som sitet er skabt i modsætning til.

Den britiske journalist Nick Cohen sad i juryen - og som han skrev i en kommentar i sidste uge i The Observer: "Sikkert fordi de ikke kunne finde andre". Cohen er ikke internet-evangelist. Han er ikke stor tilhænger af brugergenereret indhold og har ikke meget tillid til det uredigerede som udfordring af 'eliten'. Tværtimod, skriver han i The Observer, "forholder dette angiveligt radikalt nye fremtidsmedie sig lige så parasitisk til de traditionelle forlag

som de politiske bloggere til de traditio-nelle aviser.

"Og så alligevel..." fortsætter han:

"Begravet under det frygtelige og det afledte gemte sig en usleben diamant: My war."

Cohen er ikke ene om den vurdering - kort før sin død sendte Kurt Vonnegut et fanbrev til Buzell. På bagsiden af bogen er Vonnegut citeret: "My war er intet mindre end sjælen for et ekstremt interessant menneske, der er gået i krig i Irak på vores vegne."

Bogen kunne ikke være blevet til som andet end blog - det er Cohen og Vonnegut enige om. Hvis Buzell havde skrevet de samme tekster i en privat dagbog og efterfølgende udgivet dem, ville de ikke have været skrevet med samme autoritet. Buzell, mener de, blev båret frem af interessen og læserne og af at være i opposition til hærens officielle udlægninger. Så Cohen konkludere: det er godt at se, at forfattere kan bryde igennem fra blogs til mainstream. "Men," slutter han, "gud hjælpe mig, det er for få af dem, alt for få: bittesmå øer af talent i et brølende, frådende hav."

Som et eksempel på sidstnævnte kan man pege på den første egentlige blogroman herhjemme, som udkom i går på Politikens forlag: Urban-bloggeren Spacemermaids forsøg på at være Nynne med 1001 tårs tøsetanker. Men den er der altså ikke grund til at bruge flere linier på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her