Læsetid: 3 min.

Krig med få vindere

21. oktober 2000

DANSKERNE går i biografen 2,1 gang om året. Det betyder ikke, at vi ser to film og så – under den tredje – pludselig rejser os og forlader biografsalen efter at have set indledningen. Der er tale om et gennemsnit, for mange går slet ikke i biografen trods Ole Michelsens gentagne opfordringer i tv-programmet Bogart: Film skal ses i biografen. Men det skal de dælendulme komme til, hvis det står til de nye biografinitiativtagere, hvis optimisme p.t. flyver tårnhøjt trods al snak om hjemmevideoer, DVD og pay-per-view. Og alle vi, der kun går i biffen de reglementerede 2,1 gang, skal anspores til at komme noget mere. F.eks. 4,3 gange.
Med åbningen af CinemaxX med 3.200 sæder på det gamle fisketorv og den snarlige åbning af Empire Bio med 650 sæder på Nørrebro er der kun lige taget hul på den forventede, blodige biografkrig i Københavnsområdet. I provinsen er den allerede i gang. Det gælder i første omgang Odense, men siden følger showdowns i Aalborg og Århus, hvor aktørerne fra Nordisk Film og CinemaxX står i direkte konfrontation.
I Københavns-området er situationen mere sammensat. Her er flere kapitalstærke aktører på banen, og der rasles med mere eller mindre fremskredne planer for Ørestad, Høje-Taastrup, Frederiksberg og Østerbro samt forskellige ombygninger og sammenlægninger i den indre by.
Ingen tror for alvor, at der initieres så mange nye biografgængere og forøgede besøg, at alle biografer vil kunne overleve, hvorfor spændingen på direktørkontorerne hurtigt kan blive lige så stor som på lærrederne – med en let omskrivning af det, man lidt mere spidst med mellemrum har sagt om Det Kgl.
Teater: At dramaet bag kulisserne var større end på scenen.

DENNE revolutionerende ændring af biograflandskabet i retning af store centre giver naturligvis anledning til mangeartede bekymringer i branchen. Fisketorvet har allerede snuppet en hel del af efterårsbørnene, og fra mindre biografer på Fyn meldes om fald i besøgstallene som følge af konkurrencen fra mastodonterne i Odense.
I København har Nordisk Film og Metronome, som ejer de fleste større centrumbiografer, mest grund til at frygte, at biografpublikummet fra Vestegnen står af S-toget et par stationer før centrum for at gå i Fisketorvets biografer. Men hvem ved: Det kan såmænd
lige så godt blive CinemaxX, der taber konfrontationen. Der skal løbes store penge hjem for at forrente den belgisk-tyske investering i sæder. Og når
Taastrup opruster...
Men også de små og mellemstore biografer har grund til at frygte situationen. Udlejningsselskaberne, som i flere tilfælde har fælles ejer med de store biografer, vil i højere grad styre kopierne til premierefilmene over på de nye biografer. Onde cirkler anes forude.

FILMKUNSTEN kan også blive en taber, selv om f.eks. københavnerbiografen Grand, et af dens fremmeste templer, forventer at kunne overleve som nichebiograf med sit særlige publikum. De fleste andre, mindre kunstbiografer a la Øst for Paradis, Vester VovVov og, hvad de ellers hedder, kæmper i forvejen en svær kamp. De vil trues yderligere – i det omfang, hvor de store biffer også tager smalle film (nej, ikke smalfilm, men kvalitetsfilm med begrænset publikum) ind i deres mindste sale. Samtidig er filmkunsten også på andre måder truet, bl.a. i produktionsleddet, som filmskribenten Christian Braad-Thomsen beskrev det i en tankevækkende kronik i Politiken i går, hvor han også harcellerede over, at
historieløsheden efterhånden er en pest, fordi filmhistoriens største værker ikke kommer ret meget til
visning.

SÅLEDES TEGNER der sig et scenarium med få vindere og mange tabere. Umiddelbart ses den største gevinst – ud over den, storkapitalen måtte rage hjem – at ligge i det par lokalområder, Taastrup, Lyngby, Nørrebro, der hidtil har været biografmæssigt underforsynede. Ligesom biografgængere, der gerne vil sidde blødere end hårdt, bliver meget, meget gladere. Sædernes komfortabilitet fremhæves nemlig som et vigtigt konkurrenceparameter. Hvilket jo ikke har så meget med filmkunsten at skaffe. Heldigvis er filmkunsten dog ikke så svag en ælling, at den slet ikke kan klare sig. De mest udadvendte, kunstneriske film kan mageligt udkonkurrere de fleste b-film, også hvad publikum angår. Men for de mest vovelige af dem vil fødslerne i fremtiden blive sværere. Det har Braad-Thomsen ret i.
Hvor kunne man ønske sig en helt anderledes biografstruktur, hvor hver by og hver bydel havde et noget mindre tempel a la det, Nørrebro tilsyneladende får, hvor både det store lystne og det lille, kræsne publikum kunne tilgodeses, action-film og kunst, nutidig og klassisk. Men pokker tage os... vi bliver jo slet ikke spurgt, når de store tromler frem.

Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her