Læsetid: 3 min.

Krimi-debut om inkaer, vulkaner og mord

Århusiansk forsker har begået en fin debutroman om Inkariget, kærlighed og en verden med fire dimensioner
1. april 2006

Er der egentlig flere dimensioner i den verden, vi befinder os i, eller er der kun de tre, hjernen insisterer på at opfatte?

Det spørgsmål ender man unægtelig med at filosofere lidt mere over end til daglig, når man har læst Peter Dreyers Inkaens fjerne mulighed - og det er vel ikke så ringe af en debuterende krimiforfatter. Altså at sætte naturlovene i spil og på spidsen i en sådan grad, at man gider overveje, om der er mere i sagen, end en eftermiddagskrimi normalt berettiger til.

Peter Dreyer er astronom og forsker bl.a. i kunstig intelligens. Tidligere har han set efter planeter uden for solsystemet og kunstige neurale net - hvad det så end er. I hvert fald kan han nu også føje forfatter til visitkortet, for den 45-årige århusianske forsker har bedrevet ikke bare en spændende krimi, der sine steder rammer science fiction-genren, han kan såmænd også beskrive et elskende pars angst for nærhed, så man rent faktisk tror på det.

Jeg-fortælleren er geofysiker og møder efter mange år sin gamle barndomsveninde og eks-kæreste Allesandra, kaldet Alex, der er udstationeret astronom i det nordlige Chile.

Sammen skal de to på en ferierundtur i Sydamerika. Mens vi samtidig følger Alex' og fortællerens svære forsøg på at nærme sig hinanden som kommende kærester, rulles Inkarigets historie velfortalt op.

Inden de for alvor smider rygsækken på nakken og drager af, tager de til Licancabur-vulkanen i Chile, hvortil de er inviteret til at deltage i en arkæologisk ekspedition, der skal udgrave inkamumier fra permafrosten.

Mord og trandenscens

Før de når toppen af vulkanen, bliver en af deltagerne dræbt, Alex bliver indlagt med stoffer i kroppen, hun ikke af sig selv har indtaget, og da de når frem til målet, er dagsordenen en helt andet end planlagt.

Flere mord støder til, ingen er hvad de giver sig ud for, og jeg-fortælleren oplever ved flere lejligheder pludselig sig selv hinsides de tre velkendte, jordiske dimensioner.

Læseren og fortælleren introduceres nu til en fjerde dimension, der for de fleste vil synes langt ude, men forfatteren lancerer begrebet uden science fiction-genrens sædvanlige anmassende facon, der ville have fået denne anmelder til at stå af.

Heldigvis stiller fortælleren selv spørgsmålstegn ved den parallelle verden, han og læseren drages ind i, og diskuterer ud-af-kroppen-oplevelserne med sig selv og sin rejsekammerat. Spørgsmålene er interessante, for hvor slutter virkeligheden, og hvor begynder drømmene?

For en ukyndig udi fysik er det bestemt tankevækkende, og derfor er det en bonusoplevelse at få Dreyers efterskrift, der kort introducerer superstrengteorien, som ifølge forfatteren er en lovende teori til en fundamental beskrivelse af det univers, vi lever i, og som åbenbart forudsætter adskillige ekstra dimensioner.

Man belønnes

Bogens største svaghed er i virkeligheden begyndelsen, der er en anelse for tung til at trække læseren godt og forventningsfuldt i gang.

Og første kapitel, der forsøger at sætte scenen for dramaet på vulkanen, kunne såmænd snildt være udeladt. Læg dertil, at dialogen sine steder ikke er alt for overbevisende, og at sproget er set mere yndefuldt behandlet - og ud kommer en roman, der trods mange kvaliteter også er nem at gå i stå på. Holder man ved og undgår at smide bogen på de flade stræk, når man alt i alt frem til en ganske flot debut, som Peter Dreyer uden tvivl kan være bekendt.

Han har fået sig mindst én kommende læser, hvis han fortsætter i den genre og kaliber.

Peter Dreyer: Inkaens fjerde mulighed, Forlaget Hovedland, 351 sider, 199 kr. ISBN 87 7739 840 8.

Udkommer i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer