Læsetid: 4 min.

Et kriminal-litterært mesterværk

I dag udkommer forlaget Modtryks genudgivelse af hele Maj Sjöwall og Per Wahlöös legendariske Roman om en forbrydelse-serie. Og hip hip hurra for det
I dag udkommer forlaget Modtryks genudgivelse af hele Maj Sjöwall og Per Wahlöös legendariske Roman om en forbrydelse-serie. Og hip hip hurra for det
15. juni 2007

Begejstringen afløstes af panik, da Modtryks genudgivelse af de 10 bind i det svenske ægtepar Maj Sjöwall og Per Wahlöös Roman om en forbrydelse-serie landede på skrivebordet.

Selvfølgelig ville jeg starte med mit yndlingsbind. Men så meldte sveden sig på panden. For de fleste bind i serien er jo mit yndlingsbind.

Skulle det være nummer syv, den aldeles nervepirrende Den afskyelige mand om en ganske almindelig politimand, der pludselig giver sig til at skyde til måls efter kolleger fra toppen af et højhus? Eller nummer fem, Brandbilen som forsvandt, der elegant trækker tråde fra en blodig eksplosion i en stockholmsk udlejningsejendom til international narkohandel? Eller måske nummer fire, Den grinende strisser, hvor sagen om en politimand, der brutalt skydes ned i en bus, langsomt flettes sammen med en gammel sag om mordet på en prostitueret.

Efter lang tids tøven besluttede jeg at spille sikkert. Jeg lagde ud med nummer et, Roseanna, og glædede mig inderligt over udsigten til de mange sider forude. Alt for få nætter senere havde jeg vendt den sidste side i bind ti, Terroristerne. Suk.

Politisk dagsorden

Da Sjöwall og Wahlöö i perioden 1965-75 skrev 'Roman om en forbrydelse'-serien, var de som så mange andre intellektuelle overbeviste socialister. Og med deres transplantation af den amerikanske politiroman a la Ed McBain ind i svensk kriminallitteraturs dengang noget magre korpus, havde de da også en velprofileret politisk dagsorden.

Serien var et oplysningsprojekt. Med forbrydelsen som prisme på samfundet skulle den demaskere den socialdemokratiske svenske velfærdsstat. De kapitalistiske magtstrukturer skulle blotlægges.

Romanerne fremviser et dekadent og pilråddent Sverige under den storblomstrede facade. Vi står gang på gang, rystende i bukserne, ansigt til ansigt med sindsforvirrede narkomaner, forbryderiske kapitalister, fremmedgjorte arbejdere, forarmede småfolk og sadistiske politimænd. Og forklaringsfaktoren er sociologisk, ikke psykologisk. Det er det kapitalistiske samfund, der er skyld i det menneskelige forfald.

Men gudskelov findes der et par retskafne politimænd med moralen og fornuften i behold. Den midaldrende, desillusionerede Martin Beck er vores primære hovedperson. Han er en ualmindelig almindelig helt, der forsøger at holde op med at ryge og døjer med fordøjelsen. Han får hjælp fra den fanden-ivoldske, hårdtslående Gunvald Larsson og den sympatiske humanist Lennart Kollberg samt en lang række andre herlige sidekicks, der dukker op i løbet af serien.

Stor krimikunst

Roman om en forbrydelse-serien er vidunderligt anakronistisk. Lige fra den alvidende fortæller, der aldrig ser sig for fin til at give sit besyv med, til skrivemaskiner og smøger i flyet, har vi med en aldeles forgangen tid at gøre.

Det giver et fint tidsbillede og er absolut hyggeligt.

Et enkelt, også ganske utidssvarende element er dog sine steder problematisk, nemlig den hardcore politiseren. At Sjöwall og Wahlöö bekender politisk kulør er ærlig snak, men af og til, oftest i de sidste bind i serien, kammer det over for dem. Det hele bliver lidt for sort-hvidt.

Men skidt nu med det. For hvor er serien dog stor krimikunst. Den er ganske enkelt et mesterværk. Plottene er stramt orkestreret og prosaen glinsende stilren. Her er ingen formale fiksfakserier, men en simpel, sanselig og vidunderligt nøgtern, roligt registrerende realisme. Se for eksempel her, hvor den lumpne storkapitalist Viktor Palmgren bliver pløkket ned under en fin middag på Hotel Savoy:

"Knaldet var ikke chokerende højt, det lød snarere som det fredsommelige puf fra en salonriffel i et skydetelt. Kuglen ramte lige bag venstre øre, og taleren faldt foroverbøjet ind over bordet med venstre kind i den ovnbagte kartoffelmos omkring en udsøgt fiskestuvning a la Frans Suell."

Afsted til boghandelen

Det er med andre ord mere end velkomment, at Modtryk nu smider alle ti bind i 'Roman om en forbrydelse'-serien på gaden igen. Hip hip hurra for det.

Hvis man ikke allerede ejer værket, skal man en tur i boghandelen. Pronto.

Forlaget har fået serien nyoversat, hvilket vist ikke betyder det helt store i forhold til de tidligere danske udgaver. Et stykke flosset pap er blevet til et ujævnt tilskåret papstykke, et boligkompleks til en udlejningsejendom og så videre.

Hvad der til gengæld er en stor gevinst ved Modtryks udgave, er, at hver del i serien er forsynet med et forord af en skandinavisk krimiforfatter. Og det er altså ikke hvem som helst, vi taler om, men navne som Håkan Nesser, Henning Mankell, Arne Dahl og Jan Guillou.

Fælles for forordene er ikke alene devot begejstring for Sjöwall og Wahlöö, men også en erkendelse af, hvor eminent stor betydning ægteparret har haft for den skandinaviske krimi.

Som Arne Dahl, måske vor tids mest rendyrkede arvtager til forfatterparret, siger:

"Det er usædvanligt, at en litterær tradition har et biologisk forældrepar. Og endnu mere usædvanligt, at en hel genre har det. Men det er faktisk tilfældet med den stærkeste af de svenske kriminallitterære genrer: Den samfundskritiske politiroman."

Og det er jo helt rigtigt. Hvor havde den svenske politikrimi og i det hele taget den skandinaviske krimi været i dag, hvis det ikke var for Sjöwall og Wahlöö? Svaret blafrer heldigvis i vinden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu