Læsetid: 3 min.

Krigens israelske efterveer

Premierminister Ehud Olmert er kommet i store vanskeligheder som følge af sin håndtering af krigen mod Hizbollah
24. august 2006

At den israelske justitsminister, Haim Ramon, i denne uge måtte træde tilbage har egentlig ikke med andet at gøre end den sexchikane, han måtte indrømme at have gjort sig skyldig i. Den 56-årige politiker faldt på anklager fra en 18-årig kvindelig soldat om, at Ramon har kysset hende mod hendes vilje, og set i et videre perspektiv er det kommet til at stå som symbol på Olmert-regeringens moralske tilstand.

"Normalt ville sådan en sag kunne trække ud i det uendelige, men (premier-minister) Ehud Olmert fik pludselig meget travlt med at få sin justitsminister udskiftet," siger dr. Joel Peters fra Ben Gurion Universitetet i Beersheva.

"Han er godt klar over, at han står svagt i befolkningens anseelse og har bestemt ikke brug for mere snusk omkring sig, så det skulle lige pludselig gå meget hurtigt."

Ikke om tre år

Om dette er nok til at genoprette den israelske befolknings tillid til Ehud Olmert er dog fortsat usikkert, for premierministeren er trængt fra alle sider i kølvandet på Libanon-krigen. Flere forskellige meningsmålinger viser bratte dyk i vælgertilslutningen, som kun bliver værre af, at det efterspil, som mange forventer, er kommet rigtig skidt fra start.

Således svarede Ehud Olmert i denne uge på kravene om nedsættelse af en kommission, der skulle undersøge de mange fejltagelser, der skal være blevet begået i krigens håndtering, ved at lade sin forsvarsminister, Amir Peretz, håndtere opgaven.

Til at være kommissionsformand udpegede denne Amnon Lipkin-Shahak, der som tidligere generalstabschef og minister har den professionelle indsigt. Men da han samtidig havde fungeret som chefrådgiver for Peretz i krigens 34 dage og lagde ud med at sige, at undersøgelsen af de relativt enkle problemstillinger ville tage "mange, mange måneder", måtte Olmert hurtigt nedlægge kommissionen og selv påtage sig at nedsætte en ny. Dette er ikke sket endnu.

"Vi må drage konklusionerne nu og ikke om tre år," siger en anden politisk veteran, Arbejderpartiets Binyamin Ben Eliezer, til israelsk presse og sætter yderligere gang i det bål, der allerede brænder lystigt under Olmert.

Demonstrationer

Den ophedede stemning understreges af flere demonstrationer, der kræver Olmerts afgang. Forleden samledes en stor gruppe soldater af reserven, som havde deltaget i offensiven mod Hizbollah, foran Olmerts privatbolig i Jerusalem med dette krav, og de har varslet flere aktioner. I morgen går en gruppe forældre til faldne soldater sammen med et efter alt at dømme stort antal sympatisører i protestmarch op gennem bjergene mod Jerusalem for sent på eftermiddagen at slutte hos familien Olmert.

"Han har ført landet ud i en krig, som førte til store menneskelige og materielle tab, og ikke engang krigens første mål, frigivelsen af de to bortførte soldater, blev opnået. Det stiller Olmert i en meget vanskelig situation," siger Joel Peters.

Han drager en parallel til krigene i 1973 og 1982. Her blev der også begået fejltagelser i den politiske og militære ledelse, og de efterfølgende undersøgelseskommissioner konkluderede i begge tilfælde, at nøglepolitikere måtte træde tilbage. I 1982 anbefalede Kahan-kommissionen, at daværende forsvarsminister Ariel Sharon skulle forlade posten som følge af massakrerne i flygtningelejrene Sabra og Shatilla i Beirut.

Politisk personopgør

Som i forventning om at noget tilsvarende er på vej, er der fuld fart på de politiske manøvrer i og omkring Olmert-regeringen. Knesset-medlemmet og den tidligere general Matan Vilnai, der tidligere har stillet sig i Arbejderpartiets interne opposition mod Amir Peretz, kræver nu dennes tilbagetræden, og et andet fremtrædende medlem af partiet, Avishai Braverman, der blev vraget af Olmert trods de allerbedste kvalifikationer til posten som finansminister, har nu bebudet, at han sammen med en stribe andre arbejderparti-politikere vil stemme imod Olmerts forslag til de besparelser på statsbudgettet, der skal gå til at dække regningen efter krigen. Det drejer sig om et beløb svarende til godt 2,5 mia. kr., og pengene skal ifølge Olmert primært findes ved at skære i de sociale ydelser.

"Her ligger naturligvis et politisk minefelt, fordi dette er en vigtig del af regeringsgrundlaget," siger professor Avraham Diskin, der forsker i israelsk partipolitik ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.

"Men der ligger også et stort politisk personopgør bag det hele."

Diskin peger på, at også Benjamin Netanyahu, der står i spidsen for resterne af Likud-partiet, angriber fra højre. Han har trukket en anden tidligere generalstabschef, Moshe Yaalon, ind og har gjort ham til forsvars-ministerkandidat.

"Det er en afgørende politisk udvikling," siger Diskin.

"Yaalon kan trække mange stemmer, så det er helt tydeligt, at Netanyahu er gået i offensiven. Olmert er en meget trængt mand, og der er udsigt til store politiske nybrud i den kommende tid."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her