Læsetid: 4 min.

Krigsherrer står til sejr i Afghanistan

Næsten tre uger efter det afghanske parlamentsvalg begynder resultaterne nu at foreligge. Og de er ikke opløftende. Samtidig meddelte NATO i går, at den vil udvide styrken i Afghanistan
7. oktober 2005

ISLAMABAD - Hvad ved de nyvalgte i Wolesi Jirga - Afghanistans første parlament siden kuppet i 1973 - om demokrati?

Stemmeoptællingen efter det historiske valg nærmer sig sin afslutning, og de stadig flere delresultater er i de seneste dage begyndt at tilflyde offentligheden. Alligevel stiller mange rundt omkring i landet sig spørgsmålet: Hvad godt kan der komme ud af denne opreklamerede øvelse, som har kostet næsten 200 mio. dollar.

Tendensen er ganske klar: Det er krigsherrerne, som har taget stikkene hjem, om nødvendigt ved hjælp af stråmænd. Mange af dem har da også gjort sig betydelige anstrengelser og investeret store summer for at blive valgt.

Sin nye legitimitet som 'folkets valgte repræsentanter' giver ikke bare immunitet imod retslig tiltale for overgreb og krigsforbrydelser i fortiden, men også en fernis af respektabilitet, som let kan opfattes som et mandat for den totale magtfuldkommenhed.

Karikatur af demokrati

Parlamentsvalget i Afghanistan for snart tre uger siden blev ikke den succes, som både regeringen i Kabul og Det Hvide Hus straks udbasunerede den til. Ganske vist blev valghandlingerne stort set forskånet for vold, men valgdeltagelsen var meget lavere end ventet. Flere tilfælde af valgfusk på lokalplan frygtes også at udløse protester fra såvel skuffede kandidater som vrede vælgere.

"Dette parlament ser ud til at blive en forvrænget karikatur af et demokrati," siger Samina Ahmed fra International Crisis Group i Islamabad.

Alligevel hilser hun og de fleste andre iagttagere valget velkomment som et fremskridt i genopbygningen af det krigsødelagte Afghanistan. Vælgernes engagement var stort i mange af de valgkredse, hvor der virkelig fandtes troværdige alternativer.

Ifølge en rapport fra den uafhængige menneskerettighedskomission var hele 16 procent af kandidaterne enten krigsherrer eller deres lakajer, og en fjerdedel af disse findes på lister over personer, som snarest skal afvæbnes, idet de anses for at udgøre "en alvorlig fare for lov og orden".

Cremen af Mujahedins kommandanter synes at have 'sejret' ved hjælp af etniske stemmer og klanstøtte. Mange har blod på deres hænder og ser udelukkende Wolesi Jirga som en mulighed for at styrke deres egen magt og sikre sig straffrihed. Gamle Abdul Rasul Sayyaf - den krigsherre, som inviterede Osama bin Laden og dennes wahhabi-kumpaner til landet (og modtog enorme beløb fra Saudi-Arabien til våbenindkøb og nye koranskoler) er en af dem.

Han foragter demokratiet som "uislamisk", men udnytter gerne dets mekanismer, hvis det passer i hans kram. Gulbuddin Hekmatyar, som i 1992-96 lagde store dele af Kabul i ruiner og nu jages som terrorist med en dusør på fem mio. dollar på sit hoved, har ladet sin svigersøn og andre marionetter kandidere og menes at få så mange som 10 af parlaments 249 pladser. I det urolige Syden ser krigsherrerne ud til at have vundet rub og stub.

De afhoppede Taleban-ledere, som stillede op, blev derimod udsat for ydmygelse på ydmygelse. Mullah Qalamuddin, tidligere en frygtet chef for sædeligheds- og moralpolitiet, fik under én procent af stemmerne på hjemmebane i Kandahar.

Lige så ilde gik det for den tidligere udenrigsminister Mutawakil, som præsident Karzai har søgt at udnytte til at få andre 'moderate talebanere' til at opgive deres væbnede kamp. Kun én ud af 17, mullah Rocketi, opnåede at blive valgt.

I et interview med en afghansk avis har han udtrykt bekymring for voldsomheder i parlamentet. Flere feminister - bl. a. den stridbare og karismatiske Malalai Joya, 27, er blandt de 68 kvinder, som gennem kvotering har fået en stemme i det ærkepatriarkalske samfund, og alle husker, hvordan politi og soldater måtte redde hende fra rasende fundamentalister under Loya Jirga, Stammestorrådets forsamling i juni 2003.

Men debatten efter valget har dog mest handlet om den ringe valgdeltagelse. I Kabul var den helt nede på 36 procent imod det dobbelte ved præsidentvalget i fjor.

NATO vil udvide styrke

Truslerne fra Taleban og krigsherrerne havde kun en marginal effekt.

"Vigtigere var det, at ingen af Karzais valgløfter fra sidste år blevet indfriet, og at vælgernes store forhåbninger har forvandlet sig til desillusion," siger Samina Ahmed.

I Kabul kunne man desuden stemme på så mange som 402 kandidater på enorme stemmesedler med påtrykte portrætter. Selv mange af dem, som bare var kommet for at stemme på "en god muslim" gav op... For Hamid Karzai ligner valget endnu en tabt sag. Oppositionen får sandsynligvis flertal i Wolesi Jirga. Selv savner han både et politisk parti og en politisk platform med en tydelig ideologi. Hidtil har han kun holdt sig flydende takket være USA's støtte og sine forsøg på at skyde skylden for landets problemer på nabostaten Pakistan. Et fjendtligsindet, rodet og anarkistisk parlament risikerer nu at sænke ham.

I går meddelte NATO's generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer under et besøg i Afghanistan, at NATO vil sende op mod 2.500 flere soldater til Afghanistan. Derefter vil der være udstationeret 15.000 mand. Dog skal en strid om NATO's rolle først løses. USA ser gerne, at europæiske NATO-lande aflaster de amerikanske soldater med terrorbekæmpelse i den sydlige del af landet. Frankrig, Tyskland og Spanien fastholder, at de vil koncentrere sig om fredsbevarende opgaver. NATO undersøger muligheden for et kompromis med to parallelle strukturer.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her