Læsetid: 3 min.

Krigens lærling

1. juli 1999

"Vi forventer ingen gaver af Europa. Men det modsatte skal heller ikke være tilfældet."
Forbundskansler Gerhard Schröder på en valgplakat.

For bare et år siden var Gerhard Schröder en almindelig ministerpræsident i en almindelig tysk provins, Niedersachsen. Siden har han som tysk kansler været blandt andet EU-formand og ført sit land næsten uskadt gennem den første krig i 54 år.
Allerede et par måneder efter valget til kansler sidste år satte Gerhard Schröder sig den 1. januar i EU's formandsstol. Hans erklærede mål var, at Tyskland slap ud af sin rolle som EU's hovedsponsor.
"Tyskland kan ikke og vil ikke løse Europas problemer med checkhæftet. Bonn kan ikke og vil ikke fortsat købe sig til de andre landes velvilje," sagde kansleren men måtte erkende, at det var umuligt.
Under topmødet i Berlin i marts blev saneringen af EU's finanser og strukturer, den såkaldte Agenda 2000, besluttet. Tyskland reddede sig kun en kosmetisk besparelse, men på trods af de skuffende økonomiske resultater var topmødet en personlig triumf for Gerhard Schröder: Topmødet var kun nogle få timer gammelt, da NATO indledte sine luftangreb mod Jugoslavien, og alligevel lykkedes det ham at holde sammen på mødet.
For en tysk kansler var det heller ikke nogen nem opgave at fortælle befolkningen med de to tabte verdenskrige om bombardementerne i Beograd. Derfor måtte han sammen med udenrigsminister Joschka Fischer lægge sig i spidsen for de diplomatiske bestræbelser på at nå en løsning.
Øvelsen lykkedes - og Gerhard Schröder sikrede sig en plads blandt de betydende statsledere.

Imens sygnede den tyske regering hen og mistede vælgernes tillid: Under valget til Europa-Parlamentet den 13. juni led begge partier umisforståelige nederlag.
"Vi skal være lige så gode i indenrigspolitikken, som vi er i udenrigspolitikken," noterede kansleren.
Hvis nogen havde regnet med, at han først ville tage sig lidt afspadsering oven på krigens strabadser, tog de fejl. I sidste uge smækkede han "den største reformpakke i Forbundsrepublikkens historie" på bordet.
Ved hjælp af blandt andet lavere erhvervsskatter skal landet atter gøres attraktivt for virksomhederne, mens de ledige skal motiveres tilbage i arbejde - med både stok og gulerod.

Gerhard SCHRÖDER må have draget en simpel lære af krigen i Kosovo: Resultater opnår man kun, hvis man står fast.
Med held har han anvendt læresætningen i arbejdet med den 'historiske' reformpakke; skønt fagministrene jamrede under de pålagte sparekrav, fik de ikke en pfennig mere.
I EU-formandskabets sidste dage stod Gerhard Schröder også fast - på snævre tyske egeninteresser:
Først blev den grønne miljøminister Jürgen Trittin sendt til Bruxelles for at stoppe EU-direktivet om bilfabrikkernes pligt til at tage skrotbiler tilbage gratis.
"Hvad der er godt for Folkevogn, er også godt for Tyskland," må kansleren have tænkt. At Folkevognschefen Ferdinand Piëch havde bestilt det tyske standpunkt, er ingen hemmelighed mere.
Og i starten af denne uge gennemtvang Gerhard Schröder en indenrigspolitisk motiveret ansættelse i EU. Det skete under det europæisk-latinamerikanske topmøde i Rio de Janeiro, hvor EU-landenes ledere mødtes for sidste gang under tysk formandskab. Også her havde kansleren et egoistisk formål, da han kårede sin nærmeste medarbejder, Bodo Hombach, til EU-ansvarlig for Balkan-stabilitetspagten - uden at spørge de øvrige EU-lande.
Hjemme var Bodo Hombach blevet en belastning i regeringen, hvor hans manglende evne til at varetage sin opgave som koordinator har skabt unødvendige konflikter.

I løbet af det tyske formandskabs sidste to uger lykkedes det den beslutsomme kansler at sætte en god portion goodwill over styr, for læresætnigen om fasthed i ledelsen duer ikke i det udenrigspolitiske samarbejde: Mens en regeringsleder formodes at lede sin regering, er en statsleder blandt ligemænd.
Kun hektiske forhandlinger og kompromisser i sidste øjeblik sikrede Hombachs billet til Balkan.wpr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her