Læsetid: 6 min.

Krig på Broen

De forsvarende engelske mestre, Chelsea FC, er fanget i en magtkamp mellem manager José Mourinho og klubejer Roman Ambramovich; en kamp hvor Frank Arnesen spiller en væsentlig birolle
19. januar 2007

Her er det spørgsmål, som alle fodboldinteresserede englændere afventer svaret på:

Vil Chelseas træner José Mourinho sende Andrej Shevchenko på banen fra start i kampen mod Liverpool i morgen, eller vil han anbringe den dyrt indkøbte stjerneangriber på bænken? Hvis Mourinho beder Shevchenko om at tage plads blandt reserverne, eller måske ligefrem - tør man tænke tanken? - sender ham helt op på tribunen, så har den portugisiske træner kastet handsken over for holdets ejer, Roman Abramovich. Så er flere måneders ulmende spændinger mellem to af de stærkeste mænd i britisk fodbold brudt ud i åben krig.

Konflikten har været undervejs længe og handler ikke kun om forholdet mellem Abramovich og Mourinho, men involverer en række af de mest magtfulde aktører på Stamford Bridge, herunder chefen for klubbens talentspejdersektion, danske Frank Arnesen, men lad os koncentrere os om tilfældet Shevchenko i første omgang, fordi det illustrerer årsagerne til, at Englands forsvarende mestre er ved at geråde ud i indre borgerkrig.

Shevchenko blev indkøbt i Milan for 30,8 millioner britiske pund før denne sæson og ankom til Premier League med et renommé som en af verdens farligste angribere. Det har han imidlertid ikke kunnet leve op til i England, hvor det kun er blevet til tre mål i 20 Premier League-kampe, og det meste af tiden har han løbet formålsløst rundt på banen og lignet en spiller, der ikke har været helt klar over, hvad han egentlig lavede dér.

Passer ikke til taktikken

Det har Mourinho formentlig også spurgt sig selv om. Shevchenko blev nemlig hentet til klubben imod den portugisiske træners ønske. Roman Abramovich - der dyrker et privat venskab med den ukrainske angriber - købte ham på eget initiativ og tvang ham ind i Mourinhos trup, hvilket portugiseren var rasende over. Shevchenko er nemlig - alle sine kvaliteter til trods - fuldstændig uegnet til at blive indpasset i den 4-3-3 opstilling, der har sikret Chelsea det engelske mesterskab i de seneste to sæsoner; dels fordi han ikke bryder sig om at være den enlige angriber i en fløjbaseret angrebsformation, og dels fordi Chelsea i forvejen råder over den perfekte targetman til en 4-3-3 formation i skikkelse af Elfensbenskystens Didier Drogba. Af hensyn til Shevchenko har Mourinho dog omlagt taktikken og både prøvet at spille 4-4-2 med både Shevchenko og Drogba i angrebskæden (hvilket var en fiasko) samt 4-3-3 med en rådvild Shevchenko rangeret ud på en af fløjene (hvilket var en endu større fiasko) og på det seneste er ukraineren simpelthen blevet hældt ud af truppen. Således var han hverken at finde på banen eller bænken i weekenden, da Chelsea vandt hjemme over Wigan; officielt fordi han plejede en mindre skade, men i realiteten fordi Mourinho havde fravalgt ham. Stædige rygter vide, at en kampklar Shevchenko faktisk sad i Chelseas omklædningsrum under hele kampen mod Wigan og skumlede.

Det er ligeledes blevet bekræftet fra flere sider, at Mourinho på et møde med Abramovich for nylig forlangte at få penge til at købe en ny angriber i januar-transfervinduet - han pegede selv på Valencias David Villa eller Milan Baros fra Aston Villa - men det blev ham nægtet af Abramovich, der gav ham den besked, at han i stedet skulle koncentrere sig om at lære at anvende Shevchenko rigtigt på banen.

Kamp om magten

Striden mellem Abramovich og Mourinho afgrænser sig imidlertid ikke kun til indkøbet af den ukrainske stjernespiller. Abramovich har på det seneste dikteret flere andre anskaffelser, som den portugisiske træner har været uenig i - blandt andet af den tyske luksusspiller Michael Ballack, den defensive jernmand Khalil Boullahrouz og John Obi Mikel, der primært har gjort sig bemærket på grund af sine attitude-problemer. Og bag uenighederne om disse enkelt-dispositioner ligger en helt grundlæggende konflikt, der bunder i, at Mourinho ønsker at få overdraget den fulde magt over klubbens indkøbspolitik og langsigtede talentudviklingsstrategi.

Den portugisiske mestertræner ønsker at blive indsat i samme rolle som sine kolleger i de øvrige engelske storklubber har. Ingen betvivler for eksempel, at det er Alex Ferguson, Rafael Benitez og Arséne Wenger, der har det sidste ord at skulle have sagt i alle sportslige spørgsmål i Manchester United, Liverpool og Arsenal. Men i Chelsea er det anderledes, hvilket primært skyldes, at klubben fra det nordlige London - i modsætning til de andre britiske storklubber - ikke har en klar magtstruktur. Roman Abramovich har aldrig udformet et tydeligt hierarki i Chelsea, men har tværtimod bygget klubben op om interne fraktioner, der ligger i konstant kamp med hinanden og hele tiden forsøger at manøvrere sig tættest på magtens virkelige centrum, der udgøres af den russiske oliemilliardær.

I den borgerkrig, der truer med at bryde ud på Stamford Bridge p.t., personificeres de to stridende fraktioner af Mourinho og Frank Arnesen. Mourinho har aldrig gjort en hemmelighed ud af, at han var modstander af Arnesens ansættelse i klubben, og da den danske chef for talentspejder-sektionen ankom til Stamford Bridge, forsøgte protugiseren at forbyde ham adgang til de træningsbaner, hvor førsteholdet trænede - dog uden held.

Mourinhos modvilje mod danskeren skyldtes, at han var var nervøs for, at Frank Arnesen - der formelt kun skal koncentrere sig om at finde unge talenter til truppen - ville tiltage en rolle i forbindelse med indkøbet af etablerede spillere; og portugiserens bange anelser ser ud til at være blevet realiseret.

I takt med at Abramovich er kommet på kant med Mourinho, er han begyndt at lytte mere og mere til Arnesen og den hollandske talentspejder Piet de Visser, som Arnesen kender fra sin tid i hollandsk fodbold og er tæt knyttet til. Og Arnesens voksende indflydelse på klubejeren kan også aflæses i det store nytårsinterview, som den ellers så pressesky russer gav til den britiske avis The Observer. I avisen udtalte Abramovich, at Chelseas langsigtede strategi skulle lægges om. Det skulle være slut med alle de dyre indkøb. I stedet skal klubben fremover i langt højere grad rekruttere og udvikle sine egne talenter. Sådan et skift i strategien vil selvsagt placere Frank Arnenen og hans fæller i centrale roller, men det strider mod Mourinhos synspunkter, og hans svar kom få uger senere i en skriftlig udtalelse i kampprogrammet til opgøret mod Wigan:

Jagter en ny klub

"Good afternoon. Er du klar til udfordringen?" skrev Mourinho i en appel til hver enkelt fan på tribunerne. "Er du klar til at beskytte vores statistik som ubesejret på hjemmebane, siden jeg kom til klubben. (-) Er du parat til at nyde den fodbold, som vi i fremtiden vil spille, når vi med 16- og 17-årige på holdet skal forsøge at erobre sportens største titler?"

Derudover vil vedvarende rygter vide, at Mourinho også har reageret på konflikten ved at instruere sin agent i at finde ham en ny klub til sommer, og de britiske bookmakers tilbyder allerede lave odds på, at han skifter til Real Madrid, hvor Fabio Capello nærmer sig en fyring.

Stemningen i Nordlondon er naturligvis heller ikke blevet bedre af, at Chelsea rent spillemæssigt har skuffet på det seneste. Tre uafgjorte kampe i træk henover julen betød, at klubben i dag er seks point efter Manchester United i tabellen, og hvis holdet begår flere fejltrin, kan United cruise mod et sikkert mesterskab.

Og dér står klubben altså i dag: Præget af borgerkrig mellem interne grupperinger og fanget i en konflikt mellem ejeren og manageren. Og imens sidder en af krisens udløsende faktorer, Andrei Shevchenko, i sit landsted ved Wentworth Golf Club i Surrey, svækket af en selvtillidskrise, desillusioneret over livet i det engelske og forsvarer sig mod rygter om, at han skulle simulere skader for at undgå at stå til regnskab for kvaliteten af sit spil, og at han skulle være spion for Roman Abramovich i truppen.

"Alle de rygter er fulde af løgn," udtalte han for nylig i et sjældent interview med The Times. "Der er blevet sagt så mange usandheder om mig. Det har forårsaget smerte for mig selv og min familie. Jeg er en fodboldspiller, ikke en politiker. Jeg er blevet angrebet fra alle sider, men agter at kæmpe videre. Jeg er ikke en quitter. Jeg vil bare ikke involveres i al den politik."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her