Læsetid: 3 min.

Krigens køn

8. marts 2000

KVINDENS ÆLDSTE erhverv. Sådan lyder en talemåde om prostitution. Noget upræcist, for mænd har været og er stadig i branchen. Men nuvel da, i generaliseringens navn: Hvad er så mandens ældste erhverv? Er nogen i tvivl? Soldat!
Manden som kriger spejler sig i kvindebilleder:
Den tapre hustru, der - mens helten er i kamp - holder hjemmefronten kørende og under hans orlov undfanger de drengebørn, der skal udgøre næste slægtleds kanonføde. Florence Nightingale, der ved fronten læger hans sår og lindrer hans sind. Og Lilli Marleen, der yder ham anden form for trøst og opmuntring på de horehuse, der sjældent ligger fjernt fra kamplinjen.
Manden - soldaten - og kvinderne i de forskellige roller fylder menneskers overleverede sagn og sange. Fra Odysseen til Pete Seegers 1960'er-vise om, hvor blomsterne er henne.
Og hvordan kan det være anderledes, for det er krigen, der har fastlagt det meste af det væsentlige i 'civilisationen': Teknikkens udvikling, skolingen, samfundsformen, staternes grænser - og altså også kønnenes roller.

SÅDAN HAR det været, indtil... Ja, hvornår var det nu, det var?
For 55 år siden var der stadig verdenskrig i Europa. Indtil for elleve år siden så det ud til, at en ny når som helst kunne bryde ud. Så faldt Warszawa-pagten og Sovjet-imperiet i en historisk set mirakuløs fredsommelighed. Og nu?
Danmark er ikke længere noget krigerisk land. Det har vi været. I de århundreder, der forløb i svenskerkrigenes skygge, var Danmark en af Europas mest militariserede stater. Men det ville være hurraoptimisme at tro, at udvikling mod fredeligere sindelag følger pr. historisk automatik.
Balkan er stadig en krudttønde, der kan forvolde lemlæstelse og død - også for unge danske mænd. Andre steder i verden blusser krigsbegejstringen.
Det folkemorderiske felttog i Tjetjenien har hensat Rusland i en psykisk militærtilstand. Kina - et korrupt diktatur - rasler med våbnene og skaffer sig flere af dem. Indien og Pakistan har opspeedet rustningskapløbet. Taliban knuger Afghanistan. Store dele af Afrika er i krigherrers vold.

MILITARISMENS hæslige ansigt er mandens.
En klode, hvor mænd og kvinder lever i lige ret og respekt for hinanden, er utænkelig, hvis krige er fremtiden.
Sandheden er krigens første offer, hedder det - med tanke på propagandamaskinerne, der sættes i sving, endnu før kampflyene er i luften. Jovist, men der er også andre ofre, før og mens frontens tabstal gøres op:
Det civile samfund, der suspenderes, 'upålidelige' mindretal, der uskadeliggøres, indre meningsafvigelse, der bringes til tavshed - og kvinder, der tvinges i rollen som tro støtter af mændenes krigsførelse, siden hen som enker og som ofre for hærgende troppers voldtægt, og, når krigen er ovre, som lidende under den sult og nød, der følger.
En historisk ironi ligger i, at kvindernes overtagelse af mændenes arbejde under de to verdenskrige kom til at betyde et varigt gennembrud til arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande. Men er det på den måde, vi fremover ønsker kvinders sociale stilling styrket?

MAN KAN GRUBLE over, hvorfor voldelig
adfærd tiltrækker mænd. Er det uhelbredelig testosteron-dreven aggressivitet? Eller en urtids-adfærd, hankønnet ikke kan gøre sig fri af? Enhver, der iagttager kønsmønsteret i småbørns leg, må undre sig over, hvad der er medfødt, og hvad der er tillært.
Man kan anskue sagen anderledes og spørge:
Ville kvindelige ledere have truffet lige så mange beslutninger om at sende mænd i krig, som mandlige ledere har gjort? De kvindelige lederskikkelser, verden har kendt - iblandt dem Elizabeth den Første af England, Katharina den Store af Rusland, Indira Ghandi og Margaret Thatcher af nutiden - var ikke påfaldende mere fredsommelige end mænd. Men det var måske, fordi de befandt sig i en rolle, der på forhånd var mandsfastlagt?
I sin bog Hvorfor krig? nævner Erling Bjøl flere
dusin årsager til, at krige i historiens løb er brudt
ud - også profitmotivet i dets mange udgaver.
Mærkeligt nok nævner han ikke mænds tankegang som blot en mulig årsag.
Kvindernes kamp har været ført med argumentet som våben. Måtte alle verdens kampdage efter denne være lige så civile! dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her