Læsetid: 4 min.

I krigens tåge

11. december 2001

»Vi har endnu ikke vundet krigen i Afghanistan. Jagten på Taleban-ledere og al-Qaeda vil fortsætte i mange måneder endnu«
USA’s viceforsvarsminister Paul Wolfowitz under et pressemøde i Pentagon 10. december

DET ER ikke til at se skoven for bare træer,« siger man. Overført til den moderne krig kunne man omformulere det til: »Det er ikke til at se missionen for bare bomber.« En regn af allehånde missiler og bomber er faldet ned over Afghanistan i de sidste to måneder, og nu kender vi resultatet. Det forhadte Taleban-styre brød sammen stykke for stykke. Så godt som alle Taleban-soldater – hvor mange ved vi ikke – er vendt tilbage til deres hjemstavn. Officerer af høj rang er forsvundet eller har fået amnesti af lokale krigsherrer. Nogle af dem befinder sig allerede blandt stammefrænder i Pakistan, hvor de vil slå sig ned i
eksil, ligesom deres tidligere mujahedin-brødre fra frihedskampen mod den sovjetiske besættelsesmagt gjorde i midten af 1990’erne efter Taleban-bevægelsens magtovertagelse i Afghanistan.

SOM MAN vil erindre, var ét af formålene med den militære offensiv i Afghanistan at fjerne et regime, der havde huset det rabiate, islamiske terrornetværk al-Qaeda og dets leder Osama bin Laden. Det er nu lykkedes USA i løbet af to måneder. Hvor store, de menneskelige omkostninger har været i form af tabte civile liv, faldne soldater og skadet infrasstruktur, ved vi ikke med nogen nøjagtighed.
Efter luftkrigen mod Serbien i 1999 har militæreksperter og journalister lært at være varsomme med at gøre tabslisten op for tidligt, men hvis man skal vove en påstand, må det være, at den er mindre, end man umiddelbart er foranlediget til at formode. Det skyldes, at USA denne gang valgte at sende specialstyrker ind i Afghanistan på et tidligt tidspunkt i luftkrigen. De fik til opgave at identificere militære mål fra kort afstand – ofte til hest og i samarbejde med Nordalliancen. Derfor var nøjagtigheden så meget større end i Golf-krigen i 1991 og i Kosovo i 1999.
Dette teknologiske fremskridt kan aldrig blive nogen trøst for uskyldige afghanere, dræbt eller såret af amerikanske fejl-bomber. Men krig har rådet i Afghanistan i 20 år, og da russerne tæppebombede i starten af 1980’erne, og Kabul blev bombarderet af skiftende afghanske militser i 1990’erne, omkom hundredetusinder af civile. Igen er det ikke nogen trøst for de lidende, men hvis man mener, at denne krig var retfærdig efter en moralsk målestok – altså at lidelserne står i forhold til USA’s ret til selvforsvar – kan man notere, at det afghanske folk er sluppet relativt billigt. Ganske rigtigt var de blot uskyldige vidner til terrorangrebene mod USA. Til gengæld er de kommet af med et repressivt rædselsregime, og økonomisk bistand fra Vesten kan forventes under en ny civil regering.

NU STARTER en ny fase i krigen i Afghanistan. Den vil primært være rettet mod al-Qaeda og islamiske krigere, hvad enten de er afghanske eller rekrutteret i udlandet. Med mindre det lykkes relativt hurtigt at ’skylle’ disse styrker ud af deres skjulesteder i bjerghuler, tunneler eller skove med tunge amerikanske specialbomber, kan øverstbefalende Tommy Franks blive nødsaget til at sende særligt trænede kommandostyrker ind og hente Osama bin Laden og hans officerer.
Efter alt at dømme er de ca. 2.000 krigere fra Østalliancen i Jalalabad ikke professionelle nok til at udføre en så kompleks opgave i Tora Bora-egnen. Det kan – som viceforsvarsminister Paul Wolfowitz advarede i går – vare flere måneder. I mellemtiden skulle det ikke undre, om amerikanerne stille og roligt nedprioterer jagten på Taleban-ledere som mullah Mohammad Omar i betragtning af, at det nye civile styre i Kabul nok foretrækker at stille ham og andre tidligere magthavere for en national domstol. Som bekendt er afghansk justits usædvanlig kortvarig og rå, så hvorfor ikke lade dem ordne paragrafferne?

VI VED endnu ikke, om den amerikanske regering planlægger at bruge militærmagt andre steder i verden til at nedbryde al-Qaeda, andre islamiske terrorgrupper og stater, som bistår dem i deres hellige krig mod USA og vestlige interesser. Beslutningerne er formentlig endnu ikke blevet taget i Washington. Man foretrækker at afslutte opgaven i Afghanistan først. Bag kulisserne foregår imidlertid et intensivt efterforskningsarbejde på tværs af grænser, mindst 300 formodede al-Qaeda medlemmer er blevet arresteret i de 60 lande, hvor der skulle findes celler. Arbejdet med at sætte en stopper for selvfinansieringen af terrorgrupper gennem allehånde kriminelle aktiviteter har vist sig at være særdeles vanskeligt og må påregnes at vare lang tid. Kort sagt: Bush sagde fra starten, at offensiven mod terrorismen ikke ville blive en kortvarig affære. Heri kan han få ret. Denne nye type krig er indhyllet i en tåge af usikkerhed om forløbet og resultatet.

burch

Serie

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her