Læsetid: 3 min.

I krigen mod terror er alting tilladt

Israels angreb på Libanon er blevet mødt med udbredt tavshed fra den vestlige verden, men hvorfor får Israel lov?
15. juli 2006

KØBENHAVN/ISTANBUL - Israel holder i øjeblikket flere millioner mennesker som gidsler i landets eftersøgning af to kidnappede soldater og en jagt på lederne af Hizbollah.

Det er situationen efter, at det i løbet af i går lykkedes Israel effektivt at afsondre hele Libanon fra fysisk kontakt med omverdenen. Med undtagelse af en enkelt grænseovergang til Syrien har hverken libanesere eller udlændinge mulighed for at forlade landet, og det er dermed helt op til Israel at afgøre, hvornår og hvordan det skal blive muligt at rejse til og fra Libanon. I forbindelse med kamphandlingerne er mindst 61 mennesker blevet dræbt i Libanon alene i går. At en redningsaktion har fået så dramatiske implikationer for så mange mennesker, er aldrig set før, men reaktionerne fra det internationale samfund har været beherskede og begrænset sig til kritik af Israel for overdreven brug af magt og opfordringer til parterne om at beherske sig.

- Hvordan kan Israel få lov at agere, som det gør?

"Den kritiske dagsorden er efter 11. september afløst af en accept af Israels strategi med at udrydde fjendtlige bevægelser. Især fordi de vestlige lande selv gør det samme. Landene har fået frie hænder til at gøre, hvad der passer dem - også at gå ind i andre lande - hvis blot det kan legitimeres med at være terrorbekæmpelse." siger Jakob Feldt, ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

Hanna Ziadeh, seniorforsker ved Det Danske Institut i Kairo i Egypten, støtter den analyse:

"Israels modstandere kaster et bedre lys på Israel, end landet ellers er berettiget til med sine handlinger. Når modstanderne er Hamas og Hizbollah, der begge har en broget fortid og står på både USA's og EU's terrorlister, så bliver folk mere forstående over for Israel," siger han.

Mustafa Kibaroglu, der er forsker i mellemøstlig sikkerhedspolitik og gæsteprofessor ved Bilkent Universitet i Ankara, peger også på, at Israels ærinde i Libanon formentlig rækker videre end til bare at befri de to tilfangetagne soldater.

Vesten og Israel er et fedt

For Israel handler det om langsigtet sikkerhed, og det involverer uundgåeligt forholdet til både Syrien og Iran, der er Hizbollahs væsentligste materielle og økonomiske sponsorer.

"Israels mål er at kontrollere Hizbollah og stække Syriens indflydelse i Libanon. Israel er på ingen måde interesseret i en regional krig. De vil inddæmme Hizbollah og sætte regeringerne i Libanon og Syrien under pres. Hvis Syrien og Libanons svækkes, vil aggression og terror fra de to lande også kunne begrænses," siger Mustafa Kibaroglu.

Det perspektiv er fordelagtigt for både USA og en række europæiske lande, og derfor kan Vestens spagfærdige reaktion over for Israel netop skyldes, at Israels langsigtede mål også er Vestens.

To dogmer

Men forklaringen på Israels tilsyneladende friløb går videre endnu, mener Hannah Ziadeh fra Det Danske Institut i Kairo.

For Vestens dårlige samvittighed (i forbindelse med Anden Verdenskrig), der I årtier gjorde europæere og amerikanere blinde for den palæstinensiske side af konflikten, spøger stadig, mener han.

"Der er et dogme i al vestlig politik, der siger, at man har en forpligtelse for Israels sikkerhed, fordi Israel blev til som følge af Holocaust. Et andet dogme er, at Israels eksistens altid er truet. Verdenssamfundet har vænnet sig til, at Israel er en belejret nation, og man er bange for, at man støder Israel fra sig og kan blive beskyldt for så ikke at stå ved den jødiske stats sikkerhed," siger han.

Ifølge en mange-årig iagttager af Libanon er det helt store problem med Israels fremfærd i Libanon, at den er helt forfejlet.

Professor William Harris fra Otaga University i New Zealand mener, at Israels jagt på må og få i Beiruts kvarterer skal standses til fordel for den internationale indsats, der hidtil er udeblevet.

"Både Israel og USA sidder fast i en forestilling om, hvordan Hizbollah og terror i øvrigt skal bekæmpes, der er helt urealistisk. De snakker om befæstede bydele, som ikke findes, og da de ikke kan finde Hizbollah-mål, bomber de i stedet den libanesiske infrastruktur for at presse landets præsident Siniora til at skride ind over for Hizbollah. Men han kan intet gøre. Løsningen kan kun være en resolution på amerikansk initiativ, som kræver øjeblikkelig indstilling af offensiven mod udlevering af soldaterne. Uden resolution vil Israel sidde fast i en dyr blokade, som vil påvirke verdensopinionen i en uheldig retning,"understreger professor William Harris

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her