Læsetid: 2 min.

Krig er ikke for generaler

28. februar 2006

I artiklen om evidens i uddannelsen (Information den 17. februar) bragte tre DPU-forskere en meget vigtig pointe på banen: Politikerne bruger og misbruger indkomne forskningsresultater efter forgodtbefindende. Tænk hvis den nuværende regering førte evidensbaseret kriminalpolitik.

Men der to pointer mere i diskussionen om evidens, som erendnu vigtigere, fordi de ikke er helt så åbenlyse:

Den ene er, at forskningen vil blive trivialiseret for at frembringe evident viden. Det vil sætte pædagogiske forskning ca 40 år tilbage. Alligevel stod DPU-forskernes egen rektor som vært for en stort anlagt konference om "evidensbaseret uddannelsesforskning" i samarbejde med Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet - under overskriften En åbenlys fordel.

Set i halen på Bertel Haarders opsøgende virksomhed overfor DPU og en resultatkontrakt, som forandrer DPU til en sektorforskningsinstitution er tendensen klar: Dansk pædagogisk forskning skal bringes "ned på internationalt niveau". De fleste andre forskere inden for området advarer mod evidenstænkningen.

Den anden pointe er, at den viden, som ligger i professionel praksis vil blive negligeret. Sagt på jævnt dansk: Vi behøver ikke så dygtige og selvstændige lærere, hvis de alligevel kan få evidens for, hvad det er de skal gøre.

Danmarks Lærerforening har kaldt alle sine tillidsfolk til møde i Odense som start på en omfattende debat på alle skoler af den tiltagende detailstyring i folkeskolen. De medfører, siger Danmarks Lærerforening, en risiko for at der sker en ændring af skolens hidtidige værdigrundlag. Og deri har de aldeles ret.

Regeringens strategi er at kombinere markedsmekanismer (konkurrence mellem skolerne, konkurrence mellem børnene) med en stærkt central styring af konkurrencekriterierne. Derfor ønsker man en skoleforskning, som leverer opskrifter til skolen og samtidig leverer de målepinde, der skal konkurreres i forhold til.

Krig er ikke for generaler

Det er her evidens-begrebet kommer ind på banen. Det er en afpolitisering. I PISA-debatten talte alle som om det var dokumenteret, at den finske skole var "den mest effektive," fordi finske børn scorede (lidt) højere i basale færdigheder - samtidig med at den finske skoledirektør offentligt udtalte, at de finske børn desværre ikke var så gode til samarbejde om problemløsning, og i øvrigt ikke var så glade for at gå i skole. Ingen syntes at stille spørgsmålet, om PISA havde målt det, som den danske skole skal stræbe efter.

Hvis man skal forbedre samspillet mellem de professionelle - i dette tilfælde lærerne - og brugerne, skal der dialog i stedet for diktat til. Krig er for vigtig til at blive overladt til generaler, og folkeskolen skal ikke overlades til lærerne. Men selv Stalin måtte sande omkostningerne ved at eliminere sine generaler, og i et moderne demokratisk samfund har vi i høj grad brug for at høre, hvad professionelle har at sige om deres særlige metier. Der er grund til at lytte til lærernes bekymringer, også selv om de selvfølgelig er bestemt af lærernes egne interesser.

Evidensbaseret (uddannelses-) forskning går ud på at overflødiggøre denne dialog. Selv om det formelt synes at tjene til demokratisk kontrol, forhindrer det faktisk en vigtig demokratisk dialog.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu